|
+Artikel 180 2. |
Artikel 180 2.For detaileksponeringer skal følgende krav opfyldes:
a)
Institutterne estimerer PD for hver låntager- eller facilitetsklasse eller -pulje på baggrund af langsigtede gennemsnit af etårige misligholdelsesfrekvenser, og misligholdelsesfrekvenserne beregnes kun på facilitetsniveau, hvis definitionen af misligholdelse anvendes på individuelle kreditfaciliteter i henhold til artikel 178, stk. 1, andet afsnit.
b)
PD-estimater kan også afledes af et estimat af de samlede tab og passende estimater af tab givet misligholdelse (LGD).
c)
Institutterne skal betragte de interne data, der anvendes til fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer, som den primære informationskilde i forbindelse med estimering af tabskarakteristika. Institutter kan anvende eksterne data (herunder fælles data) eller statistiske modeller til kvantificeringen, under forudsætning af at følgende tætte forbindelser begge eksisterer:
i)
mellem instituttets metode til fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer og den metode, der benyttes af den eksterne datakilde, og
ii)
mellem instituttets interne risikoprofil og sammensætningen af de eksterne data.
►C2
d)
Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for detaileksponeringer ◄ på grundlag af et estimat af de samlede tab samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab givet misligholdelse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab givet misligholdelse (LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1, litra a).
e)
Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal den underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde.
f)
Institutterne skal identificere og analysere forventede ændringer af risikoparametre i krediteksponeringers levetid (sæsoneffekter). Institutterne kan gøre brug af både eksterne og interne referencedata vedrørende erhvervede detailfordringer. Institutterne skal foretage sammenligninger mellem alle relevante datakilder. Med henblik på første afsnit, litra a), baseres PD'en på den observerede historiske gennemsnitlige etårige misligholdelsesfrekvens. Hvis den omhandlede observation strækker sig over en længere periode for en kilde, og hvis de pågældende data er relevante, anvendes denne længere periode med henblik på første afsnit, litra e). Dataene skal indeholde en repræsentativ blanding af gode og dårlige år i konjunkturcyklussen, der er relevante for eksponeringstypen. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de implementerer IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med ét år, indtil relevante data dækker mindst fem år. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|