+Artikel 84 Minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital
---+Artikel 84 1.
---+Artikel 84 2.
---+Artikel 84 3.
---+Artikel 84 4.
---+Artikel 84 5.
---+Artikel 84 6.
|
Artikel 84 Minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 84 1.
|
Institutterne beregner værdien af et datterselskabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital, ved i dette selskabs minoritetsinteresser at fratrække det resultat, som fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel, som følger:
▼M17
a)
datterselskabets egentlige kernekapital minus den laveste værdi af følgende:
i)
værdien af datterselskabets egentlige kernekapital, som kræves for at opfylde følgende:
1)
hvis datterselskabet er opført på listen i denne forordnings artikel 81, stk. 1, litra a), men ikke er et investeringsselskab eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, summen af det i denne forordnings artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte krav, kravene i denne forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i nævnte direktivs artikel 128, nr. 6), eller eventuelle krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital
2)
hvis datterselskabet er et investeringsselskab eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, summen af det i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033 fastsatte krav, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034 eller eventuelle krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital
ii)
værdien af den konsoliderede egentlige kernekapital, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i denne forordnings artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte krav, kravene i denne forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i nævnte direktivs artikel 128, nr. 6), eller eventuelle krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital
▼C5
b)
datterselskabets minoritetsinteresser udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede egentlige kernekapitalposter.
Uanset første afsnit, litra a), kan den kompetente myndighed tillade et institut at fratrække et af de beløb, der er omhandlet i litra a), nr. i) eller ii), når instituttet over for den kompetente myndighed har godtgjort, at det yderligere minoritetsinteressebeløb er til rådighed til at absorbere tab på konsolideret niveau.
|
|
Artikel 84 2.
|
Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret grundlag for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandlede datterselskaber. Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1. Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs minoritetsinteresser ikke indgå i den konsoliderede egentlige kernekapital.
|
|
Artikel 84 3.
|
Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i denne forordnings artikel 7 eller efter omstændighederne den i artikel 6 i forordning (EU) 2019/2033 omhandlede undtagelse fra at anvende tilsynskrav på individuelt niveau, skal minoritetsinteresser i datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.
|
|
Artikel 84 4.
|
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den beregning på delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt artikel 85 og 87. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
|
|
Artikel 84 5.
|
De kompetente myndigheder kan fritage et finansielt moderholdingselskab fra at anvende denne artikel, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
dets hovedaktivitet består i at erhverve kapitalinteresser
b)
det er underkastet tilsyn på konsolideret niveau
▼M17
c)
det konsoliderer et datterinstitut, i hvilket det kun har minoritetsinteresser gennem kontrol som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 37)
▼B
d)
mere end 90 % af den konsoliderede egentlige kernekapital, der kræves, kommer fra det i litra c) omhandlede datterinstitut beregnet på delkonsolideret niveau.
►C1
Når et finansielt moderholdingselskab, der opfylder betingelserne i første afsnit, efter den 28. juni 2013 bliver et blandet finansielt moderholdingselskab, ◄ kan de kompetente myndigheder give dette blandede finansielle moderholdingselskab den i første afsnit omhandlede fritagelse, hvis det opfylder betingelserne i første afsnit.
|
|
Artikel 84 6.
|
Hvis kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og institutter, der er etableret inden for en institutsikringsordning og omfattet af de i artikel 113, stk. 7, fastsatte betingelser, har etableret en krydsgarantiordning, der fastsætter, at der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for overførslen af den værdi af kapitalgrundlaget, der ligger over de reguleringsmæssige krav, fra modparten til kreditinstituttet, er disse institutter undtaget fra bestemmelserne i nærværende artikel for så vidt angår fradrag og kan fuldt ud indregne minoritetsinteresser i en krydsgarantiordning.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|