Artikel 4 Mellemliggende EU-klimamål

Artikel 4 1.

For at nå målet om klimaneutralitet fastsat i artikel 2, stk. 1, er det bindende EU-klimamål for 2030 en intern reduktion af nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) på mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2030.

I forbindelse med gennemførelsen af det i første afsnit omhandlede mål prioriterer de relevante EU-institutioner og medlemsstaterne hurtige og forudsigelige emissionsreduktioner og fremmer samtidig optag gennem naturlige dræn.

For at sikre, at der gøres en tilstrækkelig modvirkningsindsats frem til 2030 med henblik på denne forordning, og uden at det berører den i stk. 2 omhandlede gennemgang af EU-lovgivningen, begrænses bidraget fra nettooptag til EU-klimamålet for 2030 til 225 mio. ton CO2-ækvivalenter. For at øge Unionens kulstofdræn i overensstemmelse med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 sigter Unionen mod at opnå en større mængde af sit nettokulstofdræn i 2030.

Artikel 4 2.

Senest den 30. juni 2021 gennemgår Kommissionen den relevante EU-lovgivning for at muliggøre opnåelsen af det i denne artikels stk. 1 fastsatte mål og det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, og den overvejer at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag, i overensstemmelse med traktaterne.

Inden for rammerne af den i første afsnit omhandlede gennemgang og fremtidige gennemgange vurderer Kommissionen navnlig, om der i henhold til EU-retten findes passende instrumenter og incitamenter til at mobilisere de investeringer, der er behov for, og foreslår de nødvendige foranstaltninger.

Fra Kommissionens vedtagelse af lovgivningsforslag overvåger den lovgivningsprocedurerne for de forskellige forslag og kan aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt det forventede resultat af disse lovgivningsprocedurer samlet set vil nå målet fastsat i stk. 1. Hvis det forventede resultat ikke ville resultere i et udfald, som er i overensstemmelse med målet fastsat i stk. 1, kan Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af lovgivningsforslag, i overensstemmelse med traktaterne.

Artikel 4 3.

For at nå målet om klimaneutralitet fastsat i artikel 2, stk. 1, er det bindende EU-klimamål for 2040 en reduktion af nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) på 90 % sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2040.

Artikel 4 4.

Med henblik på perioden efter 2030 gennemgår Kommissionen den relevante EU-lovgivning for at muliggøre opnåelsen af det i denne artikels stk. 3 fastsatte mål og det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, og den overvejer at træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis dette er relevant og baseret på en detaljeret konsekvensanalyse, i overensstemmelse med traktaterne.

Kommissionen fortsætter med at styrke initiativerne vedrørende den befordrende ramme og tilstræber at fremskynde vedtagelsen og gennemførelsen deraf for at sikre, at der er betingelser til stede for at støtte berørte juridiske og fysiske personer såsom europæisk industri og europæiske borgere under hele omstillingen frem mod de mål, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1 og 3, målet om klimaneutralitet i artikel 2, stk. 1, og en klimaneutral økonomi.

Artikel 4 5.

Inden for rammerne af den i stk. 4, første afsnit, omhandlede gennemgang, sikrer Kommissionen med henblik på at lette opfyldelsen af det i stk. 3 fastsatte mål, at følgende elementer er afspejlet på passende vis i lovgivningsforslagene:

a)

fra 2036 et passende bidrag til klimamålet for 2040 i form af internationale kreditter af høj kvalitet i henhold til artikel 6 i Parisaftalen på op til 5 % af Unionens nettoemissioner i 1990, svarende til en intern reduktion af nettodrivhusgasemissioner med 85 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2040, på en måde der er både ambitiøs og omkostningseffektiv, til støtte for Unionen og tredjelande med hensyn til at opnå nettodrivhusgasreduktionsforløb, der er forenelige med Parisaftalens mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 oC og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC over det førindustrielle niveau, idet disse kreditters miljømæssige integritet sikres, samtidig med at Unionens teknologiske lederskab fremmes; en pilotperiode fra 2031 til 2035 til iværksættelse af et internationalt kreditmarked af høj kvalitet og høj integritet kan overvejes; oprindelsen, kvalitetskriterierne og andre betingelser vedrørende erhvervelse og anvendelse af sådanne kreditter reguleres i EU-retten for at sikre, at de er baseret på troværdige og omformende aktiviteter i partnerlande med henblik på opfyldelsen af klimamål og -politikker, der er forenelige med de langsigtede temperaturmål fastsat i Parisaftalen, at de er underlagt solide sikkerhedsmekanismer, der bl.a. sikrer integritet, undgåelse af dobbelttælling, additionalitet, permanens, gennemsigtig forvaltning, virkningsfulde overvågnings-, rapporterings- og verifikationsmetoder, at de sikrer økonomiske, sociale og miljømæssige sidegevinster og menneskerettighedsgarantier og har et højt ambitionsniveau for andelen af provenu til tilpasning og delingen af afbødningsfordele med de berørte lande; når Kommissionen fastsætter kvalitetskriterierne, overvejer den, hvor det er relevant, at supplere de kriterier, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, i Parisaftalen, for at sikre overholdelsen af disse sikkerhedsmekanismer og den højeste kvalitet af internationale kreditter, navnlig med hensyn til permanens og menneskerettigheder

b)

betydningen af intern permanent fjernelse inden for rammerne af systemet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF ( 1 ) for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (»EU ETS«) for at kompensere for resterende emissioner, der er vanskelige at nedbringe

c)

øget fleksibilitet inden for og på tværs af sektorer og instrumenter for at støtte opfyldelsen af målene på en enkel og omkostningseffektiv måde

d)

det realistiske bidrag fra kulstoffjernelse til den samlede emissionsreduktionsindsats, samtidig med at der tages hensyn til den usikkerhed, der er forbundet med naturlige optag, og det sikres, at eventuelle mangler ikke vil være på andre økonomiske sektorers bekostning, uden at dette berører medlemsstaternes mulighed for at anvende overskydende naturlige optag til at kompensere for deres emissioner i andre sektorer

e)

behovet for at bevare, forvalte og, hvor det er relevant, forbedre naturlige dræn på lang sigt og beskytte og genoprette biodiversiteten, fremme en bæredygtig og cirkulær bioøkonomi samt at tage hensyn til virkningerne af forskelle i skoves alderssammensætning, naturlig variabilitet og usikkerheder, navnlig dem, der er forbundet med klimaændringernes og naturlige forstyrrelsers indvirkninger på sektoren for arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug

f)

medlemsstaternes mål og indsats for perioden efter 2030 bør afspejle omkostningseffektivitet og solidaritet under hensyntagen til forskellige nationale forhold og særlige forhold, herunder de forhold, der gælder for øer og regioner i den yderste periferi

g)

den bedste tilgængelige og seneste videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra IPCC og det rådgivende organ

h)

de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger på tværs af medlemsstaterne, herunder i forhold til målene for dekarbonisering og konkurrenceevne for den europæiske industri

i)

omkostningerne ved ikke at handle og fordelene ved en indsats på mellemlang til lang sigt

j)

behovet for at sikre og støtte en retfærdig og rimelig, pragmatisk, omkostningseffektiv og socialt afbalanceret omstilling for alle under hensyntagen til forskellige nationale forhold og med særlig vægt på indvirkningerne på forbrugerpriser, energifattigdom og transportfattigdom og på regioner og sektorer, herunder deres investeringskapacitet, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), landbrugere og sårbare husstande, der er berørt af omstillingen til klimaneutralitet

k)

forenkling og reduktion af den administrative byrde, teknologineutralitet, omkostningseffektivitet, økonomisk effektivitet og økonomisk sikkerhed

l)

en klimaindsats som drivkraft for investeringer, innovation og øget konkurrenceevne

m)

behovet for at styrke Unionens økonomis modstandsdygtighed og konkurrenceevne på verdensplan og mindske risikoen for kulstoflækage, navnlig hvad angår SMV'er og de industrielle sektorer, der er mest udsat for kulstoflækage, herunder i forbindelse med eksport, med henblik på at sikre fair konkurrence

n)

de bedste tilgængelige, omkostningseffektive, sikre og skalerbare teknologier

o)

energitilgængelighed og overkommelige energipriser, forsyningssikkerhed, energisikkerhed og energieffektivitet, herunder princippet om »energieffektivitet først«, samt styrkelse af elnet og -sammenkoblinger med henblik på at opbygge en ægte energiunion og fremme internt produceret energi

p)

betydningen af kulstofneutrale, kulstoffattige og vedvarende brændstoffer i dekarboniseringen af transportsektoren, herunder vejtransport efter 2030, og konkrete foranstaltninger for at bistå fabrikanter af tunge køretøjer med at nå deres mål under hensyntagen til europæisk indhold

q)

retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne

r)

behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid, samtidig med at der værnes om den sociale samhørighed, og der sikres fødevaresikring og en retfærdig omstilling

s)

investeringsbehov og -muligheder, herunder adgang til offentlig og privat finansiering samt støtte til innovation og adgang til innovative teknologier i alle medlemsstaterne under hensyntagen til geografisk balance

t)

den internationale udvikling og de internationale bestræbelser, der gøres for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), samt Unionens støtte til sine partnere i håndteringen af klimaændringer og deres virkninger.

Artikel 4 6.

Senest seks måneder efter den anden globale statusopgørelse, der er omhandlet i Parisaftalens artikel 14, kan Kommissionen fremsætte forslag om at revidere EU-klimamålet for 2040 i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11.

Artikel 4 7.

Denne artikels bestemmelser gennemgås løbende i lyset af internationale udviklinger og bestræbelser, der er gjort for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen, herunder for så vidt angår resultaterne af internationale drøftelser om fælles tidsrammer for nationalt bestemte bidrag.

Artikel 4 8.

Fra den 6. marts 2027 og hvert andet år derefter vurderer og aflægger Kommissionen rapport om gennemførelsen af de mellemliggende mål og dekarboniseringsforløb, der er fastsat i denne forordning, under hensyntagen til den seneste videnskabelige dokumentation, teknologiske fremskridt og ændringer i udfordringer og muligheder for Unionens globale konkurrenceevne. Denne vurdering kan, hvor det er relevant, ledsages af lovgivningsforslag.

Artikel 4 Mellemliggende EU-klimamål

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder