+Artikel 22
---+Artikel 22 1.
---+Artikel 22 2.
---+Artikel 22 3.
---+Artikel 22 4.
---+Artikel 22 5.
---+Artikel 22 6.
---+Artikel 22 7.
---+Artikel 22 8.
---+Artikel 22 9.
---+Artikel 22 10.

Artikel 22

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 22 1.
Myndigheden kan med henblik på at udføre de opgaver, som den pålægges ved nærværende forordning, pålægge bøder, hvis en udvalgt forpligtet enhed forsætligt eller uagtsomt overtræder et krav i forordning (EU) 2023/1113 eller forordning (EU) 2024/1624 eller ikke efterkommer en bindende afgørelse som omhandlet i nærværende forordnings artikel 6, stk. 1.
Artikel 22 2.
Hvis myndighedens administrerende råd finder, at en udvalgt forpligtet enhed forsætligt eller uagtsomt har begået en alvorlig, gentaget eller systematisk overtrædelse af umiddelbart gældende krav i forordning (EU) 2023/1113 eller forordning (EU) 2024/1624, vedtager den en afgørelse om pålæggelse af bøder i overensstemmelse med denne artikels stk. 3. De bøder, der pålægges alt efter omstændighederne i den enkelte sag, pålægges ud over eller i stedet for de administrative foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2.
Artikel 22 3.

Grundbeløbet for de bøder, der er omhandlet i stk. 1, medregnes inden for følgende grænser:

a) 

for alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser af et eller flere krav vedrørende kundekendskabsprocedurer, politikker, procedurer og kontroller på koncernniveau eller indberetningsforpligtelser, der er blevet konstateret i to eller flere medlemsstater, hvor en udvalgt forpligtet enhed driver virksomhed, skal beløbet være på mindst 500 000  EUR og må ikke overstige 2 000 000  EUR eller 1 % af årsomsætningen, alt efter hvad der er højest

b) 

for alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser af et eller flere krav vedrørende kundekendskabsprocedurer, interne politikker, procedurer og kontrolforanstaltninger eller indberetningsforpligtelser, der er blevet konstateret i én medlemsstat, hvor en udvalgt forpligtet enhed driver virksomhed, skal beløbet være på mindst 100 000  EUR og må ikke overstige 1 000 000  EUR eller 0,5  % af årsomsætningen, alt efter hvad der er højest

c) 

for alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser af andre krav, der er blevet konstateret i to eller flere medlemsstater, hvor en udvalgt forpligtet enhed driver virksomhed, skal beløbet være på mindst 100 000  EUR og må ikke overstige 2 000 000  EUR

d) 

for alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser af alle andre krav, der er konstateret i én medlemsstat, hvor en forpligtet enhed driver virksomhed, skal beløbet være på mindst 100 000  EUR og må ikke overstige 1 000 000  EUR

e) 

for alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser af myndighedens afgørelser som omhandlet i artikel 6, stk. 1, skal beløbet være på mindst 100 000  EUR og må ikke overstige 1 000 000  EUR.

Artikel 22 4.
De grundbeløb, der er fastsat inden for grænserne i stk. 3, justeres om nødvendigt ved at tage hensyn til skærpende eller formildende omstændigheder i overensstemmelse med de relevante koefficienter i bilag I. De relevante skærpende koefficienter anvendes én for én på grundbeløbet. Hvis mere end én skærpende koefficient finder anvendelse, lægges differencen mellem grundbeløbet og det beløb, der fremkommer ved anvendelse af hver enkelt skærpende koefficient, til grundbeløbet. Hvis det er muligt at fastslå den fordel, der er opnået ved overtrædelsen, eller hvis tabet for tredjemand som følge af overtrædelsen kan fastslås, lægges denne fordel eller dette tab til det samlede bødebeløb efter anvendelse af koefficienterne.
Artikel 22 5.
De relevante formildende koefficienter anvendes én for én på grundbeløbet. Hvis mere end én formildende koefficient finder anvendelse, trækkes forskellen mellem grundbeløbet og det beløb, der fremkommer ved anvendelse af hver enkelt formildende koefficient, fra grundbeløbet.
Artikel 22 6.
Det maksimale bødebeløb for alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser som omhandlet i stk. 3, litra a) og b), må ikke overstige 10 % af den forpligtede enheds samlede årsomsætning i det foregående regnskabsår efter anvendelse af de koefficienter, der er omhandlet i stk. 4 og 5.
Artikel 22 7.
Det maksimale bødebeløb for alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser som omhandlet i stk. 3, litra c) og d), må ikke overstige 10 000 000  EUR efter anvendelse af de koefficienter, der er omhandlet i stk. 4 og 5.
Artikel 22 8.
Hvis den udvalgte forpligtede enhed er en modervirksomhed eller en dattervirksomhed af den modervirksomhed, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 11 ), er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med de relevante regnskabsstandarder ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som den øverste modervirksomheds ledelsesorgan har godkendt.
Artikel 22 9.
I de tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 1 i denne artikel, kan myndigheden, hvis det er nødvendigt, for at den kan udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, kræve, at de finansielle tilsynsorganer indleder procedurer med henblik på at træffe foranstaltninger til at sikre, at passende bøder anvendes i overensstemmelse med national ret til gennemførelse af direktiv (EU) 2024/1640 og enhver form for relevant national lovgivning, der overdrager specifikke beføjelser, som i øjeblikket ikke er påkrævet i henhold til EU-retten. De pålagte bøder skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Første afsnit finder anvendelse på bøder, der pålægges udvalgte forpligtede enheder for overtrædelse af national ret, der gennemfører direktiv (EU) 2024/1640 og på eventuelle bøder, der pålægges medlemmer af ledelsesorganet for udvalgte forpligtede enheder, som i henhold til national ret er ansvarlige for en udvalgt forpligtet enheds overtrædelse.

Artikel 22 10.
De bøder, som myndigheden pålægger, skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Ved fastsættelsen af bødens størrelse tager myndigheden behørigt hensyn til den udvalgte forpligtede enheds evne til at betale bøden og hører, hvis bøden kan påvirke overholdelsen af tilsynsbestemmelserne, de myndigheder, der er kompetente til at føre tilsyn med de udvalgte forpligtede enheders overholdelse af gældende EU-ret.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav