+15. Hvad angår det i artikel 17, stk. 5, litra i), i direktiv 2014/59/EU fastsatte krav om, at et …
|
15. Hvad angår det i artikel 17, stk. 5, litra i), i direktiv 2014/59/EU fastsatte krav om, at et …
Hvad angår det i artikel 17, stk. 5, litra i), i direktiv 2014/59/EU fastsatte krav om, at et moderselskab eller et selskab som omhandlet i artikel 1, litra c) og d), udsteder gældsinstrumenter eller lån som omhandlet i artikel 45 i direktiv 2014/59/EU, gælder følgende specifikationer: - a) Afhængigt af den foretrukne afviklingsstrategi bør afviklingsmyndighederne overveje at anmode et institut på det relevante niveau om at udstede et tilstrækkeligt antal passiver, der forventes at bidrage til tabsabsorbering og rekapitalisering, idet der tages hensyn til eventuelle tab i de enheder, der er omfattet af afviklingsstrategien, og som ikke har tilstrækkelige passiver, der særskilt kan forventes at bidrage til tabsabsorbering og rekapitalisering, og i givet fald hvor flere yderligere enheder indgår i samme koncern. Hvis afviklingsstrategien afhænger af ombytteligheden af passiver, der forventes at bidrage til tabsabsorbering og rekapitalisering, bør afviklingsmyndighederne vurdere de lokale lovgivningsmæssige grænser og eksisterende koncernsupportaftaler.
- b) Hvad angår en SPE-strategi bør passiver, der bidrager til tabsabsorbering, være tilstrækkelige til at absorbere tab på tværs af hele koncernen og i overensstemmelse med afviklingsstrategien, så integriteten og driften af de dele af koncernen, hvor de kritiske funktioner udføres, sikres. I tilfælde af mangel på tilstrækkelige passiver, som forventes at bidrage til tabsabsorbering og rekapitalisering på datterselskabsniveau og om nødvendigt gennemførelsen af SPE-afviklingsstrategien, bør afviklingsmyndighederne overveje at anmode moder- eller holdingselskabet om at yde underordnet finansiering til datterselskaberne med det formål at bane vej for, at tab føres opad fra datterselskabet, så afviklingen af datterselskabet ikke påvirkes. Det bør ikke være muligt at foretage modregning i datterselskabets krav mod moderselskabet og i moderselskabets krav mod datterselskabet.
- c) Hvad angår en MPE-strategi bør passiver, der bidrager til tabsabsorbering, være tilstrækkelige for hvert adgangspunkt til at absorbere tab på tværs af de enheder, der indgår i MPE-afviklingsenheden.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|