Artikel 52 Markedsovervågning og kontrol af produkter med digitale elementer på EU-markedet

Forordning (EU) 2019/1020 finder anvendelse på produkter med digitale elementer, der er omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde.

Hver medlemsstat udpeger med henblik på en virkningsfuld gennemførelse af denne forordning en eller flere markedsovervågningsmyndigheder. Medlemsstaterne kan udpege en eksisterende eller ny myndighed til at virke som markedsovervågningsmyndighed med henblik på denne forordning.

De markedsovervågningsmyndigheder, der er udpeget i henhold til denne artikels stk. 2, er også ansvarlige for at gennemføre markedsovervågningsaktiviteter i forbindelse med de forpligtelser for open source software-forvaltere, der er fastsat i artikel 24. Hvis en markedsovervågningsmyndighed finder, at en open source software-forvalter ikke opfylder forpligtelserne i nævnte artikel, skal den kræve, at open source software-forvalteren sikrer, at der træffes alle passende korrigerende tiltag. Open source software-forvaltere sikrer, at der træffes alle passende korrigerende tiltag med hensyn til deres forpligtelser i henhold til denne forordning.

Markedsovervågningsmyndighederne samarbejder, hvor det er relevant, med de nationale cybersikkerhedscertificeringsmyndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 58 i forordning (EU) 2019/881, og udveksler regelmæssigt oplysninger. De udpegede markedsovervågningsmyndigheder samarbejder og udveksler regelmæssigt oplysninger med de CSIRT'er, der er udpeget som koordinatorer, og ENISA for så vidt angår tilsynet med gennemførelsen af rapporteringsforpligtelserne i henhold til nærværende forordnings artikel 14.

Markedsovervågningsmyndighederne kan anmode en CSIRT, der er udpeget som koordinator, eller ENISA om at yde teknisk rådgivning om spørgsmål vedrørende gennemførelsen og håndhævelsen af denne forordning. Markedsovervågningsmyndighederne kan, når de foretager en undersøgelse i henhold til artikel 54, anmode den CSIRT, der er udpeget som koordinator, eller ENISA om at fremlægge en analyse for at understøtte overensstemmelsesvurderinger af produkter med digitale elementer.

Markedsovervågningsmyndighederne samarbejder, hvor det er relevant, med andre markedsovervågningsmyndigheder, der er udpeget på grundlag af anden EU-harmoniseringslovgivning end denne forordning, og udveksler regelmæssigt oplysninger.

Markedsovervågningsmyndighederne samarbejder, alt efter hvad der er relevant, med de myndigheder, der fører tilsyn med EU- databeskyttelsesretten. Et sådant samarbejde omfatter underretning af disse myndigheder om ethvert resultat, der er relevant for udøvelsen af deres beføjelser, herunder ved ydelse af vejledning og rådgivning i henhold til stk. 10, hvis sådan vejledning og rådgivning vedrører behandling af personoplysninger.

Medlemsstaterne sikrer, at de udpegede markedsovervågningsmyndigheder modtager tilstrækkelige finansielle og tekniske ressourcer, herunder, hvor det er relevant, behandlingsautomatiseringsværktøjer, samt menneskelige ressourcer med de cybersikkerhedsfærdigheder, der er nødvendige for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.

Kommissionen tilskynder til og letter udvekslingen af erfaringer mellem udpegede markedsovervågningsmyndigheder.

Markedsovervågningsmyndighederne kan yde vejledning og rådgivning til erhvervsdrivende om gennemførelsen af denne forordning med støtte fra Kommissionen og, hvor det er relevant, CSIRT'er og ENISA.

Markedsovervågningsmyndighederne oplyser forbrugerne om, hvor der kan indgives klager, der kunne tyde på manglende overholdelse af denne forordning, i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1020, og giver forbrugerne oplysninger om, hvor og hvordan de kan få adgang til mekanismer, som kan lette indberetningen af sårbarheder, hændelser og cybertrusler, der kan påvirke produkter med digitale elementer.

Markedsovervågningsmyndighederne letter, hvor det er relevant, samarbejdet med relevante interessenter, herunder videnskabelige organisationer og forsknings- og forbrugerorganisationer.

Markedsovervågningsmyndighederne aflægger årligt rapport til Kommissionen om resultaterne af relevante markedsovervågningsaktiviteter. Den udpegede markedsovervågningsmyndighed indberetter straks alle oplysninger, der er fremskaffet i forbindelse med markedsovervågningsaktiviteter, og som kan være af potentiel interesse for anvendelsen af EU-konkurrenceretten, til Kommissionen og de relevante nationale konkurrencemyndigheder.

For produkter med digitale elementer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, og som er klassificeret som højrisiko-AI-systemer i henhold til artikel 6 i forordning (EU) 2024/1689, skal de markedsovervågningsmyndigheder, der udpeges med henblik på nævnte forordning, være de myndigheder, der er ansvarlige for de markedsovervågningsaktiviteter, der kræves i henhold til nærværende forordning. De markedsovervågningsmyndigheder, der er udpeget i henhold til forordning (EU) 2024/1689, samarbejder, hvor det er relevant, med de markedsovervågningsmyndigheder, der er udpeget i henhold til nærværende forordning, og med de CSIRT'er, der er udpeget som koordinatorer, og med ENISA om tilsynet med gennemførelsen af rapporteringsforpligtelserne i henhold til nærværendes forordnings artikel 14. Markedsovervågningsmyndigheder udpeget i henhold til forordning (EU) 2024/1689 underretter navnlig markedsovervågningsmyndigheder udpeget i henhold til nærværende forordning om ethvert resultat, der er relevant for udførelsen af deres opgaver i forbindelse med gennemførelsen af nærværende forordning.

ADCO oprettes i henhold til artikel 30, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1020 med henblik på ensartet gennemførelse af nærværende forordning. ADCO skal bestå af repræsentanter fra de udpegede markedsovervågningsmyndigheder og, hvis det er relevant, repræsentanter fra centrale forbindelseskontorer. ADCO behandler også specifikke spørgsmål vedrørende markedsovervågningsaktiviteterne i forbindelse med de forpligtelser, der pålægges open source software-forvaltere.

Markedsovervågningsmyndighederne overvåger, hvordan fabrikanterne har anvendt de kriterier, der er omhandlet i artikel 13, stk. 8, når de fastsætter supportperioden for deres produkter med digitale elementer.