BILAG VII
EU-LISTEN OVER PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE OG PROJEKTER AF GENSIDIG INTERESSE (»EU-LISTEN«)
(som omhandlet i artikel 3, stk. 4)
A. ANVENDTE PRINCIPPER VED OPSTILLING AF EU-LISTEN
1) Klynger af projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse
Nogle projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse udgør en del af en klynge på grund af deres indbyrdes sammenhæng eller på grund af deres potentielt konkurrerende eller konkurrerende karakter. Der fastsættes følgende typer klynger af projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse:
a)
en klynge af indbyrdes sammenhængende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse defineres som en »klynge X, der omfatter følgende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse«. Sådanne klynger er udformet for at udpege de projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse, som alle er nødvendige for at afhjælpe en og samme flaskehals på tværs af landegrænserne og skabe synergivirkninger i kraft af en samlet gennemførelse. I det tilfælde gennemføres alle projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse for at opnå fordelene i hele Unionen
b)
en klynge af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse eller projekter af gensidig interesse«. Sådanne klynger afspejler en usikkerhed vedrørende flaskehalsens omfang på tværs af landegrænser. I det tilfælde vil ikke alle projekter i klyngen skulle gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvorvidt ét, flere eller alle projekter skal gennemføres, under hensyntagen til den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Behovet for projekterne skal tages op til fornyet vurdering — også med hensyn til kapacitetsbehov — i en efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse
c)
en klynge af konkurrerende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et af følgende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse«. Sådanne klynger afhjælper den samme flaskehals. Flaskehalsens omfang er imidlertid mere entydigt end for klyngen af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse, og det er derfor blevet bestemt, at kun ét af projekterne af fælles interesse eller af gensidig interesse skal gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvilket projekt skal gennemføres, under hensyntagen til den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Om fornødent tages behovet for projekterne op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse.
Alle projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse er underlagt de rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt ved forordning (EU) 2022/869.
2) Behandling af koblingsstationer og kompressorstationer
Koblingsstationer og »back-to-back«-stationer til elektricitet og kompressorstationer betragtes som en del af projekterne af fælles interesse og/eller projekterne af gensidig interesse, hvis de er geografisk beliggende på transmissionslinjerne eller ved siden af rørledninger, alt efter omstændighederne. Koblingsstationer og »back-to-back«-stationer og kompressorstationer betragtes som enkeltstående projekter af fælles interesse og nævnes eksplicit på EU-listen, hvis deres geografiske beliggende er en anden end transmissionslinjers eller rørledningers, alt efter omstændighederne. De er underlagt rettigheder og forpligtelser som fastlagt ved forordning (EU) 2022/869.
3) Projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse eller projekter af gensidig interesse, og projekter, der er blevet en del af andre projekter af fælles interesse eller projekter af gensidig interesse
Flere projekter på den første EU-liste betragtes ikke længere som projekter af fælles interesse eller projekter af gensidig interesse af en eller flere af følgende årsager:
a)
Projektet er allerede bestilt eller vil blive bestilt inden udgangen af marts 2026 og er derfor ikke omfattet af bestemmelserne i forordning (EU) 2022/869
b)
Ifølge nye oplysninger opfylder projektet ikke de generelle kriterier
c)
Projektet blev ikke indsendt på ny med henblik på udvælgelse til projekt af fælles interesse eller projekt af gensidig interesse
d)
En medlemsstat, hvis territorium projektet vedrører, har ikke givet sin godkendelse eller
e)
Projektet rangerer lavere end andre foreslåede projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse i udvælgelsesproceduren.
Disse projekter (med undtagelse af projekter, der er bestilt eller vil blive bestilt inden udgangen af marts 2026) kan komme i betragtning til opførelse på den næste EU-liste, hvis årsagerne til deres manglende optagelse på den nuværende EU-liste ikke længere er til stede.
Sådanne projekter er ikke projekter af fælles interesse eller projekter af gensidig interesse, men er anført af hensyn til gennemsigtighed og klarhed med deres oprindelige projektnumre i del C i dette bilag som »projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse eller projekter af gensidig interesse«.
Nogle projekter på den første EU-liste blev i løbet af deres gennemførelsesproces integrerende dele af andre (klynger af) projekter af fælles interesse eller projekter af gensidig interesse.
Sådanne projekter betragtes ikke længere som selvstændige projekter af fælles interesse eller projekter af gensidig interesse, men er anført af hensyn til gennemsigtighed og klarhed med deres oprindelige projektnumre i del C i dette bilag som »projekter, der nu er integrerende dele af andre projekter af fælles interesse eller projekter af gensidig interesse«.
4) Ikkestøtteberettigede dele af projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse
Nogle projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse omfatter en eller flere ikkestøtteberettigede investeringer. Følgende investeringer betragtes ikke som en del af EU-listen:
a)
interne forstærkninger af »MEDLINK«-projektet (en del af projekt af gensidig interesse nr. 1.35), navnlig vekselstrømstransmissionslinjen mellem Annaba og Tougourt i Algeriet og vekselstrømstransmissionslinjen mellem De Jebil og Marsa Dhib i Tunesien
b)
interne forstærkninger af sammenkoblingen mellem Subotica (RS) og Sándorfalva (HU) (en del af projekt af gensidig interesse nr. 2.12), navnlig luftledningen mellem Novi Sad 3 til Sombor 3, luftledningen mellem Srbobran og Sremska Mitrovica 2 og genopbygningen af koblingsstationen Subotica 3
c)
interne forstærkninger af sammenkoblingen mellem Wadi El Natroon (EG) og Mesogeia/St Stefanos (EL) [p.t. kendt under betegnelsen »GREGY Interconnector«] (en del af projekt af gensidig interesse nr. 2.13) — interne sektioner i EG
d)
interne forstærkninger af sammenkoblingen mellem Bobov Dol (BG) og Leskovac 2 (RS) [p.t. kendt under betegnelsen »Central Balkan Corridor«] (en del af projekt af gensidig interesse nr. 2.26), navnlig opgraderingen af luftledningen mellem Nis 2 og Krusevac 1, opgraderingen af koblingsstationen Krusevac 1, opgraderingen af luftledningen mellem Krusevac 1 og Kraljevo 3, opgraderingen af luftledningen mellem Kraljevo og Pozega, den nye Pozega-koblingsstation, den nye luftledning mellem Jagodina og Pozarevac, opgraderingen af luftledningen mellem Pozega og Vardiste og den nye koblingsstation i Pozarevac 3
e)
interne sektioner af det spanske backbone-net (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.1.3): Coruña — Zamora, Huelva — Algeciras, Castilla y León (mellem Zamora og Haro), Guitiriz — Zamora og forbindelsen mellem Castilla La Mancha og Madrid
f)
det interne afsnit Freiburg — Offenbach i Tyskland (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.2.1)
g)
Afsnittet for Limburg-området og dets forbindelse til nord-syd-backbone-nettet i det østlige NL (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.6)
h)
det interne afsnit i Tyskland, der har sin begyndelse tæt på Bremen og går mod Hannover (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.7.4)
i)
det interne afsnit i Frankrig fra Port-de-la-Nouvelle via Barbaira (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.27.2)
j)
det interne afsnit Bordeaux — Lussagnet i Frankrig (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.27.3)
k)
det interne afsnit i Tyskland, der har sin begyndelse tæt på Bremen og går mod syd (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.28)
l)
det interne afsnit i Det Forenede Kongerige fra Bacton til det interne britiske brintnet (en del af projekt af gensidig interesse nr. 9.35)
m)
de interne afsnit i Tunesien af den nordafrikanske brintkorridor (en del af projekt af gensidig interesse nr. 10.12)
n)
det interne afsnit i Sverige, der forbinder Kiruna med Luleå, af Nordic Hydrogen Route — Bothnian Bay (en del af projekt af fælles interesse nr. 11.1)
o)
de interne afsnit i Finland (de geografiske referencer er vejledende): Mäntsälä, Imatra, Kouvola, Kotka; den interne linje i Nordic-Baltic Hydrogen Corridor i LT, der er forbundet med Klaipėda (en del af projekt af fælles interesse nr. 11.2)
p)
afsnittet Sverige — Finland og forbindelsen mellem Baltic Sea Hydrogen Collector og øen Gotland (en del af projekt af fælles interesse nr. 11.3).
5) Nummerering af projekterne på EU-listen
Projekter, der var opført på den første EU-liste, skal bevare deres oprindelige projektnummer på den aktuelle EU-liste. Projekter, der nyligt er opført på den nuværende EU-liste, tildeles et nyt unikt projektnummer.
B. EU-LISTEN OVER PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE OG PROJEKTER AF GENSIDIG INTERESSE
1) Nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI vest elektricitet«)
Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
1.1
|
Sammenkobling Portugal — Spanien mellem Beariz — Fontefría (ES), Fontefría (ES) — Ponte de Lima (PT) og Ponte de Lima — Vila Nova de Famalicão (PT), herunder koblingsstationer Beariz (ES), Fontefría (ES) og Ponte de Lima (PT)
|
|
1.2
|
Sammenkobling mellem Gatica (ES) og Cubnezais (FR) [p.t. kendt under betegnelsen »Biscay Gulf«]
|
|
1.3
|
Sammenkobling mellem La Martyre (FR) og Great Island eller Knockraha (IE) [p.t. kendt under betegnelsen »Celtic Interconnector«]
|
|
1.4
|
1.4.1 Intern linje fra Emden-East til Osterath for at øge kapaciteten fra Nordtyskland til Rheinland [p.t. kendt under betegnelsen »A-Nord«]
|
|
1.5
|
Intern linje i Tyskland mellem Brunsbüttel/Wilster og Großgartach/Grafenrheinfeld for at øge kapaciteten langs de nordlige og sydlige grænser [p.t. kendt under betegnelsen »Suedlink«]
|
|
1.6
|
Intern linje mellem Osterath og Philippsburg (DE), der har til formål at øge kapaciteten langs de vestlige grænser [p.t. kendt under betegnelsen »Ultranet«]
|
|
1.7
|
1.7.1 Sammenkobling mellem Navarra (ES) og Landes (FR) [p.t. kendt under betegnelsen »Pyrenean crossing 1«]
1.7.2 Sammenkobling mellem regionen Aragón (ES) og Marsillon (FR) [p.t. kendt under betegnelsen »Pyrenean crossing 2«]
|
|
1.8
|
Sammenkobling mellem Lonny (FR) og Gramme (BE)
|
|
1.9
|
Interne linjer ved den nordlige belgiske grænse mellem Zandvliet og Lillo-Liefkenshoek (BE) og mellem Liefkenshoek og Mercator, herunder en koblingsstation i Lillo (BE) [p.t. kendt under betegnelsen »BRABO II + III«]
|
|
1.10
|
Sammenkobling mellem Italiens fastland og Korsika (FR) og Sardinien (IT)) [p.t. kendt under betegnelsen »SACOI 3«]
|
|
1.11
|
Projektet for udvidelse af energioplagring i Kaunertal (AT)
|
|
1.12
|
El-oplagring i form af rensende pumpekraft, NAVALEO (ES)
|
|
1.13
|
Silvermines energioplagring til pumpekraftværk (IE)
|
|
1.14
|
Energioplagring til pumpekraftværk, RIEDL (DE)
|
|
1.16
|
Green Hydrogen Hub Denmark, trykluftenergioplagring (DK)
|
|
1.17
|
Energioplagring til pumpekraftværk, WSK PULS (DE)
|
|
1.18
|
Reversibel hydraulisk energilagring til pumpekraftværk, AGUAYO II (ES)
|
|
1.22
|
Intern linje mellem Bordeaux-området og Nantes-området (FR) [p.t. kendt under betegnelsen »GiLA«]
|
|
1.23
|
Intern linje mellem Montalto og Avenza (IT) [p.t. kendt under betegnelsen »HG North Tyrrhenian Corridor«]
|
|
1.24
|
Intern linje mellem Ovelgönne/Rastede/Wiefelstede/Westerstede og Bürstadt og Marxheim (Taunus) (DE) [p.t. kendt under betegnelsen »Rhine-Main-Link«]
|
|
1.25
|
Onlinestyring af net »PSKW-Rio« (DE)
|
|
1.26
|
Energioplagring til pumpekraftværk, CHR IRENE (ES)
|
|
1.27
|
Energioplagring til pumpekraftværk, PSP CONSO II (ES)
|
|
1.28
