|
+Artikel 382 4. |
Artikel 382 4.Følgende transaktioner er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko:
a)
transaktioner med ikkefinansielle modparter som defineret i artikel 2, nr. 9, i forordning (EU) nr. 648/2012 eller med ikkefinansielle modparter, der er etableret i et tredjeland, når disse transaktioner ikke overstiger clearinggrænseværdien som fastsat i artikel 10, stk. 3 og 4, i nævnte forordning
aa)
koncerninterne transaktioner, der indgås med finansielle modparter som defineret i artikel 2, nr. 9), i forordning (EU) nr. 648/2012, som er en del af den samme koncern, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
i)
instituttet og de ikkefinansielle modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt grundlag og er underkastet tilsyn på konsolideret niveau i henhold til første del, afsnit II, kapitel 2
ii)
de er underlagt passende centraliserede risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer, og
iii)
de ikkefinansielle modparter er etableret i Unionen eller hvis de er etableret i et tredjeland, har Kommissionen vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til stk. 4c i forhold til det pågældende tredjeland
b)
koncerninterne transaktioner, der indgås med finansielle modparter som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EU) nr. 648/2012, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udbyder accessoriske tjenester, som er etableret i Unionen, eller som er etableret i et tredjeland, der anvender tilsyns- og reguleringskrav til disse finansielle modparter, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udbyder accessoriske tjenester, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen, medmindre medlemsstaterne vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, i hvilket tilfælde de kompetente myndigheder kan kræve, at disse koncerninterne transaktioner mellem de strukturelt adskilte enheder medtages i kapitalgrundlagskravene
c)
transaktioner med modparter som omhandlet i artikel 2, nr. 10, i forordning (EU) nr. 648/2012 og omfattet af overgangsbestemmelserne i artikel 89, stk. 2, i nævnte forordning, indtil disse overgangsbestemmelser ophører med at være gældende
d)
transaktioner med modparter som omhandlet i artikel 1, stk. 4 og 5, i forordning (EU) nr. 648/2012 og transaktioner med modparter, for hvilke artikel 114, stk. 4, og artikel 115, stk. 2, i nærværende forordning fastsætter en risikovægt på 0 % for eksponeringer mod disse modparter. Fritagelsen fra kreditværdijusteringskravet for de transaktioner, der er omhandlet i litra c) i nærværende artikel, som indgås i overgangsperioden fastsat i artikel 89, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, gælder for løbetiden af den pågældende transaktions kontrakt. Ophører et institut for så vidt angår litra a) med at være fritaget på grund af overskridelse af grænseværdien for fritagelsen eller på grund af en ændring af grænseværdien for fritagelsen, forbliver udestående kontrakter fritaget indtil deres forfaldstidspunkt. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|