+Retningslinje 6: Instrukser vedrørende indberetning til EBA

Retningslinje 6: Instrukser vedrørende indberetning til EBA

6.1 Hvis det er muligt, bør indberetningsskemaet omfatte resultaterne af mindst én stresstestcyklus, som indskudsgarantiordningen har gennemført fuldt ud.

6.2 Indskudsgarantiordningerne bør indberette oplysningerne i bilag 1 til EBA inden den dato, der i givet fald meddeles af EBA ved planlægning og gennemførelse af peerevalueringer. Med hensyn til den anden peerevaluering, der offentliggøres af EBA senest den 16. juni 2025, bør indskudsgarantiordningerne indberette deres resultater til EBA inden den 16. juni 2024. Med hensyn til de senere stresstest- og indberetningscyklusser vil EBA meddele datoen for de næste indberetningsfrister ved de senere peerevalueringer eller på anden vis.

6.3 Indskudsgarantiordningerne bør anvende indberetningsskemaet i bilag 1 og de fremsendelseskanaler, som EBA stiller til rådighed til indberetning.

6.4 Indskudsgarantiordningerne bør følge disse instrukser, når de udfylder indberetningsskemaet:

  • • Indskudsgarantiordningerne bør give en kvalitativ score (1-4) for hver indikator (kvalitativ) ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score. Indskudsgarantiordningerne bør i givet fald også give kvantitative oplysninger for at begrunde scoren og fremlægge sammenlignelige data for fremtidige peerevalueringer (kvantitativ).
  • • Når der anmodes om kvantitative oplysninger ud over en kvalitativ score, bør indskudsgarantiordningerne følge instrukserne i retningslinjerne og indberetningsskemaet, f.eks. vedrørende måleenhederne.
  • • Når en indskudsgarantiordning ikke har vurderet et bestemt område, bør indskudsgarantiordningen anføre dette ved at udfylde "område ikke testet" i det relevante felt i indberetningsskemaet. Derudover bør indskudsgarantiordningerne inkludere en skriftlig redegørelse for årsagen til, at et bestemt område ikke er vurderet.
  • • Hvis en indskudsgarantiordning har udført flere test af et kreditinstituts SCV-filer, tæller dette som et unikt institut i forbindelse med indberetning af antallet af unikke institutter, der er testet.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/