+Artikel 18a Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt
---+Artikel 18a 1.
---+Artikel 18a 2.
---+Artikel 18a 3.
---+Artikel 18a 4.
---+Artikel 18a 5.
|
Artikel 18a Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 18a 1.
|
Fra den 10. januar 2028 skal finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (
5
). Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:
a)
oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning
b)
oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:
i)
alle navnene på den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver, som oplysningerne vedrører
ii)
for juridiske personer: den finansielle markedsdeltagers eller finansielle rådgivers identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859
iii)
for juridiske personer: de finansielle markedsdeltagers eller finansielle rådgivers størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning
iv)
arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning
v)
angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
|
|
Artikel 18a 2.
|
Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere, som er juridiske personer, erhverve en identifikator for juridiske enheder.
|
|
Artikel 18a 3.
|
Senest den 9. januar 2028 udpeger medlemsstaterne med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængelige på ESAP, mindst ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 og underretter ESMA herom.
|
|
Artikel 18a 4.
|
Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder de europæiske tilsynsmyndigheder i Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:
a)
eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne
b)
struktureringen af data, som indgår i oplysningerne
c)
de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.
Med henblik på litra c) vurderer de europæiske tilsynsmyndigheder fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger. De europæiske tilsynsmyndigheder forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
|
Artikel 18a 5.
|
Om nødvendigt vedtager de europæiske tilsynsmyndigheder i Det Fælles Udvalg retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 4, første afsnit, litra a), er korrekte.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|