4. Retningslinjer for stresstest af indskudsgarantiordninger

1.1 Stresstest af indskudsgarantiordninger bør bidrage til at gøre det europæiske system af indskudsgarantiordninger gradvist mere modstandsdygtigt ved at:

• (i) vurdere modstandsdygtigheden af indskudsgarantiordninger ved at teste deres evne til at udføre de opgaver, de har fået overdraget i henhold til direktiv 2014/49/EU og 2014/59/EU, herunder når de samarbejder med andre indskudsgarantiordninger i EU
• (ii) identificere, hvilke aspekter af en indskudsgarantiordning der skal forbedres eller allerede er blevet forbedret i forhold til tidligere test, og
• (iii) frembringe resultater, der gør det muligt at foretage sammenligninger og peerevalueringer.

2.1 For at sikre en samlet tilgang bør stresstestene programmeres på mellemlang sigt. Den enkelte stresstest opdeles i en række centrale faser som beskrevet i retningslinje 2.

2.2 For at sikre, at artikel 4, stk. 11, i direktiv 2014/49/EU overholdes, bør de udpegede myndigheder sikre, at indskudsgarantiordningerne ved stresstest af deres systemer udelukkende indhenter og anvender de oplysninger, som er nødvendige for at foretage disse test, og at de ikke opbevarer oplysningerne længere, end det er nødvendigt af hensyn til dette formål. For at sikre, at artikel 4, stk. 9, i dette direktiv overholdes, bør de udpegede myndigheder, navnlig hvis testen involverer behandling af data vedrørende indskyderes konti, sikre, at indskudsgarantiordningerne bevarer fortroligheden og behandler disse data vedrørende indskyderes konti i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF P3F⁴ P og beskytter disse data fuldt ud, herunder ved brug af relevante anonymiseringsmetoder. Programmering af stresstest

2.3 Over en periode, som ikke overstiger tre år, bør indskudsgarantiordningerne have udarbejdet et stresstestprogram, herunder aktiviteter, der omfatter alle de centrale test som beskrevet i retningslinje 3. En stresstestcyklus når under alle omstændigheder sin afslutning, når alle de centrale test er udført mindst én gang (siden håndhævelsen af retningslinjerne eller vedtagelsen af den sidste cyklus).

2.4 I programmet angives det forventede tidsrum for de programmerede aktiviteter og det planlagte omfang af hver enkelt aktivitet med hensyn til formater og antagelser. Programmet kan enten omfatte én eller flere stresstestcyklusser.

2.5 Programmet bør opdateres jævnligt under hensyntagen til resultaterne af tidligere stresstest (f.eks. resultater, som understreger behovet for en grundigere vurdering), faktiske indgreb fra indskudsgarantiordninger eller lovgivningsændringer (f.eks. kortere tilbagebetalingsfrister).

2.6 Hvis et faktisk indgreb i løbet af stresstestcyklussen har givet en indskudsgarantiordning mulighed for at vurdere modstandsdygtigheden af nogle eller alle de centrale test og/eller indikatorer under programmet, kan indskudsgarantiordningen ændre programmet, således at det afspejles, at den faktiske test træder i stedet for den oprindeligt planlagte test. I et sådant tilfælde kan indskudsgarantiordningen fokusere på indberetning og korrigerende foranstaltninger i stedet for at gennemføre alle nedenstående nøglefaser.

Nøglefaserne i en stresstest

2.7 Indskudsgarantiordningerne bør fuldføre følgende faser, når de udfører en stresstest.

Planlægningsfasen

2.8 Indskudsgarantiordningerne bør blandt deres interne personale udpege en styregruppe eller en person (i det følgende benævnt "styregruppen") med ansvar for planlægning og koordinering af de forskellige opgaver, der indgår i en stresstest. Ved internt personale forstås i denne forbindelse personale, som er ansat af eller er underleverandør til indskudsgarantiordningen samt personale fra en anden offentlig myndighed, der har fået til opgave at varetage indskudsgarantiordningens funktioner, jf. direktivet om indskudsgarantiordninger og direktivet om genopretning og afvikling af banker. Eksterne deltagere og observatører kan inddrages i de forskellige faser i stresstestene uden at være en del af styregruppen. Ledelsen bør sikre, at styregruppen får alle de nødvendige oplysninger og fuld opbakning fra indskudsgarantiordningens øvrige personale.

2.9 Inden hver aktivitet bør styregruppen fastlægge tidsrammen for udførelsen af testen, og hvilke interne og/eller eksterne deltagere og observatører der deltager.

2.10 Med udgangspunkt i stresstestprogrammet bør styregruppen foretage en nærmere afgrænsning af testens fokus, formater, de indikatorer, der skal måles, og de antagelser, der ligger til grund for aktiviteten (f.eks. beløb til finansiering af indgreb fra indskudsgarantiordningen, udbetalingsniveauet i afviklings- eller kreditinstitutter, der skal omfattes af kvalitetskontrol af SCV-filer).

2.11 Indskudsgarantiordningerne kan bruge antagelser fra tidligere indgrebsscenarier og vurdere, hvordan indskudsgarantiordningssystemerne har fungeret. De kan ligeledes simulere, hvordan deres ordninger under de nuværende vilkår vil fungere i en lignende situation.

2.12 Indskudsgarantiordningerne bør afsætte de nødvendige ressourcer til testen i form af hjælpepersonale, budget og infrastruktur. Under aktiviteten bør det løbende kontrolleres, om disse midler er tilstrækkelige.

2.13 Indskudsgarantiordningerne bør træffe foranstaltninger til at sikre en objektiv fastlæggelse af antagelserne for og gennemførelse af testen og for at udarbejde objektive konklusioner. Indskudsgarantiordningerne opfordres til at anføre sådanne foranstaltninger i indberetningsskemaet. Disse foranstaltninger bør dokumenteres af ordningen og sikre, at kravene om objektivitet gælder for alle deltagere og observatører i testen og i alle faser. Som led i disse foranstaltninger bør indskudsgarantiordningerne foretage en klar opdeling mellem styregruppen og andre deltagere og observatører i indskudsgarantiordningen, der ligeledes deltager i aktiviteten. Indskudsgarantiordningerne bør også indberette, hvilke elementer de har taget højde for i forbindelse med sådanne foranstaltninger, såsom indskudsgarantiordningens særlige opbygning/forvaltning, omkostninger, interessekonflikter, merværdi, nationale bestemmelser vedrørende tavshedspligt og tilsyn med indskudsgarantiordningen.

2.14 Som led i disse foranstaltninger kan der inddrages eksterne observatører i processen. Observatørerne kan være de udpegede myndigheder, hvis de ikke forvalter ordningerne selv, andre offentlige myndigheder, konsulentfirmaer eller andre indskudsgarantiordninger. Observatørerne bør kontrollere, at processen styres objektivt, og underrette styregruppen, hvis de er i tvivl om dette. Observatørerne bør have adgang til de relevante oplysninger om alle procesfaserne. Alle oplysninger, der udveksles i denne forbindelse, er underlagt strenge krav om tavshedspligt. Kravet om at adskille eller alternativt inddrage observatører bør betragtes som opfyldt i forbindelse med test af SCV-filer.

2.15 Styregruppen bør kontakte de interne og eksterne deltagere og observatører, der vil blive involveret i de forskellige faser af aktiviteten, og sikre en gensidig forståelse af de enkelte deltageres forventede rolle under aktiviteten.

Gennemførelsesfasen

2.16 Under gennemførelsen af aktiviteten bør styregruppen anmode om og indsamle de nødvendige oplysninger fra testdeltagerne til at vurdere, hvordan indskudsgarantiordningssystemerne fungerer i relation til de testområder og indikatorer, der er beskrevet i retningslinje 3 og 4. 2.17 Aktiviteterne kan antage forskellige former, herunder gennemførelse af levende rollespil, hvor interne og eksterne deltagere simulerer de foranstaltninger og beslutninger, de ville træffe i en bestemt central test som beskrevet i retningslinje 3, eller indhentning af backoffice-oplysninger (f.eks. hvor styregruppen anmoder et institut om SCV-filer og måler oplysningernes nøjagtighed). Indskudsgarantiordningerne bør indberette den valgte type format for hver aktivitet i indberetningsskemaet ved hjælp af følgende kategorier:

• • skrivebordsbaserede gennemgange, hvilket omfatter gennemgange (af kvaliteten) af de eksisterende procedurer og ordninger, f.eks. for at redegøre for og gennemgå processerne ved en (fiktiv) udbetalingshændelse fra start til slut, for at vurdere en række områder
• • inspektioner på stedet, f.eks. besøg af indskudsgarantiordninger eller deres tjenesteudbydere hos kreditinstitutter med henblik på at vurdere kvaliteten af deres SCV-filer Disse besøg kan aflægges og fastsættes gennem de gældende nationale rammer.
• • simuleringer, f.eks. en end-to-end-simulering af en bestemt central test, eller simuleringer af dele af processen såsom fremsendelse af betalingsinstrukser fra hjemlandets til værtslandets indskudsgarantiordning eller overførsel af et beløb til forudgående finansiering samt trækning på en kreditlinje
• • faktiske indgreb i løbet af stresstestcyklussen, som har givet mulighed for at vurdere de af indskudsgarantiordningernes evner, som er omfattet af disse retningslinjer
• • andre typer aktiviteter, der kun må anvendes, når aktiviteten ikke falder ind under en af ovennævnte kategorier, og som bør forklares af indskudsgarantiordningen ved indberetningen.

2.18 Deltagerne i gennemførelsesfasen repræsenterer uafhængigt af styregruppen de myndigheder, enheder eller endog interne afdelinger, herunder i indskudsgarantiordningerne, der skal træffe de nødvendige foranstaltninger eller beslutninger eller tilvejebringe de nødvendige oplysninger i et virkeligt scenarie. Dette kan omfatte interne deltagere (f.eks. den interne afdeling med ansvar for finansieringsanliggender i indskudsgarantiordningen) eller eksterne deltagere (f.eks. afviklingsmyndigheder, der fastsætter deres bidrag til afviklingen efter høring af indskudsgarantiordningen).

Indberetning og korrigerende foranstaltninger

2.19 Styregruppen bør behandle og fortolke resultaterne af testen for at foretage en objektiv vurdering af indskudsgarantiordningens modstandsdygtighed med hensyn til opfyldelsen af sine retlige funktioner. 2.20 Styregruppen bør registrere resultaterne på en ensartet måde over tid ved brug af et standardskema som f.eks. det, som European Forum of Deposit Insurers har udarbejdet. Indskudsgarantiordningerne bør indberette stresstestresultaterne til de udpegede myndigheder mindst en gang om året.

2.21 Stresstestene bør indgå i en løbende forbedringsproces. Når der konstateres svagheder i en indskudsgarantiordnings systemer i forbindelse med en stresstest, bør denne indskudsgarantiordning således træffe korrigerende foranstaltninger. Når der konstateres svagheder, som skyldes kreditinstitutter, f.eks. problemer med kvaliteten af SCV-filer, bør indskudsgarantiordningen træffe korrigerende foranstaltninger, om nødvendigt via den kompetente myndighed med ansvar for tilsyn med disse institutter. Indskudsgarantiordningen bør herefter i forbindelse med efterfølgende test kontrollere, at manglerne er blevet afhjulpet.

Samarbejde med relevante administrative myndigheder

2.22 Indskudsgarantiordningerne bør holde de udpegede myndigheder fuldt ud orienteret om planlægningen og gennemførelsen af stresstest, medmindre indskudsgarantiordningen også er den udpegede myndighed. Indskudsgarantiordningerne bør i denne forbindelse fremsende deres stresstestprogram til de udpegede myndigheder senest tre måneder efter, at det er afsluttet. Denne udveksling af oplysninger kan være med til at indlede en konstruktiv dialog og føre til videreudvikling af programmet. De udpegede myndigheder bør komme med deres input senest seks måneder efter, at de har modtaget indskudsgarantiordningens program. De udpegede myndigheder bør straks underrettes om enhver væsentlig opdatering.

2.23 Efterfølgende bør de, når de planlægger hver aktivitet, underrette de udpegede myndigheder om omfanget af testen med hensyn til deltagende kreditinstitutter, testformater, antagelser og andre relevante oplysninger.

2.24 Inden udførelsen af en central test som defineret i retningslinje 3 bør indskudsgarantiordningerne desuden underrette de offentlige myndigheder, der vil blive involveret i den type retlige funktion, der testes. Den "relevante administrative myndighed" som defineret i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/49/EU samt den kompetente myndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 17, i samme direktiv skal som et minimum underrettes om testningen af et tilbagebetalingsscenarie. De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne bør underrettes om testningen af et afviklingsscenarie.

2.25 Indskudsgarantiordningerne bør rådføre sig med disse myndigheder om testens antagelser og give dem mulighed for at deltage i gennemførelsesfasen. Når indskudsgarantiordningen ikke er den udpegede myndighed, kan denne deltagelse tilrettelægges via den udpegede myndighed.

2.26 De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne bør samarbejde direkte eller via de udpegede myndigheder med indskudsgarantiordningerne om fastlæggelsen af scenarier og gennemførelsen af test. 2.27 Indskudsgarantiordningerne bør dele resultaterne af stresstestene med de udpegede myndigheder ved hjælp af indberetningsskemaet i bilag 1. De bør også dele resultatet af stresstestene med relevante myndigheder P4F⁵ P efter disses anmodning ved hjælp af indberetningsskemaet eller i en anden form, og med forbehold af gældende bestemmelser om fortrolighed.

⁴ Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

⁵ Herunder (men ikke begrænset til) afviklingsmyndigheder eller nationale kompetente myndigheder.

3.1 For at foretage en samlet vurdering af indskudsgarantiordningernes evne til at gribe effektivt ind over for kreditinstitutters sammenbrud, bør indskudsgarantiordningerne udføre de centrale test som angivet i denne retningslinje.

Indskudsgarantiordningsfunktioner, som de centrale test skal omfatte

3.2 Med hensyn til EBA's peerevaluering bør indskudsgarantiordningerne udføre centrale test af de funktioner, de retligt har fået overdraget (fastsat i direktiv 2014/49/EU og 2014/59/EU som gennemført i national ret), i løbet af en indskudsgarantiordnings stresstestcyklus og indberette resultaterne til EBA. Med henblik herpå bør indskudsgarantiordningens funktioner være som følger:

• • kompensere indskydere i deres medlemsstat, hvis et kreditinstitut bliver insolvent, jf. artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/49/EU ("tilbagebetalingsfunktionen")
• • kompensere indskydere i filialer, der er oprettet af kreditinstitutter godkendt i en anden medlemsstat, hvis et kreditinstitut bliver insolvent, jf. artikel 11, stk. 1, og artikel 14 i direktiv 2014/49/EU ("tilbagebetaling med grænseoverskridende samarbejde-funktionen"). Indskudsgarantiordningerne bør kun udføre en sådan central test i tilfælde, hvor de kan være involveret i grænseoverskridende kompensationer (som hjemlandets indskudsgarantiordning, som værtslandets indskudsgarantiordning eller i begge roller) i henhold til ovennævnte artikel 14 i direktivet om indskudsgarantiordninger og de gældende nationale bestemmelser
• • finansiere afviklingen af kreditinstitutter for at bevare løbende adgang til indskud, jf. artikel 11, stk. 2, i direktiv 2014/49/EU og artikel 109 i direktiv 2014/59/EU ("bidrag til afviklingsfunktionen")
• • anvende deres disponible finansielle midler til alternative foranstaltninger med henblik på at hindre et kreditinstituts sammenbrud, hvis det er tilladt i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor indskudsgarantiordningen er oprettet, jf. artikel 11, stk. 3, i direktiv 2014/49/EU ("forebyggelse af sammenbrud-funktionen")
• • anvende deres disponible finansielle midler til finansiering af foranstaltninger med henblik på at bevare indskydernes adgang til dækkede indskud i forbindelse med national insolvensbehandling, hvis det er tilladt i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor indskudsgarantiordningen er oprettet, jf. artikel 11, stk. 6, i direktiv 2014/49/EU ("bidrag til insolvensbehandlingsfunktion").

3.3 Indskudsgarantiordningerne bør desuden udføre og indberette resultaterne af deres almindelige test af SCV-filer, som indskudsgarantiordningen jævnligt udfører. De almindelige test af SCV-filer er også centrale test. Resultaterne af de almindelige test af SCV-filer må ikke forveksles eller blandes sammen med vurderingen af SCV-filer, som foretages, når der udføres en central test rettet mod tilbagebetalingsfunktionen. I sidstnævnte tilfælde bør vurderingen af SCV-filer indberettes som led i resultaterne af denne centrale test af indskyderkompensation.

3.4 Hvis indskudsgarantiordningerne har gennemført væsentlige ændringer af systemerne eller processerne i løbet af stresstestcyklussen, skal indskudsgarantiordningerne udføre fornyet test af visse centrale test i løbet af den igangværende stresstestcyklus – hvis en fornyet test inden for denne tidsperiode er operationelt gennemførlig. Når en indskudsgarantiordning f.eks. skifter udbetalingsmetode fra en forretningsbankmodel til elektronisk overførsel ved hjælp af indskudsgarantiordningens særlige IT-platform, ændrer udbetalingsprocesserne sig betydeligt, og for at sikre modstandsdygtigheden bør indskudsgarantiordningen udføre fornyet test af sin tilbagebetalingsfunktion for de af indikatorerne i retningslinje 4, som er berørt af ændringen.

3.5 Alt efter den centrale test vil indskudsgarantiordningerne benytte de indikatorer, som er beskrevet i retningslinje 4. Indskudsgarantiordningerne bør indberette resultaterne af ovennævnte centrale test til de udpegede myndigheder og EBA ved hjælp af indberetningsskemaet i bilag 1.

3.6 For hver af de centrale test bør indskudsgarantiordningerne indberette mindst tre test til EBA ved hjælp af indberetningsskemaet.

3.7 En central test skal udføres som end-to-end-test mindst en gang pr. stresstestcyklus. De øvrige iterationer af den centrale test inden for den samme stresstestcyklus kan udføres ved hjælp af en række granulære test, der tilsammen omfatter alle indikatorer vedrørende denne bestemte centrale test.

Tilbagebetalingsfunktionen

3.8 Indskudsgarantiordningerne bør teste deres evne til at sikre indskyderne tilbagebetaling, jf. artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/49/EU. Ingen indskudsgarantiordning bør undlade at teste tilbagebetalingsfunktionen med den begrundelse, at den har testet afviklingsfunktionen eller forebyggelse af sammenbrud-funktionen som beskrevet i det følgende, eller at alle tilsluttede kreditinstitutter falder ind under kategorien i punkt 3.27.

3.9 I et tilbagebetalingsscenarie bør indskudsgarantiordningen simulere sammenbruddet af et eller flere kreditinstitutter for at vurdere, om beløbet til tilbagebetaling, jf. artikel 7 i direktiv 2014/49/EU, vil blive stillet til rådighed i de tilbagebetalingsperioder, der er fastlagt i direktivets artikel 8.

3.10 Derudover bør indskudsgarantiordningen, når den tester sin modstandsdygtighed i forhold til at kompensere indskydere, vurdere kvaliteten af sine interne processer med hensyn til at indsamle og analysere SCV-filerne og tage kontakt til det relevante kreditinstitut for at anmode om yderligere/korrigerende oplysninger, hvis det er nødvendigt. Disse test vedrørende SCV-filer må ikke forveksles eller blandes sammen med de almindelige rutinemæssige vurderinger af SCV-filer. 3.11 Gennem programmets løbetid, jf. retningslinje 2, bør indskudsgarantiordningerne anvende de indikatorer i retningslinje 4, som finder anvendelse på tilbagebetalingsfunktionen.

Tilbagebetaling med grænseoverskridende samarbejde

3.12 Hvis indskudsgarantiordningerne udfylder en rolle som hjemlandets indskudsgarantiordning eller værtslandets indskudsgarantiordning i henhold til artikel 14 i direktivet om indskudsgarantiordninger, bør indskudsgarantiordningen simulere sammenbruddet af et eller flere kreditinstitutter med en eller flere filialer i en anden medlemsstat.

3.13 Indskudsgarantiordningerne bør udføre disse test i de roller, de udfylder: som hjemlandets indskudsgarantiordning, som værtslandets indskudsgarantiordning eller i begge roller, hvor det er relevant. Indskudsgarantiordningen bør udføre en test i sin rolle som værtslandets indskudsgarantiordning, hvis den befinder sig i en medlemsstat, hvor mindst én filial ejes af et kreditinstitut fra en anden medlemsstat. Indskudsgarantiordningen bør udføre en test i sin rolle som hjemlandets indskudsgarantiordning, hvis et af dens medlemsinstitutter ejer en filial i en anden medlemsstat. Indskudsgarantiordningen bør udføre en test i begge roller, hvis begge er tilfældet. Hvis det fremgår af de nationale bestemmelser, at en enkelt indskudsgarantiordning har ansvaret for forvaltning af grænseoverskridende kompensationsforanstaltninger på vegne af de andre indskudsgarantiordninger, som er etableret i den samme medlemsstat, gælder kravet om, at hjemland og værtsland samarbejder om de centrale test, kun for den pågældende indskudsgarantiordning.

3.14 Indskudsgarantiordningerne bør, hvis det er muligt, overveje at benytte en risikobaseret tilgang ved udvælgelsen af en eller flere partnerindskudsgarantiordning til test af en tilbagebetaling med et grænseoverskridende samarbejdsscenarie. Hvis f.eks. indskudsgarantiordning X er hjemland og værtsland for indskudsgarantiordning Y, og kun værtsland for indskudsgarantiordning Z, kan indskudsgarantiordning X på baggrund af en risikobaseret tilgang vælge at udføre testen i rollen som hjemland for indskudsgarantiordning Y, og i rollen som værtsland for indskudsgarantiordning Z.

3.15 Gennem programmets løbetid, jf. retningslinje 2, bør indskudsgarantiordningerne anvende de indikatorer, som er specifikke for tilbagebetalingsscenariet med samarbejde mellem hjemland og værtsland, som beskrevet i retningslinje 4.

3.16 Hvis en indskudsgarantiordning ikke er i stand til at udføre den centrale test, fordi ingen anden indskudsgarantiordning har valgt at deltage som partnerindskudsgarantiordning i forbindelse med de grænseoverskridende samarbejdsaktiviteter, bør dette angives i indberetningsskemaet som "område ikke testet", jf. punkt 5.7.

Bidrag til afvikling

3.17 Afviklingsscenarier bør være baseret på indgreb i relation til et tilsluttet kreditinstitut, der afvikles i henhold til direktiv 2014/59/EU, og hvor en indskudsgarantiordning skal yde et bidrag i henhold til direktivets artikel 109. 3.18 Stresstest af indskudsgarantiordninger i afviklingsscenarier kan udføres særskilt eller indgå i en bredere afviklingstest, som udføres under ledelse af afviklingsmyndighederne, forudsat at det særskilte sæt indikatorer, som er beskrevet i retningslinje 4, testes og anvendes.

3.19 Når en stresstest af indskudsgarantiordninger i et afviklingsscenarie udføres særskilt, bør indskudsgarantiordningen rådføre sig med afviklingsmyndigheden om udformningen af scenariet og gennemførelsen af testen og anmode myndigheden om at deltage i testen. Afviklingsmyndighederne bør samarbejde med indskudsgarantiordningerne og give dem de nødvendige oplysninger — enten direkte eller gennem de udpegede myndigheder — om udformning og gennemførelse af stresstest.

3.20 Det påtænkte niveau for indskudsgarantiordningens bidrag til afviklingsfinansieringen bør tilpasses under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 108 og 109 i direktiv 2014/59/EU og profilen for kreditinstitutter, der er udvalgt til testning i et afviklingsscenarie.

3.21 I særlige tilfælde og efter høring af afviklingsmyndigheden kan en indskudsgarantiordning undlade at teste afviklingsscenarier, forudsat at den fastslår, at ingen af de tilsluttede kreditinstitutter falder ind under kategorien i punkt 3.27.

Forebyggelse af sammenbrud

3.22 Når en indskudsgarantiordning i henhold til artikel 11, stk. 3, i direktiv 2014/49/EU kan anvende midler med henblik på at forebygge et kreditinstituts sammenbrud, bør den udføre mindst to typer test:

• • en test, der simulerer en betydelig forværring af et eller flere tilsluttede kreditinstitutters finansielle situation, herunder deres kapitalstilling, aktivernes kvalitet og deres likviditetsstilling. I denne forbindelse bør det under testen vurderes, om indskudsgarantiordningen vil være i stand til at forebygge sammenbrud på de betingelser, der er fastsat i artikel 11, stk. 3, i direktiv 2014/49/EU, herunder ved at overveje den type alternative foranstaltninger, som kunne gennemføres, og om indskudsgarantiordningen vil have de disponible finansielle midler til at yde den nødvendige støtte
• • en test af indskudsgarantiordningens risikoovervågningssystemer. Hvis der tidligere er blevet konstateret vanskeligheder, bør indskudsgarantiordningerne vurdere, om overvågningssystemerne har været i stand til at detektere en overhængende risiko.

3.23 Indskudsgarantiordningernes stresstest vedrørende forebyggelse af sammenbrud bør udføres ved hjælp af det særskilte sæt indikatorer, som er beskrevet i retningslinje 4.

Bidrag til insolvensbehandling

3.24 Centrale test i forbindelse med indskudsgarantiordningens bidrag til insolvensbehandling bør være baseret på indgreb med henblik på at bevare indskydernes adgang til dækkede indskud i forbindelse med national insolvensbehandling i henhold til artikel 11, stk. 6, i direktiv 2014/49/EU.

3.25 Indskudsgarantiordningernes stresstest vedrørende bidrag til insolvensbehandling bør udføres ved hjælp af det særskilte sæt indikatorer, som er beskrevet i retningslinje 4.

Udvælgelse af tilsluttede kreditinstitutter, der skal være med i centrale test

3.26 Ved gennemførelse af centrale test bør indskudsgarantiordningen udvælge et eller flere af dens tilsluttede kreditinstitutter med en egnet profil i forhold til testens planlagte fokus, herunder den testede type funktioner, scenariets alvor og kompleksitet og dets geografiske rækkevidde.

3.27 Indskudsgarantiordningen bør vælge et eller flere tilsluttede kreditinstitutter, der anses for relevante med hensyn til at teste bidrag til afvikling. Indskudsgarantiordningerne bør overveje at vælge et eller flere tilsluttede kreditinstitutter i samråd med afviklingsmyndighederne.

Alvor og kompleksitet af centrale test

3.28 Indskudsgarantiordningerne bør gennemføre centrale test af forskellig alvor og kompleksitet. EBA erkender imidlertid, at der er en grænse for, hvor meget kompleksiteten og alvoren af test kan øges, og at stresstestscenarierne fortsat bør være realistisk anvendelige for indskudsgarantiordningerne. Indskudsgarantiordningerne bør derfor over tid anvende stadig mere avancerede og alvorlige scenarier, samtidig med at der foretages fornyede vurderinger af evnen til at forvalte basisscenarier, som realistisk set kan forventes. Indskudsgarantiordningen kan f.eks. til at begynde med udføre en test af grænseoverskridende samarbejde i rollen som hjemlandets indskudsgarantiordning, og med en anden indskudsgarantiordning som værtslandets indskudsgarantiordning. Indskudsgarantiordningen kan efterfølgende øge graden af testens kompleksitet ved at udføre endnu en test af det grænseoverskridende samarbejde med to eller tre værtslandes indskudsgarantiordninger på samme tid. Indskudsgarantiordningerne kan også øge graden af alvor og kompleksitet i udformningen af stresstestaktiviteterne ved f.eks. at vælge en anden type aktivitet (dvs. at en indskudsgarantiordning til at begynde med kan udføre en skrivebordsaktivitet for at vurdere et bestemt aspekt og efterfølgende foretage en simulering for at vurdere det pågældende aspekt).

3.29 Indskudsgarantiordningerne bør overveje at tilføje endnu et lag af kompleksitet og stress til en eller flere af de centrale test ved at tilføje et "særligt" scenarie med alvorlige udfordringer for forretningskontinuiteten eller udefrakommende faktorer til den valgte centrale test, der ville medføre ekstra stress for en indskudsgarantiordning i forhold til at varetage sine funktioner, som beskrevet i retningslinje 4.

3.30 Indskudsgarantiordningerne bør indberette, om og hvordan de over tid har øget graden af alvor og kompleksitet af de stresstest, som indskudsgarantiordningen har udført (i forhold til den tidligere stresstestcyklus eller, hvis relevant, inden for den indberettede stresstestcyklus). Indskudsgarantiordningen bør overveje at øge graden af en stresstests alvor og kompleksitet fra en stresstestcyklus til den næste. Indskudsgarantiordningen bør også overveje at øge graden af alvor og kompleksitet af to ensartede stresstest (for den samme retlige funktion), som udføres inden for den samme stresstestcyklus.

3.31 For at sikre den historiske relevans bør indskudsgarantiordningerne i løbet af deres program, jf. retningslinje 2, teste scenarier, hvor der foretages en vurdering af deres systemers evne til at håndtere indgrebsscenarier af en type og en intensitet, der allerede er erfaringer med, herunder navnlig i perioden 2008-2012.

4.1 Stresstest bør sigte mod at vurdere indskudsgarantiordningens modstandsdygtighed ved at omfatte to primære risikoområder:

• (i) operationelle risici, dvs. risiciene for, at indskudsgarantiordningen ikke kan opfylde sine forpligtelser som følge af mangelfulde eller svigtende interne procedurer, utilstrækkeligt personale og utilstrækkelige systemer
• (ii) finansieringsrisici, dvs. risiciene for, at finansieringsressourcerne i henhold til artikel 10 i direktiv 2014/49/EU (almindelige bidrag, ekstraordinære bidrag, alternative finansieringsordninger) ikke er tilstrækkelige til, at indskudsgarantiordningen kan opfylde sine eventuelle forpligtelser eller opfylde dem inden for de tidsperioder, der er fastsat i national ret eller EU-retten.

4.2 Stresstest bør dække forskellige operationelle faser i en indskudsgarantiordnings indgreb lige fra planlægning før sammenbrud til forberedelse efter sammenbrud og gennemførelse af indgreb, herunder tilbagebetaling, bidrag til afvikling osv. De bør som minimum måle de indikatorer, der er anført i denne retningslinje.

4.3 Den operationelle kapacitet og finansieringskapaciteten bør testes under de centrale test, der er beskrevet i retningslinje 3. Desuden bør indskudsgarantiordningerne gennemføre målrettede aktiviteter med regelmæssig kontrol af alle medlemsinstitutters SCV-filer i løbet af en stresstestcyklus.

4.4 Hvis en indskudsgarantiordning har besluttet at vurdere yderligere aspekter, som den anså for relevante for vurderingen af dens kapacitet, ud over de aspekter, der er omfattet af indikatorerne i disse retningslinjer, kan indskudsgarantiordningen indberette resultaterne af test af disse aspekter ved at medtage indikatorer, den selv har udviklet på eget initiativ, og resultaterne, i indberetningsskemaet. Indberetningsskemaet indeholder et særligt afsnit til indberetning af sådanne indikatorer.

Operationel kapacitet

4.5 Stresstestene af indskudsgarantiordningerne bør dække indskudsgarantiordningernes kapacitet til at gennemføre de processer og mekanismer, der indgår i et indgreb, herunder adgang til data, personale og andre operationelle ressourcer, kommunikation, betalingssystemer, tidsmåling og grænseoverskridende samarbejde. Adgang til data

4.6 Adgangen til data om kreditinstitutter, indskydere og indskud af god kvalitet bør testes som et centralt element for at sikre, at indskudsgarantiordningerne til enhver tid kan varetage deres opgaver.

4.7 Indskudsgarantiordningerne bør udføre to typer test i forbindelse med SCV-filerne:

• a. vurdering af SCV-filernes kvalitet i forbindelse med en test af indskudsgarantiordningens modstandsdygtighed i forhold til at kompensere indskydere, hvis et kreditinstitut bliver insolvent, jf. artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/49/EU ("tilbagebetalingsfunktionen")
• b. vurdering af SCV-filernes kvalitet i forbindelse med almindelige rutinemæssige test, der som minimum omfatter alle de tilsluttede kreditinstitutter, der er i besiddelse af berettigede indskud.

4.8 Retningslinjerne opstiller forskellige indikatorer for begge typer test. Indskudsgarantiordningerne opfordres til at indberette de almindelige test af SCV-filer separat i indberetningsskemaet.

4.9 I princippet bør alle medlemsinstitutter, der er besiddelse af berettigede indskud, være underlagt regelmæssig test af SCV-filer. Indskudsgarantiordningen kan vælge ikke at teste SCV-filer tilhørende medlemsinstitutter, der ikke er indskudsmodtagere. I indberetningsskemaet bør indskudsgarantiordningerne indberette antallet af unikke institutter, (i) som er medlemmer af indskudsgarantiordningen på indberetningstidspunktet, (ii) som er medlemmer af indskudsgarantiordningen på tidspunktet for hver testrunde af SCV-filer, og (iii) for hvilke der er testet SCV-filer. Indskudsgarantiordningerne bør, hvis relevant, indberette årsagerne til differencen mellem antallet af unikke institutter, der er testet, og antallet af unikke institutter, der er medlemmer af indskudsgarantiordningen på tidspunktet for hver aktivitet, f.eks. fordi ikke alle medlemsinstitutter er indskudsmodtagere, eller fordi der er sket en ændring i medlemskab i løbet af SCV-filens testrunde.

4.10 Kvaliteten af et instituts SCV-filer kan testes med en prøve baseret på en undergruppe af indskydere, forudsat at prøveudtagningsmetoden fastlægges af indskudsgarantiordningen og ikke af instituttet, og at prøven er tilstrækkelig stor og diversificeret til at være repræsentativ for instituttets beholdning af berettigede indskud. Dette berører ikke indskudsgarantiordningernes ret til at teste alle SCV-filer. Hvis der er anvendt prøveudtagning, bør indskudsgarantiordningerne i indberetningsskemaet redegøre for årsagerne til at benytte denne tilgang og det gennemsnitlige antal indskydere, der er medtaget i prøven som et absolut antal og som en andel af alle indskydere.

4.11 Kvaliteten af SCV-filerne bør vurderes ud fra, om de i tilfælde af sammenbrud giver indskudsgarantiordningen alle de nødvendige oplysninger til at gennemføre sit indgreb over for en indskyder, herunder om indskydernes identitet, deres kontaktoplysninger, konti og tilhørende beløb og de samlede berettigede indskud og dækkede indskud. Indskudsgarantiordningerne bør i denne forbindelse definere kriterier for en gyldig eller ugyldig SCV-fil (f.eks. ukorrekte identitetsoplysninger, ukorrekte adresseoplysninger, uoverensstemmende data vedrørende samme kontohaver eller modtager, dobbeltregistreringer osv.) og beregne antallet af ugyldige SCV-filposter som en andel af instituttets registreringer eller, hvis relevant, prøven.

4.12 Ud over at identificere kriterierne for gyldige eller ugyldige SCV-filer bør indskudsgarantiordningerne udvikle en intern metode til vurdering af SCV-filer med forskellige klassificeringskriterier. Indberetningsskemaet indeholder et felt, hvor indskudsgarantiordningen kan give yderligere oplysninger om dens metode til vurdering SCV-filerne. Det findes i afsnittet om de almindelige test af SCV-filer. Indskudsgarantiordningerne bør overveje at dele metoden med kreditinstitutterne med henblik på at informere dem om vurderingskriterierne og skabe incitamenter til at fremvise gode resultater. Indskudsgarantiordningerne bør også overveje at underrette kreditinstitutterne om, hvor gode resultater de har fremvist i forhold til branchegennemsnittet, for at skabe incitamenter til yderligere forbedring blandt dem, som scorer under gennemsnittet. EBA opfordrer indskudsgarantiordningerne til at udvikle en sådan metode og dele et sammendrag af metoden og resultater på højt niveau med kreditinstitutterne med henblik på gennemsigtighed og incitament.

4.13 Ved almindelige test af SCV-filer kombinerer nogle indskudsgarantiordninger skrivebordskontrol af SCV-filer med besøg på stedet hos kreditinstitutter, hvilket kræver en metode til at foretage gennemgange på stedet. Indberetningsskemaet indeholder et felt, hvor indskudsgarantiordningerne kan indberette, hvordan de udfører almindelige test af SCV-filer. Ved indskudsgarantiordningernes indberetning til EBA bør de beskrive de vigtigste grunde til deres valg af fremgangsmåde ved disse test (skrivebordskontrol af SCV-filer og/eller besøg på stedet). Dette omfatter, hvordan kreditinstitutter udvælges (hvert kreditinstitut årligt i forhold til risikobaseret tilgang), hvorvidt data i SCV-filen sammenlignes/kontrolleres i forhold til oprindelige data i kreditinstituttet (f.eks. gennem inspektioner på stedet), hvorvidt anmodninger om test af SCV-filer bliver gennemført ad hoc eller meddeles på forhånd, graden af inddragelse af kreditinstituttet i forbindelse med vurdering af kvaliteten (f.eks. ved at inddrage den interne revisor), hvorvidt instituttets eksterne revisor er inddraget, graden af automatisk kontrol af SCV-filernes kvalitet ved hjælp af datamodeller og valideringsscorer samt opfølgningsprocessen i forhold til kreditinstituttet, hvis der konstateres fejl.

4.14 Hvis det konstateres, at kvaliteten er utilstrækkelig i et institut, bør der foretages en opfølgende kontrol højst to år herefter for at vurdere fremskridt. Indskudsgarantiordningen kan justere denne toårige periode, hvis det som følge af de tilgængelige menneskelige ressourcer og andre ressourcer er nødvendigt at prioritere test i andre kreditinstitutter, hvor der er problemer med kvaliteten af SCV-filer, eller på grundlag af indskudsgarantiordningens samlede risikovurdering af kreditinstitutter. 4.15 Hvis der i henhold til national ret er indført ordninger til løbende øremærkning af midlertidigt høje balancer, jf. artikel 6, stk. 2, i direktiv 2014/49/EU, eller betalingsmodtagernes konti, jf. direktivets artikel 7, stk. 3, skal disse midlertidigt høje balancer omfattes af testene af SCV-filerne. Dette krav bør ikke medføre, at indskudsgarantiordningen eller de tilsluttede kreditinstitutter skal anmode om oplysninger fra indskydere på baggrund af testen.

4.16 I forbindelse med udførelse af de almindelige rutinemæssige test af SCV-filer bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende indikatorer:

i1: Den tid, det tager at få tilsendt gyldige SCV-filer, fra datoen for den oprindelige anmodning til det tilsluttede kreditinstitut (kvalitativ og kvantitativ)

i2: Andel af gyldige SCV-filer og andel af mangelfulde oplysninger i gyldige SCV-filer (kvalitativ og kvantitativ)

i3: Kvalitetsvurdering af eksisterende ordninger for anmodning om og indhentning af SCV-filer (kvalitativ)

i4: Kvalitetsvurdering af eksisterende ordninger vedrørende analyse af SCV-filer og kontakt til de relevante kreditinstitutter for at anmode om yderligere/korrigerende oplysninger, hvis det er nødvendigt (kvalitativ)

4.17 Ved vurderingen af den tid, det tager at få tilsendt SCV-filerne (indikator i1), bør indskudsgarantiordningerne i overensstemmelse med deres udbetalingsproces fastsætte fristen for indskudsgarantiordningens modtagelse af SCV-filer af fornøden kvalitet fra kreditinstituttet med henblik på tilbagebetaling af indskyderne inden syv arbejdsdage. Indskudsgarantiordningerne bør angive denne frist i antal dage ved indberetningen til EBA. Indskudsgarantiordningerne bør efterfølgende vurdere, hvor mange kreditinstitutter der har været i stand til at levere SCV-filer af fornøden kvalitet inden for fristen. Ved indberetningen til EBA bør indskudsgarantiordningerne angive den frist, som indskudsgarantiordningen har fastsat for fremsendelse af en gyldig SCV-fil af den fornødne kvalitet, således at indskudsgarantiordningen kan foretage en udbetaling inden syv arbejdsdage (eller opfylde andre funktioner i henhold til direktivet om indskudsgarantiordninger), som anvendes i almindelige test af SCV-filer.

4.18 Ved indberetningen af indikator i1 til EBA bør indskudsgarantiordningerne angive en kvalitativ score og følgende kvantitative aspekter:

• • minimums-, gennemsnits-, maksimumstiden (i timer, hvis muligt) for hele prøven af kreditinstitutter, der er testet SCV-filer for
• • det absolutte og forholdsmæssige antal kreditinstitutter, der har afleveret gyldige SCV-filer inden for denne friste
• • hvis relevant, hvor mange SCV-filer der blev anmodet om på det tidligst mulige tidspunkt, hvor indskudsgarantiordningen var i stand til at anmode om SCV-filen i løbet af et udbetalingsscenarie fra en indskudsgarantiordning (dvs. "ad hoc"), og hvor mange SCV-filer der blev anmodet om ved forinden at underrette kreditinstituttet om, at det ville modtage en anmodning om at sende en SCV-fil til indskudsgarantiordningen i nærmeste fremtid ( "med forudgående varsel"), og hvorvidt der var forskel på, hvor lang tid det tog at få tilsendt SCV-filerne i disse tilfælde.

4.19 Ved vurdering af indikator i2 bør indskudsgarantiordningerne i overensstemmelse med deres udbetalingsproces og krav til SCV-filer definere, hvornår en SCV-fil er af utilstrækkelig kvalitet (en ugyldig SCV-fil) til, at tilbagebetalingen til indskydere kan ske korrekt og rettidigt, med det resultat, at SCV-filen bliver afvist af indskudsgarantiordningen, og at kreditinstituttet anmodes om at sende en ny. Indskudsgarantiordningerne bør også definere begrebet "mangelfulde oplysninger" ved at præcisere, hvornår oplysninger i SCV-filer kan anses for "mangelfulde" under hensyn til, at en mangelfuld oplysning ikke medfører afvisning af SCV-filen og ikke bringer den rettidige godtgørelse til indskyderne i fare. Indskudsgarantiordningerne bør efterfølgende vurdere, hvor mange kreditinstitutter der har været i stand til at levere SCV-filer af fornøden kvalitet, og derudover andelen af mangelfulde oplysninger for både de ugyldige SCV-filer og de gyldige SCV-filer. Ved indberetningen til EBA bør indskudsgarantiordningerne beskrive følgende aspekter:

• a. definitionen af "ugyldige SCV-filer" og "gyldige SCV-filer"
• b. definitionen af mangelfulde oplysninger som fastlagt af indskudsgarantiordningen.

4.20 Ved indberetningen af indikator i2 til EBA bør indskudsgarantiordningerne indberette følgende aspekter:

• • antallet af kreditinstitutter, der var i stand til at levere gyldige SCV-filer i løbet af en SCV-fils testrunde (i absolutte tal og den forholdsmæssige andel af institutter, der er testet)
• • den forholdsmæssige andel af mangelfulde oplysninger og minimum, maksimum og gennemsnit af disse andele i hver SCV-fils testrunde for hver ugyldig SCV-fil og hver gyldig SCV-fil.

4.21 I indikator i3 og i4 kan "eksisterende ordninger" bl.a. være omfattet af de relevante:

• • bestemmelser, krav, retningslinjer, der giver indskudsgarantiordninger retshåndhævelsesbeføjelser til at indhente SCV-filer
• • bestemmelser, krav, retningslinjer og/eller datamodeller, der præciserer indholdet af SCV-filerne og de (tekniske) krav til dataene i SCV-filerne
• • kommunikationskanaler, der benyttes til at indhente SCV-filer fra og udveksle oplysninger med tilsluttede kreditinstitutter
• • transmissionskanaler til overførsel af SCV-filer mellem indskudsgarantiordningen og tilsluttede kreditinstitutter.

4.22 Kvalitetsvurderingen af sådanne eksisterende ordninger kan være baseret på en skrivebordsvurdering af sådanne ordninger eller en simulering af, hvordan ordningerne fungerer i praksis, eller en kombination af begge. Ved indberetningen af resultaterne bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score og angive, hvilken type aktivitet der blev gennemført for at foretage kvalitetsvurderingen.

4.23 Ved test af, hvorvidt der er indhentet SCV-filer i forbindelse med en tilbagebetalingsfunktionstest, bør indskudsgarantiordningerne kun anvende førnævnte indikator i3:

i3: Kvalitetsvurdering af eksisterende ordninger for anmodning om og indhentning af SCV-filer (kvalitativ)

Oplysninger om konstaterede problemer i et kreditinstitut, der vil kunne medføre et indgreb fra en indskudsgarantiordning

4.24 Indskudsgarantiordningerne bør vurdere de eksisterende ordninger for indhentning af oplysninger om problemer i et kreditinstitut, der vil kunne medføre en indgriben fra en indskudsgarantiordning, i henhold til artikel 4, stk. 10, i direktiv 2014/49/EU. De bør i denne forbindelse vurdere, om disse ordninger sikrer, at de modtager oplysninger tilstrækkeligt hurtigt, f.eks. når kompetente myndigheder udøver beføjelser i henhold til artikel 27 i direktiv 2014/59/EU (tidlig indgriben) eller artikel 104 i direktiv 2013/36/EU P5F⁶ P (tilsynsbeføjelser), eller hvis de kompetente myndigheder eller afviklingsmyndighederne i henhold til artikel 32 i direktiv 2014/59/EU konstaterer, at et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende.

4.25 I forbindelse med test af, hvorvidt sådanne oplysninger er indhentet, bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende indikatorer:

i5: Kvaliteten af de eksisterende ordninger for indhentning af oplysninger fra de kompetente myndigheder eller afviklingsmyndighederne om konstaterede problemer i et kreditinstitut, der vil kunne medføre en indgriben fra indskudsgarantiordningen, herunder om de sikrer, at de modtager rettidige oplysninger om en forværring af et instituts finansielle situation i en tidlig fase (kvalitativ)

4.26 I indikator i5 kan "eksisterende ordninger" bl.a. være omfattet af:

• • national lov eller andre krav, som sikrer informationsudveksling og samarbejde mellem indskudsgarantiordningen og de kompetente myndigheder og/eller afviklingsmyndigheder
• • indskudsgarantiordningens ledelsesstruktur, hvis den deler fælles forvaltningsområder med de kompetente myndigheder og/eller afviklingsmyndigheder
• • aftalememoranda eller andre aftaler mellem indskudsgarantiordningen, de kompetente myndigheder og/eller afviklingsmyndigheder
• • en krisemanual eller -håndbog mellem indskudsgarantiordningen, de kompetente myndigheder og/eller afviklingsmyndigheder.

4.27 Kvalitetsvurderingen af sådanne eksisterende ordninger kan foretages ved at simulere samarbejde mellem de forskellige myndigheder i forbindelse med en central test, ved at foretage en gennemgang med myndighederne (f.eks. ved at teste kommunikationskanalerne, forvaltnings- og beslutningsprocessen og tidsplanerne for informationsdeling), eller ved at foretage en skrivebordsbaseret gennemgang af elementerne, som er nævnt i punkt 4.26. Ved en skrivebordsbaseret gennemgang bør de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne underrettes om konklusionerne af denne vurdering. De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne kan også inddrages i den skrivebordsbaserede gennemgang. Ved indberetningen af indikator i5 til EBA bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score og beskriver, hvordan testene på dette område blev udført.

Personale og andre operationelle ressourcer

4.28 Indskudsgarantiordningerne bør under de centrale test teste, om de vil have de nødvendige ressourcer til at håndtere den pludselige aktivitetsstigning som følge af et indgreb, hvad angår budget, personale, lokaler, IT-udstyr, callcentre osv., herunder ved at omfordele eksisterende permanente ressourcer eller indgå midlertidige outsourcingaftaler.

4.29 Ved eksisterende personale forstås internt personale, som er ansat af eller underleverandør til indskudsgarantiordningen i business-as-usual-scenarier. Det kan også omfatte personale, som ikke er direkte ansat af indskudsgarantiordningen, men fra en anden offentlig myndighed, der varetager indskudsgarantiordningens funktioner, jf. direktivet om indskudsgarantiordninger og direktivet om genopretning og afvikling af banker. Ved eksisterende budget forstås indskudsgarantiordningens budget i business-as-usual-scenarier. Tilsvarende kan eksisterende ressourcer defineres som indskudsgarantiordningens ressourcer i business-as-usual-scenarier.

4.30 Ved ekstra personale forstås det nødvendige personale ud over det eksisterende personale i forbindelse med en indskudsgarantiordnings indgriben. Ekstra personale omfatter f.eks. medarbejdere fra (eksterne) tjenesteudbydere og kolleger fra andre afdelinger, hvis en indskudsgarantiordning er en del af en anden myndighed (f.eks. kompetent myndighed, afviklingsmyndighed, centralbank). Ekstra budget defineres som det nødvendige budget ud over det eksisterende budget i forbindelse med en indskudsgarantiordnings indgriben. Dette omfatter midler, som indskudsgarantiordningen har hensat i sine budgetter til et eventuelt indgreb i business-as-usual-scenarier. Ved ekstra ressourcer forstås de nødvendige ressourcer ud over de eksisterende ressourcer i forbindelse med en indskudsgarantiordnings indgriben. Eksempler på dette er ekstra kontor- og IT-udstyr, lokaler og/eller serverplads.

4.31 En endelig vurdering heraf bør ikke udelukkende være baseret på en hypotetisk budgetstigning, men bør i hvert fald til dels være baseret på beredskabsmekanismer etableret i gode tider (f.eks. hensættelser til ansættelse af personale på midlertidig basis).

4.32 I betragtning af den betydning, som IT-systemer har for varetagelse af indskudsgarantiordningens funktioner, bør indskudsgarantiordningerne vurdere sikkerheden ved deres IT-systemer. Navnlig bør indskudsgarantiordningerne kort redegøre for de vigtigste konklusioner fra de seneste tilgængelige interne/eksterne revisioner vedrørende IT-sikkerhedsaspekter eller eventuelle IT-problemer i forbindelse med stresstestaktiviteterne (eller faktiske indgreb), med særlig fokus på konstaterede svagheder.

4.33 I forbindelse med test af personale og andre operationelle ressourcer bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende indikatorer:

i6: Tilstrækkeligheden af det eksisterende personale, budget og andre ressourcer, som vil være til rådighed i et virkeligt scenarie (kvalitativ og kvantitativ)

i7: Tilstrækkeligheden af ekstra personale, budget og andre ressourcer, som vil være til rådighed med kort varsel, når det er nødvendigt (kvalitativ og kvantitativ)

i8: Sikkerhedsvurdering af IT-systemer, som er vigtige for udførelsen af de opgaver, som indskudsgarantiordningen har fået overdraget (kvalitativ)

4.34 Ved indberetningen af indikator i6 og i7 bør indskudsgarantiordningerne indberette følgende resultater:

• • Kvalitativ: for hver kategori (personale, budget, andre ressourcer) en kvalitativ score, der angiver tilstrækkeligheden.
• • Kvantitativ: hvis det er relevant, antallet af ansatte (med angivelse af, om det er personer eller fuldtidsækvivalenter) samt manglende budget og ressourcer til at udføre indskudsgarantiordningens opgaver.

Kommunikation med indskydere og den bredere offentlighed

4.35 Indskudsgarantiordningerne bør vurdere de kommunikationsprocesser, der vil blive anvendt i et tilbagebetalingsscenarie, og gennemgå kommunikationsstrategien og -ressourcerne. 4.36 I forbindelse med test af kommunikationen med indskyderne og den bredere offentlighed bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende indikatorer:

i9: Den tid, det tager at oprette callcentre og ad hoc-websteder eller -sider (kvalitativ og kvantitativ)

i10: Webstedernes eller callcentrenes kapacitet målt i antal webhenvendelser eller opkald (kvalitativ og kvantitativ)

4.37 Ved indberetningen af indikator i9 bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score og fremlægge kvantitative oplysninger. I sidstnævnte tilfælde bør indskudsgarantiordningerne benytte deres aktiveringstid som starttidspunkt for måling af tiden (t=0). Indskudsgarantiordningerne bør indberette tiden i antal timer.

4.38 Ved vurdering af indikator i10 bør indskudsgarantiordningerne tage hensyn til antallet af indskydere i det/de testede kreditinstitutter og dermed antallet af eventuelle webstedsbesøg og opkald. Ved indberetningen af indikator i10 bør indskudsgarantiordningerne indberette antallet af indskydere i det/de testede kreditinstitutter, indberette en kvalitativ score, fremlægge kvantitative oplysninger og følgende kvantitative resultater:

• • For websteder: antallet af besøgende pr. time.
• • For callcentre: antallet af indgående opkald, som et callcenter kan besvare på en time.

Betalingsinstrumenter

4.39 Indskudsgarantiordningerne bør teste deres evne til at foretage betalinger til indskydere, dvs. til rent faktisk at overføre de beløb, der skal tilbagebetales til indskydere.

4.40 I den forbindelse bør indskudsgarantiordningerne vurdere kvaliteten af de eksisterende processer til indsamling af betalingsoplysninger (oplysninger, der kræves for at foretage tilbagebetaling, ud over oplysningerne i SCV-filen), de tilgængelige betalingsinstrumenter (f.eks. bankoverførsler, checks, forudbetalte kort) og, hvor dette er relevant, deres tilbagebetalingsevne over for indskydere, der ikke er bosat i EU, samt deres kapacitet til at betale i udenlandske valutaer. I forbindelse med kvalitative bedømmelser bør indskudsgarantiordningerne overveje disse elementer, og hvorvidt de tilgængelige betalingsinstrumenter er tilstrækkelige til at tilbagebetale antallet af indskyderne i et kreditinstitut, hvor dette antal ikke ligger under anden kvartil af tilsluttede kreditinstitutter. Instituttet, der er udvalgt til testning, bør ikke falde ind under kategorien i punkt 3.27.

4.41 Når indskudsgarantiordningerne har gennemgået de forskellige tilgængelige processer og instrumenter, bør de verificere deres kapacitet til at anvende dem hurtigt i stresssituationer med et stort antal betalinger. Til at vurdere dette bør indskudsgarantiordningerne anvende et af følgende på to mere alvorlige scenarier, som begge bør omfatte et større antal betalinger end ved indikator i11:

• • Ved to kreditinstitutters sammenbrud på samme tid: hvert udvalgte institut bør have et antal indskydere, som ikke ligger under andet kvartil af tilsluttede kreditinstitutter. De enkelte udvalgte institutter bør ikke falde ind under kategorien i punkt 3.27, eller
• • et kreditinstituts sammenbrud med et antal indskydere, som ikke ligger under tredje kvartil af tilsluttede kreditinstitutter. Det udvalgte institut bør ikke falde ind under kategorien i punkt 3.27.

4.42 I forbindelse med test af betalingsinstrumenterne bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende indikatorer:

i11: Gennemgang af tilgængelige betalingsinstrumenter i udbetalingsscenarier (kvalitativ og kvantitativ)

i12: Tilstrækkeligheden ved et stort antal betalinger som defineret i de mere alvorlige scenarier i retningslinjerne (kvalitativ og kvantitativ)

4.43 Ved indberetningen af indikator i11 bør indskudsgarantiordningerne:

• • tage hensyn til elementerne beskrevet i punkt 4.41, når der foretages en kvalitativ bedømmelse, ved både at give en kvalitativ score og en forklaring, der bl.a. begrunder scoren og forklarer det anvendte scenarie, og
• • indberette antallet af indskydere i testen på området, målt ved indikator i11 (kvantitativ).

4.44 Ved indberetningen af indikator i12 bør indskudsgarantiordningerne give en kvalitativ score ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score (kvalitativ), typen af det valgte alvorlige scenarie samt antallet af indskydere i testen af området målt efter indikator i12 (kvantitativ).

Tilbagebetalingsperiode

4.45 Indskudsgarantiordningerne bør beregne den tid, der går fra det konstateres, at der ikke er disponible indskud, til det tidspunkt, hvor beløbet til tilbagebetaling skal være disponibelt i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv 2014/49/EU, og på dette grundlag måle enhver forsinkelse i forhold til de fastsatte betalingsperioder i direktivets artikel 8, stk. 2-5.

4.46 I forbindelse med test af tilbagebetalingsperioden bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende indikatorer:

i13: I tilbagebetalingsscenarier, indskudsgarantiordningens evne til at gøre beløbet til tilbagebetaling disponibelt inden for den gældende tilbagebetalingsfrist, herunder perioden fra det konstateres, at der ikke er disponible indskud, til det tidspunkt, hvor beløbet til tilbagebetaling gøres disponibelt (kvalitativ og kvantitativ) i14: Ved midlertidigt høje balancer, betalingsmodtagernes konti, eller for så vidt angår andre særlige tilfælde, kvalitetsvurdering af indskudsgarantiordningens interne procedurer og ressourcer til at inddrive og behandle krav fra indskydere (kvalitativ)

4.47 Ved indberetningen af indikator i13 bør indskudsgarantiordningerne indberette:

• • en kvalitativ score med angivelse af indskudsgarantiordningens evne til at gøre beløbet til tilbagebetaling disponibelt inden for den gældende tilbagebetalingsfrist, ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score
• • den tid, det tager at gøre beløbet til tilbagebetaling disponibelt i antal arbejdsdage, og den gældende tilbagebetalingsfrist, hvis den afviger fra oplysningerne i afsnittet "generel information" i indberetningsskemaet (kvantitativ).

4.48 Til at vurdere området målt efter indikator i14 bør indskudsgarantiordningerne teste deres interne processer til tilbagebetaling i særlige tilfælde såsom midlertidigt høje balancer, betalingsmodtagernes konti eller andre særlige tilfælde. Når sådanne tilfælde ikke er øremærkede i SCV-filer, bør indskudsgarantiordningerne også overveje at simulere tilbagebetalingsprocessen og tilbagebetalingsperioden med fiktive tilfælde. Derudover bør indskudsgarantiordningerne overveje at anvende SCV-filer eller fiktive data for at opgøre den tid, det ville tage at godtgøre disse indskud. Denne valgfri kvantitative vurdering kan beregne tiden fra det konstateres, at der ikke er disponible indskud, til det tidspunkt, hvor beløbet til tilbagebetaling bliver disponibelt, ved at fratrække den tid, som indskudsgarantiordningen har måttet vente på, at indskyderen eller en anden interessent gav indskudsgarantiordningen de nødvendige oplysninger.

4.49 Hvis en indskudsgarantiordning mener, at andre "særlige" tilfælde end midlertidigt høje balancer og betalingsmodtagernes konti er relevante at vurdere, kan indskudsgarantiordningen teste sådanne tilfælde og indberette dem under indikator i14. Vurderingen bør have fokus på at gennemgå indskudsgarantiordningens interne processer. Derudover kan indskudsgarantiordningerne benytte fiktive data til at opgøre den tid – i arbejdsdage – , som det ville tage at godtgøre disse indskud. Andre særlige tilfælde er indskud eller indskydere, der kræver mere opmærksomhed og/eller særlig behandling fra indskudsgarantiordningen med henblik på at foretage tilbagebetaling, f.eks. fordi indskudsgarantiordningen er nødt til at indhente specifikke oplysninger, eller fordi den på anden vis er nødt til at afvige fra de normale tilbagebetalingsprocedurer. Sådanne særlige tilfælde kan f.eks. skyldes national lovgivning eller særlige egenskaber ved produkter, som tilsluttede kreditinstitutter udbyder. Ved indberetningen til EBA bør indskudsgarantiordningerne give yderligere oplysninger, hvis de har testet andre særlige tilfælde. Grænseoverskridende samarbejde (mellem hjemland og værtsland)

4.50 Hvis indskudsgarantiordningerne udfylder en rolle som hjemlandets indskudsgarantiordning eller værtslandets indskudsgarantiordning i henhold til artikel 14 i direktivet om indskudsgarantiordninger, bør indskudsgarantiordningen teste de eksisterende systemer til tilbagebetaling af indskydere i filialer, der er oprettet af deres tilsluttede kreditinstitutter i andre medlemsstater.

4.51 Indskudsgarantiordningerne bør overveje at benytte en risikobaseret tilgang, når de udvælger, hvilke indskudsgarantiordninger der skal udføres test af grænseoverskridende samarbejde med. Ved risikobaseret tilgang forstås, at indskudsgarantiordningerne vurderer risiciene og sandsynligheden for at skulle samarbejde med bestemte partnerindskudsgarantiordninger og i hvilken rolle, på baggrund af de oplysninger, der er tilgængelige for indskudsgarantiordningen. Denne tilgang kan være mere hensigtsmæssig end at bruge antallet af grænseoverskridende filialer som det eneste kriterium. Ved indberetningen til EBA bør indskudsgarantiordningerne indberette, hvilken partnerindskudsgarantiordning testen er udført med, og i hvilken rolle (hjemland eller værtsland) og forklare den risikobaserede tilgang, der er anvendt til at udvælge partnerindskudsgarantiordningen.

4.52 Hjemlandets og værtslandets indskudsgarantiordninger bør vurdere deres evne til effektivt og sikkert at kommunikere med hinanden. Derfor bør indskudsgarantiordningerne vurdere deres evne til at tilgå og udveksle de oplysninger, som kræves til tilbagebetaling. For det første bør indskudsgarantiordningerne i deres rolle som hjemlandets indskudsgarantiordninger kontrollere, at de er i stand til at udtrække øremærkede SCV-filoplysninger og forberede betalingsinstrukser om indskydere i filialer, der er oprettet af deres tilsluttede kreditinstitutter i andre medlemsstater, efter at hjemlandets indskudsgarantiordninger har indhentet sådanne kreditinstitutters SCV-filer.

4.53 Indskudsgarantiordningerne bør i deres rolle som hjemlandets indskudsgarantiordning beregne den tid, det tager at forberede betalingsinstrukserne og sende dem til indskudsgarantiordningerne i værtslandene inden for de fastlagte frister i EBA's retningslinjer for samarbejdsaftaler mellem indskudsgarantiordninger i henhold til direktiv 2014/49/EU P6F⁷ P .

4.54 Indskudsgarantiordningerne bør i deres rolle som hjemlandets indskudsgarantiordninger sende en (prøve-)betalingsinstruks til indskudsgarantiordningerne i værtslandene for at teste, om kommunikationskanalerne er etableret korrekt. Værtslandets indskudsgarantiordninger bør efterfølgende vurdere de modtagne betalingsinstrukser for at kontrollere, om filen indeholder alle de nødvendige oplysninger til at kunne foretage en betaling, og fremlægge en bekræftelse for hjemlandets indskudsgarantiordning.

4.55 Hjemlandets og værtslandets indskudsgarantiordninger bør vurdere kanalerne til fremsendelse af andre filer end betalingsinstrukserne såsom kommunikationsdokumenter og supplerende dokumentation, som er nødvendige for at kunne foretage udbetalinger i komplekse sager i begge retninger.

4.56 Indskudsgarantiordningerne bør i deres egenskab af værtslandets indskudsgarantiordning vurdere deres kapacitet til at kommunikere med filialer og den bredere offentlighed, specifikt ved at udarbejde udtog og oplysninger til de enkelte indskydere (f.eks. breve til indskydere eller spørgsmål og svar til personale på callcentre). Eftersom evnen til at kommunikere med indskydere bliver målt i forbindelse med centrale test af tilbagebetalingsfunktionen (uden antagelse af grænseoverskridende samarbejde), bør vurderingen fokusere på de aspekter, der er specifikke for kommunikationen med udenlandske indskydere i filialer og den bredere offentlighed i andre medlemsstater end hjemlandets indskudsgarantiordning. Da værtslandets indskudsgarantiordnings oprettelse af et callcenter indgår i indikator i9 og i10, er dette aspekt ikke omfattet af en sådan vurdering.

4.57 Hjemlandets og værtslandets indskudsgarantiordninger bør vurdere kanalerne til overførsel af midlerne mellem sig, f.eks. ved at simulere en faktisk overførsel af (en del af) midlerne til partnerindskudsgarantiordningen eller ved en skrivebordsbaseret gennemgang af de nødvendige interne processer. I tilfælde, hvor indskudsgarantiordningerne i løbet af den igangværende stresstestcyklus har benyttet en sådan transmissionskanal i forbindelse med overførsler af midler mellem indskudsgarantiordninger, når et medlemsinstitut ændrer sit tilhørsforhold P7F⁸ P , er en sådan vurdering af transmissionskanaler valgfri.

4.58 Indskudsgarantiordningerne bør ikke teste deres kapacitet til at samarbejde på et grænseoverskridende grundlag, hvis de ikke er inddraget som enten hjemlandets indskudsgarantiordning eller værtslandets indskudsgarantiordning i henhold til artikel 14 i direktivet om indskudsgarantiordninger af en af følgende årsager:

• • ingen af de tilsluttede kreditinstitutter har filialer i en anden medlemsstat, og/eller en filial af kreditinstitutter i EU er etableret i indskudsgarantiordningernes medlemsstat
• • det fremgår af afviklingsplanen for alle tilsluttede kreditinstitutter med filialer i andre medlemsstater, at der skal iværksættes afviklingshandlinger, eller at beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i henhold til artikel 59 i direktivet om genopretning og afvikling af banker skal udøves i overensstemmelse med det relevante scenarie, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, i direktivet om genopretning og afvikling af banker.

4.59 I forbindelse med test af deres kapacitet til at samarbejde på et grænseoverskridende grundlag bør indskudsgarantiordninger anvende følgende indikatorer:

i15: Evne til at udtrække øremærkede SCV-oplysninger og forberede betalingsinstrukser om indskydere i filialer, der er oprettet af deres tilsluttede kreditinstitutter i andre medlemsstater (kvalitativ) i16: Den tid, det tager at forberede betalingsinstrukser fra instituttets fremsendelse af SCV-filer (kvalitativ og kvantitativ)

i17: Den tid, det tager at fremsende betalingsinstrukserne til værtslandets myndigheder fra instituttets fremsendelse af SCV-filer (kvalitativ og kvantitativ)

i18: Kvalitetsvurdering af kanaler til fremsendelse af betalingsinstrukser (kvalitativ)

i19: Vurdering og bekræftelse fra værtslandets indskudsgarantiordninger af, at betalingsinstrukserne vil være tilstrækkelige til tilbagebetaling af indskydere (kvalitativ)

i20: Kvalitetsvurdering af kanaler til fremsendelse af andre filer end betalingsinstrukser (kvalitativ)

i21: Kvalitetsvurdering af værtslandets indskudsgarantiordningers evne, på vegne af og i samarbejde med hjemlandets indskudsgarantiordning, til at kommunikere med indskydere i filialer og den bredere offentlighed, specifikt ved at udarbejde udtog og oplysninger til de enkelte indskydere (kvalitativ)

i22: Kvalitetsvurdering af kanaler til overførsel af midler, der er nødvendige for tilbagebetaling til indskydere i filialer af værtslandets indskudsgarantiordning (kvalitativ)

i23: Evne til at overholde de fastlagte frister i retningslinjerne for samarbejdsaftaler mellem indskudsgarantiordninger i henhold til direktiv 2014/49/EU (kvalitativ og kvantitativ)

i24: Den tid, det tager at overføre de midler fra hjemlandets indskudsgarantiordning til værtslandets indskudsgarantiordning, der er nødvendige for tilbagebetalingen til indskydere i filialer af værtslandets indskudsgarantiordning (kvalitativ og kvantitativ)

4.60 Ved indberetningen af indikator i15, i16, i18, i19, i20, i21 og i22 bør indskudsgarantiordningerne angive en kvalitativ score ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score.

4.61 Ved indberetningen af indikator i16 og i17 bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score, samt tiden i timer, idet kreditinstituttets fremsendelse af SCV-filen anvendes som starttidspunkt (t=0) (kvantitativ).

4.62 Ved indberetningen af indikator i21 bør værtslandets indskudsgarantiordninger fokusere på de specifikke aspekter i forbindelse med kommunikationen med udenlandske indskydere i filialer og den bredere offentlighed i andre medlemsstater end hjemlandets indskudsgarantiordning (sammenlignet med indskydere fra et kreditinstitut beliggende i den samme medlemsstat som indskudsgarantiordningen i forbindelse med et tilbagebetalingsscenarie uden grænseoverskridende samarbejde). 4.63 Ved indberetningen af indikator i23 bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score og tiden i arbejdsdage (kvantitativ).

4.64 Ved vurdering af området målt efter indikator i24 bør hjemlandets og værtslandets indskudsgarantiordninger tage kontakt til hinanden med henblik på at fastsætte en frist for overførsel af midler til værtslandets indskudsgarantiordning. Indskudsgarantiordningerne bør opgøre al den tid, der er gået: dette omfatter tiden til overførsel af midlerne fra hjemlandets indskudsgarantiordning til værtslandets indskudsgarantiordning og den tid, det tager at gøre midlerne fra værtslandets indskudsgarantiordning disponible for indskyderne. Resultaterne af anvendelsen af indikator i22 kan også benyttes til at foretage denne vurdering. Ved indberetningen af indikator i24 bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score, der angiver, om midlerne er overført inden for denne frist, ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score, og indberette den tid – i arbejdsdage – der er nødvendig for overførslen, samt den frist, der er aftalt med partnerindskudsgarantiordningen for testen (kvalitativ og kvantitativ).

Finansieringskapacitet

4.65 Ud over den operationelle kapacitet bør indskudsgarantiordningerne teste, om der er adgang til deres finansieringsmidler, og om de er tilstrækkelige til at opfylde deres betalingsforpligtelser under de centrale test.

Tilstrækkelige finansieringsmidler

4.66 For det første bør indskudsgarantiordningerne vurdere, om der er tilstrækkelig forudgående finansiering (disponible finansielle midler), ex post-bidrag samt alternative disponible finansieringsordninger i forbindelse med indgriben fra en indskudsgarantiordning for alle medlemsinstitutter, der sandsynligvis ikke vil være underlagt en afviklingsforanstaltning i henhold til punkt 3.27. Denne vurdering bør baseres på det senest indberettede beløb til dækkede indskud for alle medlemsinstitutter på et bestemt tidspunkt. Dette er en skrivebordsaktivitet (beregning).

4.67 Ved anvendelse af ex post-bidrag bør der tages højde for de begrænsninger, der er fastlagt i artikel 10, stk. 8, i direktiv 2014/49/EU, herunder for, om nogle institutters betalinger kan udskydes helt eller delvist med den begrundelse, at betalingerne ville bringe deres likviditet og solvens i fare P8F⁹ P . Indskudsgarantiordningerne bør ligeledes vurdere, om de nødvendige ekstraordinære ex post-bidrag vil nå op på det årlige loft på 0,5 %, som er fastsat i denne bestemmelse. Hvis dette ikke er tilfældet, bør de udtrykkeligt vurdere, om de vil være i stand til at hæve loftet på 0,5 %. 4.68 Anvendelse af alternative finansieringsordninger såsom lån eller kreditter fra offentlige eller private tredjeparter bør være baseret på en objektiv vurdering af elementer, der er kendte på testtidspunktet, såsom gensidige låneforpligtelser indgået via skriftlige samarbejdsaftaler, formelle kreditlinjer osv.

4.69 I forbindelse med test af, hvorvidt deres finansieringsmidler er tilstrækkelige, bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende indikatorer:

i25: Om der er tilstrækkelig forudgående finansiering til at dække finansieringsbehovet for indskudsgarantiordningens medlemsinstitutter, som ikke falder ind under kategorien i retningslinjernes punkt 3.27 (indberetning af det absolutte og forholdsmæssige antal institutter med et underskud, og, hvor det er relevant, det mindste, højeste og gennemsnitlige underskud i absolut værdi og som en andel af finansieringsbehovet) (kvalitativ og kvantitativ)

i26: Om der er tilstrækkelige ex post-bidrag til at dække finansieringsbehovet for indskudsgarantiordningens medlemsinstitutter, som ikke falder ind under kategorien i retningslinjernes punkt 3.27, og hvor der ikke var tilstrækkelig forudgående finansiering (indberetning af det absolutte og forholdsmæssige antal institutter med et underskud, og, hvor det er relevant, det mindste, højeste og gennemsnitlige underskud i absolut værdi og som en andel af finansieringsbehovet) (kvalitativ og kvantitativ)

i27: Om der er tilstrækkelige alternative finansieringsordninger til at dække finansieringsbehovet for indskudsgarantiordningens medlemsinstitutter, som ikke falder ind under kategorien i retningslinjernes punkt 3.27, og hvor der ikke var tilstrækkelig forudgående finansiering og ex post-bidrag (indberetning af det absolutte og forholdsmæssige antal af institutter med et underskud, og, hvor det er relevant, det mindste, højeste og gennemsnitlige underskud i absolut værdi og som en andel af finansieringsbehovet) (kvalitativ og kvantitativ)

4.70 Ved indberetningen af indikator i25, i26 og i27 bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score.

Adgang til finansieringsmidlerne

4.71 For det andet bør indskudsgarantiordningerne vurdere forvaltningsrammen og beslutningsprocessen med henblik på at opnå den nødvendige finansiering i forbindelse med indgriben fra en indskudsgarantiordning. Indskudsgarantiordningerne bør også vurdere deres evne til at få adgang til forudgående finansiering ved at realisere de investerede aktiver inden for fristen for indgrebet.

4.72 I denne henseende bør det i forbindelse med indskudsgarantiordningens tilbagebetalingsscenarier undersøges, hvilke beløb der rent faktisk vil blive stillet til rådighed i tilbagebetalingsperioden. For øvrige indgrebsscenarier bør indskudsgarantiordningerne fastsætte fristen for at bidrage til sådanne indgreb. Dette indebærer for alle scenarier en vurdering af likviditeten af de investerede disponible finansielle midler og betalingsforpligtelser, herunder i en stresset markedssituation. Indskudsgarantiordningerne bør teste likviditeten af deres aktiver, enten det fulde beløb eller en del af deres aktiver, og oplyse dette, når de indberetter resultaterne af deres stresstest. Hvis det er muligt, bør indskudsgarantiordningerne anvende stressede markedsforhold. Ved indberetningen til EBA bør indskudsgarantiordningerne beskrive antagelserne/forholdene, der er relevante for testen, såsom om de har anvendt stressede markedsforhold, og i så tilfælde give yderligere oplysninger.

4.73 Derudover bør indskudsgarantiordningerne teste rejsning af ex post-bidrag og adgang til alternative finansieringsordninger, uanset beløbet på deres forudgående finansiering. For at foretage denne vurdering kan indskudsgarantiordningerne simulere et sammenbrud af et udvalgt kreditinstitut eller gennemføre flere test med forskellige antagelser (såsom separate test for hver af de mulige finansieringskilder). Det kreditinstitut, der udvælges til disse aktiviteter, bør ikke falde ind under kategorien i punkt 3.27. Hvis en indskudsgarantiordning udvælger et kreditinstitut til at vurdere både den operationelle kapacitet og finansieringskapaciteten, bør indskudsgarantiordningen sikre, at de udvælger et kreditinstitut med et antal indskydere, som ikke ligger under andet kvartil af tilsluttede kreditinstitutter, og som ikke falder ind under kategorien i punkt 3.27. Indskudsgarantiordningerne bør, i et anonymiseret format, indberette egenskaberne ved det kreditinstitut, som er udvalgt til testen, til EBA.

4.74 Når national lovgivning fastsætter en bestemt rækkefølge med hensyn til brug og udtømning af disponible finansielle midler, ex post-bidrag og alternative finansieringsordninger, bør de relevante regler tages i betragtning i forbindelse med udformningen af stresstesten.

4.75 Hvis en indskudsgarantiordning har eksisterende ordninger for adgang til alternative finansieringsordninger fra mere end én kilde (f.eks. et lån på markedsvilkår eller et lån fra staten), bør indskudsgarantiordningen teste adgang til midler fra mindst en af disse kilder i en bestemt stresstestcyklus. De øvrige finansieringsordningskilder kan vurderes af indskudsgarantiordningen i de næste cyklusser.

4.76 Indskudsgarantiordningerne bør vurdere, hvor lang tid det tager at få adgang til finansiering fra ex post-midler og alternative finansieringsordninger. Ved indberetningen til EBA bør indskudsgarantiordningerne også indberette den relevante frist for adgang til midler ved indgrebet. Indskudsgarantiordningerne bør også overveje at vurdere transmissionskanalerne for rejsning af ex post-bidrag og adgang til alternative finansieringsordninger ved f.eks. at simulere en reel overførsel af alle eller nogle midler til indskudsgarantiordningen eller gennem en skrivebordsbaseret gennemgang af de nødvendige interne processer. Indskudsgarantiordningerne kan dog, hvis de transmissionskanaler, der benyttes til at rejse ex ante- og ex post-bidrag, er de samme, teste transmissionskanalerne for enten ex ante- eller ex post-bidrag. Hvis der er indsamlet ex ante- eller ex post-bidrag inden for den nuværende stresstestcyklus, er indskudsgarantiordningerne ikke forpligtede til at teste transmissionskanalerne særskilt og bør indberette den faktiske erfaring.

4.77 I forbindelse med test af adgang til deres finansieringsmidler bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende indikatorer:

i28: Kvalitativ vurdering af indskudsgarantiordningernes forvaltningsramme og beslutningsproces med henblik på at opnå den nødvendige finansiering i forbindelse med indgriben fra en indskudsgarantiordning (kvalitativ)

i29: Vurdering af indskudsgarantiordningens evne til at få adgang til forudgående finansiering ved at realisere de investerede aktiver som en del af de disponible finansielle midler inden for den gældende frist for indgrebet (kvantitativ støttet af kvalitativ)

i30: Vurdering af indskudsgarantiordningens evne til at rejse ex post-bidrag ved at rejse ekstraordinære bidrag inden for den gældende frist for indgrebet (kvantitativ støttet af kvalitativ)

i31: Vurdering af indskudsgarantiordningens evne til at få adgang til alternative finansieringsordninger inden for den gældende frist for indgrebet (kvantitativ støttet af kvalitativ)

4.78 Ved indberetningen af indikator i28 bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score.

4.79 Ved indberetningen af indikator i29 bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score, der angiver, om der var indgået forudgående finansiering inden for den gældende frist for indgrebet, ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score, og hvor lang tid det tog at få adgang til forudgående finansiering målt i arbejdsdage, samt den gældende frist for det testede indgreb i arbejdsdage (kvalitativ og kvantitativ).

4.80 Ved indberetningen af indikator i30 bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score, der angiver, om der var rejst ex post-bidrag inden for den gældende frist for indgrebet, ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score, og hvor lang tid det tog at rejse ex post-bidrag målt i arbejdsdage, samt den gældende frist for det testede indgreb i arbejdsdage (kvalitativ og kvantitativ).

4.81 Ved indberetningen af indikator i31 bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score, der angiver, om der var tilgået alternative finansieringsordninger inden for den gældende frist for indgrebet, ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score, og hvor lang tid det tog at få adgang til alternative finansieringsordninger målt i arbejdsdage, samt den gældende frist for det testede indgreb i arbejdsdage (kvalitativ og kvantitativ). Kapacitet til at bidrage til afvikling, forebygge sammenbrud og bidrage til insolvensbehandling

4.82 Indskudsgarantiordningerne bør vurdere deres operationelle kapacitet og finansieringskapacitet til at bidrage til afvikling og, hvor det er relevant, til at bruge deres disponible finansielle midler til at gennemføre indgreb i forbindelse med forebyggelse af sammenbrud-funktionen og bidrag til insolvensbehandling, jf. punkt 3.2.

4.83 Indskudsgarantiordningerne bør anvende de indikatorer, der er fastsat som gældende for den relevante centrale test, som udføres i overensstemmelse med denne retningslinje. Indskudsgarantiordninger, der udfører centrale test i forbindelse med bidrag til afvikling, forebyggelse af sammenbrud og bidrag til insolvensbehandling, kan benytte de relevante resultater og konklusioner udledt af de indikatorer, som er anvendt i en tidligere stresstest af tilbagebetalingsfunktionen. Disse tidligere resultater bør udledes af en stresstest af tilbagebetalingsfunktionen, som er udført i løbet af den igangværende stresstestcyklus (hvis det er muligt) eller den sidste stresstestcyklus, som indskudsgarantiordningen har gennemført. Ved brug af tidligere resultater bør indskudsgarantiordningerne overveje, hvorvidt det er nødvendigt at supplere dem med yderligere vurderinger, som er specifikke for bidrag til afvikling, forebyggelse af sammenbrud og bidrag til insolvensbehandling.

Specifikke indikatorer

4.84 I forbindelse med Indskudsgarantiordningernes test af deres kapacitet til at bidrage til afvikling, hindre sammenbrud og bidrage til insolvensbehandling bør de anvende følgende indikatorer:

i32: Afvikling: perioden fra afviklingsmyndighedens anmodning til betalingen af bidraget (kvalitativ og kvantitativ)

i33: Forebyggelse af sammenbrud: (overslag over) den tid, det tog at gennemføre indskudsgarantiordningens indgreb (valgfrit – kvalitativ og kvantitativ)

i34: Forebyggelse af sammenbrud: kvalitetsvurdering af de procedurer og ressourcer, der er fastsat af indskudsgarantiordningen for at sikre, at omkostningerne i forbindelse med foranstaltningerne ikke overstiger omkostningerne ved at opfylde indskudsgarantiordningens lov- eller aftalemæssige mandater, jf. artikel 11, stk. 3, litra c), i direktivet om indskudsgarantiordninger (kvalitativ)

i35: Forebyggelse af sammenbrud: kvalitetsvurdering af de procedurer og ressourcer, indskudsgarantiordningen har fastsat for at gøre indskudsgarantiordningens risikoovervågning af kreditinstituttet strengere og gøre dens kontrolrettigheder mere vidtgående, jf. artikel 11, stk. 3, litra d) i direktivet om indskudsgarantiordninger (kvalitativ) i36: Forebyggelse af sammenbrud: kvalitetsvurdering af indskudsgarantiordningens evne til at indsamle ekstraordinære bidrag, jf. artikel 11, stk. 5, i direktivet om indskudsgarantiordninger (kvalitativ)

i37: Bidrag til insolvensbehandling: den tid, det tog at gennemføre indskudsgarantiordningens indgreb (kvalitativ og kvantitativ)

i38: Bidrag til insolvensbehandling: kvalitetsvurdering af de interne procedurer og ressourcer, som indskudsgarantiordningen har fastsat for at sikre, at de omkostninger, den bærer, ikke overstiger nettoværdien af retten til godtgørelse for de dækkede indskydere, jf. artikel 11, stk. 6, i direktivet om indskudsgarantiordninger (kvalitativ)

4.85 I forbindelse med planlægningsfasen, jf. retningslinje 2, og ved vurdering af området målt efter indikator i32, bør indskudsgarantiordningerne tage kontakt til afviklingsmyndighederne med henblik på sammen at definere den tidsramme, som betalingen af bidraget til afvikling skal foretages inden for, således at afviklingsmyndigheden kan gennemføre afviklingsforanstaltningerne. Tidsrammen kan variere alt efter, hvilket scenarie/afviklingsværktøj der anvendes. Endvidere opfordrer EBA indskudsgarantiordningerne til at samarbejde omkring udformningen og gennemførelsen af stresstest af bidrag til afviklingsscenarier, f.eks. ved at gennemføre en fælles aktivitet. Ved indberetningen af indikator i32 bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score, der angiver, om midlerne er overført inden for den gældende frist, ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score, og indberette, hvor lang tid overførslen tager samt den gældende frist for testen (kvantitativ).

4.86 Anvendelsen af indikator i33 er valgfri. Hvis det besluttes at anvende indikator i33, bør indskudsgarantiordningerne tage kontakt til de relevante myndigheder med henblik på at definere tidsrammen for, hvornår foranstaltningerne skal være gennemført. Indskudsgarantiordningerne kan også fastsætte denne tidsramme, hvis de har mandat dertil. Indskudsgarantiordningerne bør tage hensyn til eventuelle tidligere faktiske erfaringer. Tidsrammen kan variere alt efter, hvilke scenarier/foranstaltninger der anvendes. Indskudsgarantiordningen kan således vurdere tiden på baggrund af et af de mulige scenarier. Det relevante starttidspunkt til vurdering af, hvor lang tid der er gået, afhænger af de gældende nationale rammer. Dette starttidspunkt kan bl.a. være anmodningen fra kreditinstituttet, fra den udpegede myndighed eller fra tilsynsmyndigheden. Ved indberetningen af indikator i33 bør indskudsgarantiordningerne angive, hvilket starttidspunkt de har anvendt ved vurderingen af, hvor lang tid der er gået, samt årsagerne til, at dette starttidspunkt blev valgt. Indskudsgarantiordningerne bør også indberette testens hovedantagelser.

4.87 Ved anvendelse af indikator i35 bør indskudsgarantiordningerne overveje at inddrage tilsynsmyndighederne, jf. artikel 11, stk. 3, litra d), i direktivet om indskudsgarantiordninger, og de gældende nationale bestemmelser. I dette tilfælde bør indskudsgarantiordningerne kun fokusere deres vurdering på de interne foranstaltninger, de kan træffe. 4.88 Ved anvendelse af indikator i36 bør indskudsgarantiordningerne fokusere på de specifikke processer, de kan have indført, jf. artikel 11, stk. 5, i direktivet om indskudsgarantiordninger. Hvis der ikke er indført nogen specifik proces, bør indskudsgarantiordningerne kun indberette denne konstatering.

4.89 Ved anvendelse af indikator i37 bør indskudsgarantiordningerne tage kontakt til de relevante myndigheder med henblik på at fastsætte tidsrammen for, hvornår foranstaltningerne skal være gennemført. Indskudsgarantiordningerne kan også fastsætte denne tidsramme, hvis de har mandat dertil. Indskudsgarantiordningerne bør tage hensyn til eventuelle tidligere faktiske erfaringer. Tidsrammen kan variere alt efter, hvilke scenarier/foranstaltninger der anvendes. Det relevante starttidspunkt til vurdering af, hvor lang tid der er gået, afhænger af de gældende nationale rammer. Dette starttidspunkt kan bl.a. være anmodningen fra kreditinstituttet, fra den udpegede myndighed eller fra tilsynsmyndigheden.

4.90 Ved indberetningen af indikator i33 og i37 bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score, der angiver, om foranstaltningerne er gennemført inden for den gældende frist, ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score, og indberette, hvor lang tid der er brug for samt den gældende frist for testen (kvantitativ). Indskudsgarantiordningerne bør også indberette, hvilket starttidspunktet der er anvendt til vurdering af, hvor lang tid der er gået, samt årsagerne til, at dette starttidspunkt blev valgt. Ved indberetningen af indikator i38 bør indskudsgarantiordningerne angive, om der (i forbindelse med tidligere virkelige hændelser eller for beredskabets skyld) er indført procedurer i overensstemmelse med nationale bestemmelser med henblik på at identificere en eventuel køber, som kan overtage de overførte dækkede indskud.

4.91 Ved indberetningen af indikator i34, i35, i36 og i38 bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score.

Øvrige relevante indikatorer

4.92 Ud over de specifikke indikatorer, jf. punkt 4.84, bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende indikatorer, som også finder anvendelse på test af deres tilbagebetalingsfunktion.

4.93 I forbindelse med test af deres kapacitet til at bidrage til afvikling bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende af ovennævnte indikatorer: i5, i6, i7, i8, i28, i29, i30 og i31.

4.94 Hvis disse indikatorer anvendes til dette formål, bør indskudsgarantiordningerne tage hensyn til, at det kan være nødvendigt at eksekvere en indskudsgarantiordnings bidrag til afvikling inden for kortere tid end den fastsatte frist for at gøre beløbet til tilbagebetaling disponibelt for indskydere.

4.95 Ved anvendelse af indikator i6 og i7 bør indskudsgarantiordningerne vurdere tilstrækkeligheden af ekstra personale, budget og andre ressourcer med henblik på at gøre deres bidrag inden for en tidsramme forenelig med behovene for afviklingsprocedurer. Indskudsgarantiordningerne bør tage kontakt til afviklingsmyndighederne med henblik på at definere denne tidsramme, som kan variere alt efter, hvilket scenarie og afviklingsværktøj der anvendes.

4.96 Indskudsgarantiordningerne bør kun anvende indikator i8, hvis de benytter andre IT-systemer end dem, der anvendes i forbindelse med deres tilbagebetalingsfunktion. Ved anvendelse af indikator i8 bør indskudsgarantiordningerne vurdere sikkerheden af de IT-systemer, som er vigtige for at bidrage til en rettidig afvikling.

4.97 Ved anvendelse af indikator i28 bør indskudsgarantiordningerne tage hensyn til (eventuelle) nationale retlige, aftalemæssige eller lovmæssige bestemmelser i forbindelse med indskudsgarantiordningens forvaltnings- og beslutningsproces, som specifikt relaterer sig til bidrag til afvikling.

4.98 I forbindelse med test af deres kapacitet til at hindre sammenbrud bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende af de ovennævnte indikatorer: i5, i6, i7, i8, i28 og i29.

4.99 Ved anvendelse af indikator i6 bør indskudsgarantiordningerne vurdere tilstrækkeligheden af det eksisterende personale i forbindelse med opgørelse af omkostningerne til indskudsgarantiordningens indgreb, jf. artikel 11, stk. 3, i direktivet om indskudsgarantiordninger.

4.100 Ved anvendelse af indikator i7 bør indskudsgarantiordningerne vurdere tilstrækkeligheden af ekstra personale i forbindelse med opgørelse af omkostningerne til indskudsgarantiordningens indgreb, jf. artikel 11, stk. 3, i direktivet om indskudsgarantiordninger.

4.101 Indskudsgarantiordningerne bør kun anvende indikator i8, hvis de benytter andre IT-systemer end dem, der anvendes i forbindelse med deres tilbagebetalingsfunktion. Ved anvendelse af indikator i8 bør indskudsgarantiordningerne vurdere sikkerheden af de IT-systemer, som er vigtige i forbindelse med opgørelse af omkostningerne til indskudsgarantiordningens indgreb, jf. artikel 11, stk. 3, i direktivet om indskudsgarantiordninger.

4.102 Ved anvendelse af indikator i28 bør indskudsgarantiordningerne tage hensyn til (eventuelle) nationale retlige, aftalemæssige eller lovmæssige bestemmelser i forbindelse med indskudsgarantiordningens forvaltnings- og beslutningsproces, som specifikt er relateret til forebyggelse af sammenbrud.

4.103 I forbindelse med test af deres kapacitet til at hindre sammenbrud kan indskudsgarantiordningerne også anvende indikator i30 og i31 på frivillig basis i overensstemmelse med de gældende nationale bestemmelser. 4.104 I forbindelse med test af deres kapacitet til at bidrage til insolvensbehandling bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende af ovennævnte indikatorer: i5, i6, i7, i8, i28 og i29.

4.105 Ved anvendelse af indikator i7 bør indskudsgarantiordningerne vurdere tilstrækkeligheden af ekstra personale i forbindelse med opgørelse af omkostningerne til indskudsgarantiordningens indgreb, jf. artikel 11, stk. 6, i direktivet om indskudsgarantiordninger.

4.106 Indskudsgarantiordningerne bør kun anvende indikator i8, hvis de benytter andre IT-systemer end dem, der anvendes i forbindelse med deres tilbagebetalingsfunktion. Ved anvendelse af indikator i8 bør indskudsgarantiordningerne vurdere sikkerheden af de IT-systemer, som er vigtige i forbindelse med opgørelse af omkostningerne til indskudsgarantiordningens indgreb, jf. artikel 11, stk. 6, i direktivet om indskudsgarantiordninger.

4.107 Ved anvendelse af indikator i28 bør indskudsgarantiordningerne tage hensyn til (eventuelle) nationale retlige, aftalemæssige eller lovmæssige bestemmelser i forbindelse med indskudsgarantiordningens forvaltnings- og beslutningsproces, som specifikt er relateret til bidrag til insolvensbehandling.

4.108 I forbindelse med test af deres kapacitet til at bidrage til insolvensbehandling kan indskudsgarantiordningerne også anvende indikator i30 og i31 på frivillig basis i overensstemmelse med de gældende nationale bestemmelser.

Ekstra stressscenarier og ekstra indikatorer

Ekstra stressscenarier

4.109 Indskudsgarantiordningerne bør overveje at tilføje endnu et lag af kompleksitet og stress til en eller flere af de centrale test ved at tilføje et "særligt" scenarie med særdeles store udfordringer for forretningskontinuiteten eller udefrakommende faktorer til den valgte centrale test, der ville medføre ekstra stress for en indskudsgarantiordning i forhold til at varetage sine funktioner.

4.110 En ikke-udtømmende liste over eksempler på sådanne scenarier omfatter bl.a. flere udbetalinger til en indskudsgarantiordning på samme tid, økonomisk stress og manglende evne til at realisere eller rejse midler på markedet, IT-/operationelle problemer i indskudsgarantiordningen eller et kreditinstituts sammenbrud, udefrakommende faktorer, der påvirker driften af indskudsgarantiordningen, såsom en epidemi/pandemi, strømsvigt, internetnedbrud og strejke. Ved indberetningen til EBA bør indskudsgarantiordningerne beskrive udformningen af testen og det valgte scenarie.

4.111 Ved anvendelse af et sådan ekstra stressscenarie bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende indikator: i39: Indskudsgarantiordningens evne til at håndtere udfordringer for forretningskontinuiteten eller udefrakommende faktorer, der medfører ekstra stress i forhold til at varetage dens funktioner (kvalitativ)

Eget initiativ, selvudviklede områder og indikatorer

4.112 Indskudsgarantiordningerne kan på frivillig basis og på eget initiativ udvikle yderligere indikatorer til at vurdere andre områder end dem, der er omfattet af retningslinjerne. En indskudsgarantiordning kan tilføje sådanne ekstra indikatorer for aspekter, som indskudsgarantiordningen anser for relevante ved vurderingen af dens kapacitet, og som vurderes i løbet af den gældende stresstestcyklus. Dette er frivilligt. Formålet med dette er at give indskudsgarantiordningerne større fleksibilitet til at teste og indberette de aspekter, som en indskudsgarantiordning anser for at være relevante for dens situation. Ved at medtage sådanne områder i de indberettede stresstest, der sendes til EBA, giver EBA og andre indskudsgarantiordninger indsigt i sådanne aspekter til fremtidige peerevalueringer.

4.113 Ved indberetningen af sådanne indikatorer bør indskudsgarantiordningerne indberette en kvalitativ score ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score, og eventuelt kvantitative oplysninger.

⁶ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

⁷ EBA/GL/2016/02.

⁸ I overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i direktivet om indskudsgarantiordninger.

⁹ Jf. den delegerede retsakt, der er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 104, stk. 4, og artikel 115 i direktiv 2014/59/EU.

Vurderingssystem for individuelle indikatorer

5.1 Ved klassificering af deres modstandsdygtighed med hensyn til de forskellige indikatorer i disse retningslinjer bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende vurderingssystem.

5.2 Eftersom formålet med stresstesten er dobbelt, forventes og hilses det velkomment ved vurdering af indskudsgarantiordningens modstandsdygtighed og konstatering af mangler eller "forbedringsområder" med henblik på at forbedre indskudsgarantiordningens systemer, at indskudsgarantiordningen identificerer sådanne forbedringsområder, når den udfører sine stresstestaktiviteter. Derfor bør indskudsgarantiordninger, når der anvendes individuelle indikatorer, indberette en kvalitativ score fra følgende forskellige kategorier:

1) Indskudsgarantiordningen har ikke identificeret nogen eller kun et mindre antal forbedringsområder, og sådanne områder vil normalt ikke påvirke indskudsgarantiordningens evne til at udføre sine opgaver i henhold til betingelserne i direktivet om indskudsgarantiordninger.

2) Indskudsgarantiordningen har identificeret et betydeligt antal forbedringsområder, men sådanne forbedringsområder vil normalt ikke påvirke indskudsgarantiordningens evne til at udføre sine opgaver i henhold til betingelserne i direktivet om indskudsgarantiordninger, f.eks. fordi sådanne mangler er isoleret og/eller nemt kan afbødes på tidspunktet for sammenbruddet.

3) Indskudsgarantiordningen identificerede et mindre antal forbedringsområder, men sådanne forbedringsområder vil imidlertid påvirke indskudsgarantiordningens evne til at udføre sine opgaver i henhold til betingelserne i direktivet om indskudsgarantiordninger (derfor bør indskudsgarantiordningen angive, hvilke foranstaltninger der er truffet eller planlagt i nærmest fremtid samt eventuelle resultater af opfølgende test).

4) Indskudsgarantiordningen identificerede et betydeligt antal forbedringsområder, og sådanne forbedringsområder vil påvirke indskudsgarantiordningens evne til at udføre sine opgaver i henhold til betingelserne i direktivet om indskudsgarantiordninger (derfor bør indskudsgarantiordningen angive, hvilke foranstaltninger der er truffet eller planlagt i nærmeste fremtid samt eventuelle resultater af opfølgende test).

5.3 De kvalitative scorer bør suppleres af kvantitative udviklinger og forklaringer, der begrunder det indberettede resultat, når dette kræves i indberetningsskemaet. Fra individuelle indikatorer til indskudsgarantiordningens modstandsdygtighed med hensyn til opfyldelsen af sine retlige funktioner

5.4 Indskudsgarantiordningerne bør ved klassificering af deres modstandsdygtighed med hensyn til de retlige funktioner, der vurderes i de centrale test, anvende følgende vurderingssystem.

5.5 Indskudsgarantiordningerne bør for hver af de centrale test indberette, om de vurderer sig selv som "tilstrækkeligt modstandsdygtig" eller "ikke tilstrækkeligt modstandsdygtig".

• • Ved "tilstrækkeligt modstandsdygtig" forstås, at indskudsgarantiordningen er i stand til at varetage den funktion, den har fået overdraget i henhold til direktiv 2014/49/EU og 2014/59/EU, som er blevet vurderet ved hjælp af den relevante centrale test.
• • Ved "ikke tilstrækkeligt modstandsdygtig" forstås, at indskudsgarantiordningen ikke er i stand til at varetage den funktion, den har fået overdraget i henhold til direktiv 2014/49/EU og 2014/59/EU, som er blevet vurderet ved hjælp af den relevante centrale test.

5.6 Indskudsgarantiordningerne bør supplere denne vurdering med forklaringer, der begrunder de indberettede resultater.

5.7 Hvis en indskudsgarantiordning er givet retligt mandat til at udføre en bestemt opgave i henhold til direktivet om indskudsgarantiordninger, men ikke har udført en bestemt central test, som indskudsgarantiordningen ellers bør udføre, bør indskudsgarantiordningen indberette dette ved at angive "område ikke testet" i det relevante felt i indberetningsskemaet og forklare årsagerne til, at området ikke er vurderet.

Vurderingssystem for overordnet modstandsdygtighed

5.8 Indskudsgarantiordningerne bør ved klassificering af deres overordnede modstandsdygtighed anvende følgende vurderingssystem.

5.9 Indskudsgarantiordningerne bør indberette, om de i forhold til den overordnede modstandsdygtighed med hensyn til opfyldelse af det fulde retlige mandat er "tilstrækkeligt modstandsdygtig" eller "ikke tilstrækkelig modstandsdygtig":

• • Ved "tilstrækkelig modstandsdygtig" forstås, at indskudsgarantiordningen er i stand til at varetage den funktion, den har fået overdraget i henhold til direktiv 2014/49/EU og 2014/59/EU.
• • Ved "ikke tilstrækkelig modstandsdygtig" forstås, at indskudsgarantiordningen ikke er i stand til at varetage den funktion, den har fået overdraget i henhold til direktiv 2014/49/EU og 2014/59/EU.

5.10 Indskudsgarantiordningerne bør supplere denne vurdering med forklaringer, der begrunder de indberettede resultater.

6.1 Hvis det er muligt, bør indberetningsskemaet omfatte resultaterne af mindst én stresstestcyklus, som indskudsgarantiordningen har gennemført fuldt ud.

6.2 Indskudsgarantiordningerne bør indberette oplysningerne i bilag 1 til EBA inden den dato, der i givet fald meddeles af EBA ved planlægning og gennemførelse af peerevalueringer. Med hensyn til den anden peerevaluering, der offentliggøres af EBA senest den 16. juni 2025, bør indskudsgarantiordningerne indberette deres resultater til EBA inden den 16. juni 2024. Med hensyn til de senere stresstest- og indberetningscyklusser vil EBA meddele datoen for de næste indberetningsfrister ved de senere peerevalueringer eller på anden vis.

6.3 Indskudsgarantiordningerne bør anvende indberetningsskemaet i bilag 1 og de fremsendelseskanaler, som EBA stiller til rådighed til indberetning.

6.4 Indskudsgarantiordningerne bør følge disse instrukser, når de udfylder indberetningsskemaet:

• • Indskudsgarantiordningerne bør give en kvalitativ score (1-4) for hver indikator (kvalitativ) ledsaget af en forklaring, der begrunder den kvalitative score. Indskudsgarantiordningerne bør i givet fald også give kvantitative oplysninger for at begrunde scoren og fremlægge sammenlignelige data for fremtidige peerevalueringer (kvantitativ).
• • Når der anmodes om kvantitative oplysninger ud over en kvalitativ score, bør indskudsgarantiordningerne følge instrukserne i retningslinjerne og indberetningsskemaet, f.eks. vedrørende måleenhederne.
• • Når en indskudsgarantiordning ikke har vurderet et bestemt område, bør indskudsgarantiordningen anføre dette ved at udfylde "område ikke testet" i det relevante felt i indberetningsskemaet. Derudover bør indskudsgarantiordningerne inkludere en skriftlig redegørelse for årsagen til, at et bestemt område ikke er vurderet.
• • Hvis en indskudsgarantiordning har udført flere test af et kreditinstituts SCV-filer, tæller dette som et unikt institut i forbindelse med indberetning af antallet af unikke institutter, der er testet.