+BILAG I VÆSENTLIGE CYBERSIKKERHEDSKRAV

BILAG I VÆSENTLIGE CYBERSIKKERHEDSKRAV




BILAG I

VÆSENTLIGE CYBERSIKKERHEDSKRAV

Del I Cybersikkerhedskrav vedrørende egenskaberne ved produkter med digitale elementer

1) Produkter med digitale elementer skal designes, udvikles og produceres på en sådan måde, at de sikrer et passende cybersikkerhedsniveau baseret på risiciene.

2) På grundlag af den cybersikkerhedsrisikovurdering, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, og hvor det er relevant, skal produkter med digitale elementer:

a) 

gøres tilgængelige på markedet uden kendte sårbarheder, der kan udnyttes

b) 

gøres tilgængelige på markedet med en sikker konfiguration som standard, medmindre andet er aftalt mellem fabrikanten og erhvervsbrugeren i forbindelse med et skræddersyet produkt med digitale elementer, herunder muligheden for at nulstille produktet til dets oprindelige tilstand

c) 

sikre, at sårbarheder kan afhjælpes gennem sikkerhedsopdateringer, herunder, hvor det er relevant, ved hjælp af automatiske sikkerhedsopdateringer, der som standardindstilling installeres, inden for en passende tidsramme, med en klar og brugervenlig fravalgsmekanisme og gennem underretning af brugerne om tilgængelige opdateringer og muligheden for midlertidigt at udsætte dem

d) 

sikre beskyttelse mod uautoriseret adgang ved hjælp af passende kontrolmekanismer, herunder, men ikke begrænset til, autentificerings-, identitets- eller adgangsstyringssystemer, og give melding om mulig ikkeautoriseret adgang

e) 

beskytte fortroligheden af opbevarede, videresendte eller på anden måde behandlede personoplysninger eller andre data, såsom ved at kryptere relevante data i hvile eller i transit ved brug af mekanismer på det aktuelle tekniske niveau og ved brug af andre tekniske midler

f) 

beskytte integriteten af opbevarede, videresendte eller på anden måde behandlede personoplysninger eller andre data, kommandoer, programmer og konfigurationer mod enhver manipulation eller ændring, som brugeren ikke har givet tilladelse til, og give melding om korruption

g) 

kun behandle personoplysninger eller andre data, der er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til det tilsigtede formål med produktet med digitale elementer (»dataminimering«)

h) 

beskytte tilgængeligheden af væsentlige og grundlæggende funktioner, også efter en hændelse, herunder gennem modstandsdygtigheds- og afbødningsforanstaltninger mod denial of service-angreb

i) 

minimere den negative indvirkning af selve produkterne eller forbundne enheder på tilgængeligheden af tjenester, der leveres af andre enheder eller netværk

j) 

designes, udvikles og produceres med henblik på at begrænse angrebsflader, herunder eksterne grænseflader

k) 

designes, udvikles og produceres med henblik på at mindske virkningen af en hændelse ved hjælp af passende mekanismer og teknikker til begrænsning af udnyttelsen

l) 

levere sikkerhedsrelaterede oplysninger ved at registrere og overvåge relevante interne aktiviteter, herunder adgang til eller ændring af data, tjenester eller funktioner, med en fravalgsmekanisme for brugeren

m) 

give brugerne mulighed for på sikker og nem vis at fjerne alle data og indstillinger på permanent basis og, hvis sådanne data kan overføres til andre produkter eller systemer, sikre, at dette gøres på en sikker måde.

Del II Krav til håndtering af sårbarheder

Fabrikanter af produkter med digitale elementer skal:

1) 

identificere og dokumentere sårbarheder og komponenter i produkter med digitale elementer, herunder ved at udarbejde en softwarekomponentliste i et almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, der som minimum dækker de vigtigste produktafhængigheder

2) 

i forbindelse med risiciene forbundet med produkter med digitale elementer straks håndtere og afhjælpe sårbarheder, herunder ved at sørge for sikkerhedsopdateringer, og hvor det er teknisk muligt, skal nye sikkerhedsopdateringer leveres adskilt fra funktionalitetsopdateringer

3) 

anvende effektive og regelmæssige afprøvninger og gennemgange af sikkerheden af produktet med digitale elementer

4) 

når en sikkerhedsopdatering er gjort tilgængelig, dele og offentliggøre oplysninger om afhjulpne sårbarheder, herunder en beskrivelse af sårbarhederne, oplysninger, der gør det muligt for brugerne at identificere det berørte produkt med digitale elementer, sårbarhedernes indvirkning og alvor, og tydelige og tilgængelige oplysninger, der gør det lettere for brugerne at afhjælpe sårbarhederne; i behørigt begrundede tilfælde, hvor fabrikanterne mener, at sikkerhedsrisiciene ved offentliggørelse opvejer sikkerhedsfordelene, kan de udsætte offentliggørelsen af oplysninger om en afhjulpen sårbarhed, indtil brugerne har fået mulighed for at anvende den relevante rettelse

5) 

indføre og håndhæve en politik for koordineret offentliggørelse af sårbarheder

6) 

træffe foranstaltninger til at lette udvekslingen af oplysninger om potentielle sårbarheder i deres produkt med digitale elementer samt i tredjepartskomponenter indeholdt i det pågældende produkt, herunder ved at anføre en kontaktadresse til indberetning af de sårbarheder, der opdages i produktet med digitale elementer

7) 

sørge for mekanismer til sikker distribution af opdateringer for produkter med digitale elementer for at sikre, at sårbarheder afhjælpes eller afbødes rettidigt og, hvor det er relevant for sikkerhedsopdateringer, automatisk

8) 

sikre, at tilgængelige sikkerhedsopdateringer til afhjælpning af identificerede sikkerhedsproblemer formidles uden unødigt ophold og, medmindre andet er aftalt mellem en fabrikant og en erhvervsbruger i forhold til et skræddersyet produkt med digitale elementer, gratis sammen med vejledende meddelelser, der giver brugerne de relevante oplysninger, herunder om mulige foranstaltninger, der skal træffes.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav

Linkede sager