+Artikel 178 Låntageres eller kreditfaciliteters misligholdelse
---+Artikel 178 1.
---+Artikel 178 2.
---+Artikel 178 3.
---+Artikel 178 4.
---+Artikel 178 5.
---+Artikel 178 6.
---+Artikel 178 7.
|
Artikel 178 Låntageres eller kreditfaciliteters misligholdelse
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 178 1.
|
Det betragtes som en misligholdelse fra en bestemt låntagers side, hvis en af eller begge de følgende begivenheder har fundet sted:
a)
Instituttet anser det for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber, uden at instituttet griber til foranstaltninger, så som at realisere en eventuel sikkerhed.
▼M17
b)
Låntageren har i over 90 dage været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.
▼B
I forbindelse med detaileksponeringer kan institutterne anvende definitionen af misligholdelse i litra a) og b) i første afsnit på en individuel kreditfacilitet snarere end i forbindelse med en låntagers samlede forpligtelser.
|
|
Artikel 178 2.
|
Med henblik på stk. 1, litra b), gælder følgende:
a)
Med hensyn til overtræk anses låntageren for at være i restance, hvis han har overskredet den meddelte grænse, har fået meddelt en grænse, der er lavere end det aktuelle tilgodehavende, eller har trukket et beløb uden at have tilladelse hertil, og hvis det underliggende beløb er betydeligt.
b)
I forbindelse med litra a) omfatter en meddelt grænse enhver kreditgrænse, som instituttet har fastsat, og som instituttet har gjort skyldneren bekendt med.
c)
For kreditkort anses låntageren for at være i restance, når minimumsbetalingens forfaldsdato overskrides.
d)
Hvor betydelig en gældsforpligtelse i restance er, vurderes i forhold til en grænse, som fastlægges af de kompetente myndigheder. Denne grænse afspejler et risikoniveau, som den kompetente myndighed anser for at være acceptabelt
e)
Institutterne skal have dokumenterede metoder til tælling af restancedage, særlig i forbindelse med "re-ageing" af faciliteter og tilladelse til forlængelser, ændringer eller udskydelser, fornyelser og netting af eksisterende konti. Metoderne skal anvendes konsistent over tid og være i tråd med instituttets interne risikostyrings- og beslutningsprocesser.
|
|
Artikel 178 3.
|
I forbindelse med stk. 1, litra a), indikerer følgende faktorer, at låntageren ikke kan forventes at betale:
a)
Instituttet sætter gældsforpligtelsen i bero.
b)
Instituttet anerkender en væsentlig specifik kreditrisikojustering, fordi der menes at være sket en væsentlig forringelse af kreditværdigheden, efter at instituttet indgik eksponeringen.
c)
Instituttet sælger gældsforpligtelsen med et betydeligt kreditrelateret økonomisk tab.
▼M17
d)
Instituttet indvilliger i en kreditlempelse som omhandlet i artikel 47b af gældsforpligtelsen, hvis denne foranstaltning kan forventes at formindske den finansielle forpligtelse på grund af væsentlig eftergivelse eller udsættelse af hovedstol, renter eller i givet fald gebyrer.
▼B
e)
Instituttet har indgivet konkursbegæring mod låntageren eller anmodet om en lignende foranstaltning vedrørende låntagerens gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.
f)
Låntageren har erklæret sig konkurs eller er blevet erklæret konkurs eller har opnået en lignende beskyttelse, som betyder, at han kan undlade eller vente med at indfri en gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.
|
|
Artikel 178 4.
|
Institutter, som anvender eksterne data, der ikke uden videre er i overensstemmelse med definitionen af misligholdelse i stk. 1, skal foretage passende justeringer for at bringe dem i generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse.
|
|
Artikel 178 5.
|
Mener instituttet, at en eksponering, der tidligere har været misligholdt, ikke længere er forbundet med øget risiko for misligholdelse, skal det rate låntageren eller faciliteten på samme måde som en ikkemisligholdt eksponering. Hvis det på et senere tidspunkt vurderes, at definitionen af en misligholdelse er opfyldt, anses det for at være en ny misligholdelse.
|
|
Artikel 178 6.
|
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på hvilket grundlag en kompetent myndighed fastsætter grænsen i stk. 2, litra d). EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
|
|
Artikel 178 7.
|
EBA udsteder retningslinjer for anvendelsen af denne artikel. Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Senest den 10. juli 2025 udsteder EBA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på ajourføring af de i dette stykkes første afsnit omhandlede retningslinjer. Navnlig skal denne ajourføring tage behørigt hensyn til nødvendigheden af at tilskynde institutter til at engagere sig i proaktiv, forebyggende og meningsfuld omstrukturering af gæld for at støtte låntagere. Under udarbejdelsen af disse retningslinjer tager EBA behørigt hensyn til behovet for at give institutterne tilstrækkelig fleksibilitet ved fastsættelse af, hvad der udgør en formindsket finansiel forpligtelse med henblik på stk. 3, litra d).
|
,
1.1 Referencer
- 23. I forbindelse med punkt 21, litra (b), bør institutterne sikre, at definitionen af …
- 30. I forbindelse med punkt 28, litra (b), og for at sikre at definitionen af misligholdelse, der …
- 71. Udeladelse af observationer fra den etårige misligholdelsesrateberegning bør kun finde sted i …
- 96. For at anvende direkte PD-estimater til beregningen af kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse …
- 188. I forbindelse med begrundelse for situationer, hvor de specifikke kreditrisikojusteringer …
- 194. Under anvendelsen af PD- eller LGD-modellen og når institutterne modtager nye oplysninger med …
- 89. IFRS 9, afsnit B5.5.37, definerer ikke misligholdelse, men kræver, at kreditinstitutter skal …
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|