+Artikel 54 1.
|
Artikel 54 1.
Hvis en medlemsstats markedsovervågningsmyndighed har tilstrækkelig grund til at antage, at et produkt med digitale elementer, herunder dets sårbarhedshåndtering, udgør en væsentlig cybersikkerhedsrisiko, foretager den uden unødigt ophold og, hvor det er hensigtsmæssigt, i samarbejde med den relevante CSIRT en evaluering af det pågældende produkt med digitale elementer for så vidt angår dets opfyldelse af alle de krav, der er fastsat i denne forordning. De relevante erhvervsdrivende samarbejder i nødvendigt omfang med markedsovervågningsmyndigheden. Hvis markedsovervågningsmyndigheden i forbindelse med denne evaluering konstaterer, at produkter med digitale elementer ikke opfylder kravene i denne forordning, pålægger den straks den pågældende erhvervsdrivende at træffe alle fornødne afhjælpende tiltag for at bringe produktet med digitale elementer i overensstemmelse med disse krav, trække produktet med digitale elementer tilbage fra markedet eller tilbagekalde det inden for en rimelig tidsfrist, alt efter hvad markedsovervågningsmyndigheden måtte fastsætte i forhold til cybersikkerhedsrisikoens art. Markedsovervågningsmyndigheden underretter det relevante bemyndigede organ herom. Artikel 18 i forordning (EU) 2019/1020 finder anvendelse på de afhjælpende tiltag.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|