+Artikel 27
---+Artikel 27 1.
---+Artikel 27 2.
---+Artikel 27 3.
---+Artikel 27 4.
---+Artikel 27 5.
---+Artikel 27 6.
---+Artikel 27 7.
---+Artikel 27 8.

Artikel 27

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 27 1.
Finder myndigheden i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at der er alvorlig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der udgør en eller flere af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag II, udpeger myndigheden et uafhængigt undersøgelseshold internt i myndigheden til at undersøge sagen. Undersøgelsesholdet må ikke være involveret i eller have været involveret i det direkte tilsyn med den udvalgte forpligtede enhed og udfører sine opgaver uafhængigt af det administrerende råd. Myndigheden udarbejder interne procedurer til fastlæggelse af reglerne for udvælgelse af medlemmerne af det uafhængige undersøgelseshold, navnlig med hensyn til disse medlemmers viden, baggrund, ekspertise og erfaring.
Artikel 27 2.
Undersøgelsesholdet undersøger de påståede overtrædelser under hensyntagen til bemærkninger fra de personer, der er genstand for undersøgelserne, og indsender et fuldstændigt dossier med sine resultater til det administrerende råd.

Undersøgelsesholdet kan med henblik på udførelsen af sine opgaver anmode om oplysninger i henhold til artikel 17 og foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet i henhold til artikel 18 og 19.

Under udførelsen af disse opgaver skal undersøgelsesholdet have adgang til alle dokumenter og oplysninger, som det fælles tilsynshold har indsamlet i forbindelse med sine tilsynsaktiviteter.

Artikel 27 3.
Undersøgelsesholdet skal efter afslutning af sin undersøgelse og før indsendelse af dossieret med resultaterne til det administrerende råd give de personer, der er genstand for undersøgelserne, lejlighed til at blive hørt om de forhold, der undersøges. Undersøgelsesholdet baserer kun sine resultater på forhold, som de personer, der er genstand for undersøgelserne, har haft lejlighed til at udtale sig om.

Retten til forsvar for de berørte personer skal sikres fuldt ud i forbindelse med undersøgelser i henhold til denne artikel.

Artikel 27 4.
Ved indsendelse af dossieret med resultaterne til det administrerende råd underretter undersøgelsesholdet de personer, der er genstand for undersøgelserne, herom. De personer, der er genstand for undersøgelserne, har ret til aktindsigt med forbehold af andre personers berettigede interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger, der vedrører tredjeparter.
Artikel 27 5.
Det administrerende råd afgør på baggrund af dossieret med undersøgelsesholdets resultater og, når de berørte personer anmoder herom, efter at have hørt de personer, der er genstand for undersøgelserne i henhold til artikel 24, stk. 1, hvorvidt de personer, der er genstand for undersøgelsen, har gjort sig skyldige i en eller flere af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag II, og pålægger i givet fald en bøde i henhold til artikel 22 og anvender en administrativ foranstaltning i henhold til artikel 21 ud over eller i stedet for en administrativ bøde.
Artikel 27 6.
Undersøgelsesholdet må ikke deltage i det administrerende råds drøftelser eller på nogen anden måde gribe ind i det administrerende råds beslutningsproces.
Artikel 27 7.
Kommissionen vedtager yderligere procedureregler for udøvelsen af beføjelsen til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om retten til forsvar, midlertidige bestemmelser og opkrævning af bøder eller tvangsbøder, og vedtager nærmere regler for forældelsesfrister for pålæggelse og håndhævelse af sanktioner.

De i første afsnit omhandlede bestemmelser vedtages ved hjælp af delegerede retsakter, der supplerer denne forordning, i overensstemmelse med artikel 100.

Kommissionen vedtager de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter senest den 1. januar 2027.

Artikel 27 8.
Myndigheden henviser sager til de relevante nationale myndigheder med henblik på strafferetlig behandling, hvis den i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning finder, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der kan betragtes som en overtrædelse af straffeloven. Endvidere afholder myndigheden sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis der allerede foreligger en retskraftig dom om en tidligere frifindelse eller domfældelse på baggrund af identiske forhold eller forhold, som i det væsentlige er ens, som følge af en straffesag i henhold til national ret.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav