+Artikel 199 Anden anerkendt sikkerhed efter IRB-metoden
---+Artikel 199 1.
---+Artikel 199 2.
---+Artikel 199 3.
---+Artikel 199 4.
---+Artikel 199 4a.
---+Artikel 199 5.
---+Artikel 199 6.
---+Artikel 199 7.
---+Artikel 199 8.

Artikel 199 Anden anerkendt sikkerhed efter IRB-metoden

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 199 1.

Ud over den i artikel 197 og 198 omhandlede sikkerhed kan institutter, som beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, også anvende følgende former for sikkerhed:

a) 

sikkerhed i fast ejendom i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4

b) 

fordringer i overensstemmelse med stk. 5

c) 

anden fysisk sikkerhed i overensstemmelse med stk. 6 og 8

d) 

leje i overensstemmelse med stk. 7.

Artikel 199 2.

Medmindre andet følger af artikel 124, stk. 9, kan institutterne anvende beboelsesejendom, som er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller af den begunstigede ejer i tilfælde af personlige investeringsselskaber, og erhvervsejendomme, herunder kontor- og andre forretningsejendomme, som anerkendt sikkerhed, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

a) 

Ejendommens værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagerens kreditværdighed.

b) 

Risikoen ved låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis, og indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere.

Med henblik på første afsnit, litra a), kan institutterne udelukke situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalingsevne.

Artikel 199 3.

Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom til beboelse i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort belæg for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for fast ejendom til beboelse i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der er ikke overskrider følgende grænser:

▼M17

a) 

Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra a), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra c), overstiger ikke 0,3  %.

b) 

Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra b), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra c), overstiger ikke 0,5  %.

▼B

Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er opfyldt i et givet år, anvender institutterne ikke den behandling, der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er opfyldt i et efterfølgende år.

Artikel 199 4.

Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår erhvervsejendomme i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort belæg for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for erhvervsejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:

▼M17

a) 

Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra d), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra f), overstiger ikke 0,3  %.

b) 

Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra e), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra f), overstiger ikke 0,5  %.

▼B

Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er opfyldt i et givet år, anvender institutterne ikke den behandling, der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er opfyldt i et efterfølgende år.

Artikel 199 4a.
Institutterne kan også anvende de undtagelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og 4, i tilfælde, hvor den kompetente myndighed i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, som fastsat i en kommissionsafgørelse i henhold til artikel 107, stk. 4, offentliggør tilsvarende tabsprocenter for eksponeringer sikret ved beboelsesejendom eller erhvervsejendom, som er beliggende på det pågældende tredjelands område.
Artikel 199 5.
Institutterne kan anvende fordringer i tilknytning til en handelstransaktion eller transaktioner med en oprindelig løbetid på et år eller derunder som anerkendt sikkerhed. Fordringer vedrørende securitiseringer, indirekte deltagelse eller kreditderivater eller beløb, der skyldes af tilsluttede parter, anerkendes ikke.

Hvis et offentligt udviklingskreditinstitut som defineret i denne forordnings artikel 429a, stk. 2, udsteder et støttelån som defineret i denne forordnings artikel 429a, stk. 3, til et andet institut eller et finansieringsinstitut, der har tilladelse til at udføre aktiviteter som omhandlet i punkt 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, og som opfylder betingelserne, jf. denne forordnings artikel 119, stk. 5, og hvis dette andet institut eller finansieringsinstitut direkte eller indirekte videregiver dette støttelån til en endelig låntager og overdrager fordringen fra det modtagne støttelån som sikkerhed til det offentlige udviklingskreditinstitut, kan det offentlige udviklingskreditinstitut anvende den overdragne fordring som anerkendt sikkerhed, uanset den overdragne fordrings oprindelige løbetid.

Artikel 199 6.

De kompetente myndigheder tillader et institut at anvende fysisk sikkerhed af en anden type end den, der er anført i stk. 2, 3 og 4, som anerkendt sikkerhed, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Der findes likvide markeder, således som det fremgår af hyppige transaktioner under hensyntagen til aktivtypen, hvor det er hurtigt og billigt at afhænde den pågældende sikkerhedsstillelse. Institutterne vurderer denne betingelse regelmæssigt, og hvis data tyder på væsentlige ændringer på markedet.

b) 

Der foreligger velfunderede, offentligt tilgængelige markedspriser for sikkerheden. Institutterne kan betragte markedspriserne som velfunderede, hvis de stammer fra pålidelige informationskilder, f.eks. offentlige indekser, og afspejler transaktionernes pris under normale forhold. Institutterne kan betragte markedspriserne som offentligt tilgængelige, hvis priserne offentliggøres, er let tilgængelige og foreligger regelmæssigt uden urimelige administrative eller finansielle byrder til følge.

c) 

Instituttet analyserer markedspriserne, den tid og de omkostninger, der er forbundet med at realisere sikkerheden, og indtægterne fra sikkerheden.

▼M17

d) 

Instituttet påviser, at det realiserede provenu fra sikkerheden ikke er under 70 % af sikkerhedens værdi i mindst 90 % af alle realiseringer for en given type sikkerhed. Hvis der er væsentlig volatilitet i markedspriserne, godtgør instituttet til den kompetente myndigheders tilfredshed, at dets vurdering af sikkerheden er tilstrækkeligt konservativ.

▼B

Institutterne skal dokumentere, at betingelserne i første afsnit, litra a)-d), og betingelserne i artikel 210 er opfyldt.

Artikel 199 7.
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 230, stk. 2, kan eksponeringer i forbindelse med transaktioner, hvor et institut udlejer et formuegode til tredjemand, forudsat at kravene i artikel 211 er opfyldt, behandles på samme måde som lån med sikkerhed i den type formuegode, der udlejes.
Artikel 199 8.
EBA offentliggør en liste over de typer fysisk sikkerhed, som institutter har fået lov af deres kompetente myndighed til at bruge i overensstemmelse med stk. 6.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav