+Retningslinjernes status
|
Retningslinjernes status
Dette dokument indeholder retningslinjer udstedt i medfør af artikel 16 og artikel 56, første underafsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) – samlet benævnt "ESA-forordningerne". I overensstemmelse med ESA-forordningernes artikel 16, stk. 3, skal de kompetente myndigheder og finansielle virksomheder bestræbe sig på at efterleve disse retningslinjer bedst muligt. Retningslinjerne beskriver, hvad de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’er) vurderer som hensigtsmæssig tilsynspraksis inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem, eller hvordan EU-lovgivningen bør anvendes inden for et bestemt område. De kompetente myndigheder, som er underlagt retningslinjerne, bør efterleve disse ved at indarbejde dem i deres tilsynspraksis efter behov (f.eks. ved at ændre deres retlige rammer eller deres tilsynsprocesser), herunder i de tilfælde hvor retningslinjerne primært er rettet til institutter.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|