+Artikel 124 9.

Artikel 124 9.

På grundlag af de data, der er indsamlet i henhold til artikel 430a, og andre relevante indikatorer, vurderer den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 8, regelmæssigt og mindst hvert år, om de risikovægte, der er fastsat i artikel 125 og 126 for eksponeringer sikret ved fast ejendom beliggende på myndighedens medlemsstats område, er passende ud fra:

a) 

tabserfaringer for eksponeringer sikret ved fast ejendom

b) 

fremadrettet markedsudvikling for fast ejendom.

Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med første afsnit, på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i denne artikels stk. 8, konkluderer, at de risikovægte, der er omhandlet i artikel 125 eller 126, ikke i tilstrækkelig grad afspejler den reelle risiko ved eksponeringer mod ét eller flere ejendomssegmenter, som er sikret ved pant i beboelsesejendom eller i erhvervsejendom beliggende i én eller flere dele af den pågældende myndigheds medlemsstats område, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af risikovægtene kan indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den øge risikovægtene for disse eksponeringer inden for de intervaller, der er fastsat i nærværende stykkes fjerde afsnit, eller indføre strengere kriterier end dem, der er fastsat i nærværende artikels stk. 3.

Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 8, underretter EBA og ESRB om eventuelle tilpasninger af de risikovægte og kriterier, der anvendes i henhold til nærværende stykke. Inden for én måned fra modtagelsen af denne underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat, og de kan i denne udtalelse om nødvendigt angive, om de mener, at tilpasningerne af risikovægte og kriterier også anbefales til andre medlemsstater. EBA og ESRB offentliggør risikovægtene og kriterierne for de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 125 og 126 og artikel 199, stk. 1, litra a), som gennemført af den relevante myndighed.

Med henblik på nærværende stykkes andet afsnit kan den myndighed, der er udpeget i henhold til denne artikels stk. 8, forhøje de risikovægte, der er fastsat i artikel 125, stk. 1, første afsnit, artikel 125, stk. 2, første afsnit, artikel 126, stk. 1, første afsnit, eller artikel 126, stk. 2, første afsnit, eller indføre strengere kriterier end dem, der er fastsat i nærværende artikels stk. 3, for eksponeringer mod ét eller flere ejendomssegmenter, som er sikret ved pant i fast ejendom beliggende i én eller flere dele af denne myndigheds medlemsstats område. Denne myndighed må ikke forhøje disse risikovægte til mere end 150 %.

Med henblik på dette stykkes andet afsnit kan den myndighed, der er udpeget i henhold til denne artikels stk. 8, også nedsætte de procentdele af ejendomsværdien, der er omhandlet i artikel 125, stk. 1, eller artikel 126, stk. 1, eller de procentdele for eksponering i forhold til værdi, der definerer risikovægtundergruppen for eksponering i forhold til værdi i tabel 1 i artikel 125, stk. 2, eller i tabel 1 i artikel 126, stk. 2. Den relevante myndighed sikrer konsekvens på tværs af alle risikovægtundergrupper for eksponering i forhold til værdi, således at risikovægten for en lavere risikovægtundergruppe for eksponering i forhold til værdi altid er lavere end eller lig med risikovægten for en højere risikovægtundergruppe for eksponering i forhold til værdi.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav