|
+Artikel 221 4. |
Artikel 221 4.De kompetente myndigheder giver kun et institut tilladelse til at benytte en metode med interne modeller, hvis de anser det for godtgjort, at instituttets system til styring af risici, der opstår i forbindelse med transaktioner omfattet af rammeaftalen om netting, er konceptuelt forsvarligt og implementeres med integritet, og at følgende kvalitative standarder er opfyldt:
a)
Den interne risikomålingsmodel, der anvendes til beregning af den potentielle prisvolatilitet for transaktionerne, udgør en integreret del af instituttets daglige risikostyringsprocedure og udgør grundlaget for rapportering om risikoeksponering til instituttets øverste ledelse.
b)
Instituttet skal have en risikokontrolenhed, der opfylder følgende krav:
i)
Den er uafhængig af handelsafdelingerne og rapporterer direkte til den øverste ledelse.
ii)
Den har ansvaret for at udforme og implementere instituttets risikostyringssystem.
iii)
Den udarbejder og analyserer daglige rapporter om resultaterne fra risikomålingsmodellen samt om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende afgrænsning af positioner.
c)
De daglige rapporter fra risikokontrolenheden gennemgås på et ledelsesniveau med tilstrækkelige beføjelser til at foretage reduktioner af positioner og af den samlede risikoeksponering.
d)
Instituttet råder over et tilstrækkeligt antal medarbejdere, der har erfaring i brugen af de avancerede modeller i risikokontrolenheden.
e)
Instituttet har indført procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et dokumenteret sæt interne politikker og kontroller vedrørende den overordnede brug af risikomålingssystemet.
f)
Instituttets modeller har vist sig at være rimeligt nøjagtige til måling af risici, hvilket kan påvises ved kontrol af resultaterne ved hjælp af oplysninger for mindst ét år.
g)
Instituttet gennemfører regelmæssigt et grundigt program med stresstest, og resultaterne af disse test gennemgås af den øverste ledelse og afspejles i de politikker og grænser, som denne fastsætter.
h)
Instituttet foretager som led i sin interne revisionsprocedure en uafhængig gennemgang af sit risikomålingssystem. Denne gennemgang omfatter både handelsafdelingernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter.
i)
Instituttet foretager mindst én gang årligt en gennemgang af sit risikostyringssystem.
j)
Den interne model opfylder de krav, der er fastsat i artikel 292, stk. 8 og 9, og i artikel 294. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|