|
Energioplagring til pumpekraftværk, Villarosa (IT)
|
|
1.29
|
Energioplagring til pumpekraftværk, Taccu Sa Pruna (IT)
|
|
1.30
|
Energioplagring til pumpekraftværk, Favazzina (IT)
|
|
1.31
|
Energioplagring til pumpekraftværk, Serra Del Corvo (IT)
|
|
1.32
|
Trykluftenergioplagring, »CAES Ahaus, Germany« (DE)
|
Projekter af gensidig interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
1.19
|
Sammenkobling mellem Sicilien (IT) og Tunesien (TN) [p.t. kendt under betegnelsen »ELMED«]
|
|
1.20
|
Sammenkobling mellem Zeebrugge-området (BE) og Kemsley, Kent (UK) [p.t. kendt under betegnelsen »Cronos«]
|
|
1.21
|
Sammenkobling mellem Emden-området (DE) og Corringham, Essex (UK) [p.t. kendt under betegnelsen »Tarchon«]
|
|
1.33
|
Sammenkobling mellem Woodland (IE) og Turleenan (UK) [p.t. kendt under betegnelsen »North-South interconnector«] (nr. 2.13.1 på den fjerde liste over projekter af fælles interesse)
|
|
1.34
|
Sammenkobling mellem Maynooth (IE) og Bodelwyddan (UK) [p.t. kendt under betegnelsen »MaresConnect«]
|
|
1.35
|
Sammenkobling mellem La Spezia (IT) og Annaba (DZ) og mellem Suvereto (IT) og Marsa Dhib (TN) [p.t. kendt under betegnelsen »Medlink«]
|
2) Nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI øst elektricitet«)
Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
2.1
|
Klyngen Østrig-Tyskland, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:
2.1.1 Sammenkobling mellem Isar/Altheim/Ottenhofen (DE) og St. Peter (AT)
2.1.3 Intern linje mellem Vesttyrol og Zell/Ziller (AT)
2.1.4 Sammenkobling mellem Pleinting (DE) og St. Peter (AT)
|
|
2.2
|
Intern linje i Tyskland mellem Wolmirstedt og Isar [p.t. kendt under betegnelsen »SuedOstLink«]
|
|
2.3
|
Klynge af interne linjer i Tjekkiet, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:
2.3.2 Intern linje mellem Prestice og Kocin
2.3.3 Intern linje mellem Kocin og Mirovka
|
|
2.4
|
Sammenkobling mellem Würmlach (AT) og Somplago (IT)
|
|
2.5
|
Klyngen Ungarn-Rumænien, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:
2.5.1 Sammenkobling mellem Józsa (HU) og Oradea (RO)
2.5.2 Intern linje mellem Urechesti (RO) og Targu Jiu (RO)
2.5.3 Intern linje mellem Targu Jiu (RO) og Paroseni (RO)
2.5.4 Intern linje mellem Paroseni (RO) og Baru Mare (RO)
2.5.5 Intern linje mellem Baru Mare (RO) og Hasdat (RO)
2.5.6 Opgradering af koblingsstationen Rosiori (RO)
2.5.7 Sammenkobling mellem Nadab (RO) og Bekescsaba (HU)
|
|
2.6
|
Klyngen Israel-Cypern-Grækenland [p.t. kendt under betegnelsen »Great Sea Interconnector«], der omfatter følgende projekter af fælles interesse:
2.6.1 Sammenkobling mellem Hadera (IL) og Kofinou (CY)
2.6.2 Sammenkobling mellem Kofinou (CY) og Korakia, Kreta (EL)
|
|
2.7
|
Sammenkobling mellem Otrokovice (CZ) og Ladce (SK)
|
|
2.8
|
Sammenkobling mellem Lienz (AT) og Veneto-regionen (IT)
|
|
2.9
|
Pumpekraftværkoplagring i Amfilochia (EL)
|
|
2.10
|
Ptolemaidas batterienergioplagringssystem (EL)
|
|
2.11
|
Modernisering af energioplagringen til pumpekraftanlægget i Čierny Váh (SK) [p.t. kendt under betegnelsen »SE Integrator«]
|
|
2.14
|
Intern linje mellem Villanova og Fano (IT) [p.t. kendt under betegnelsen »Adriatic HVDC link«]
|
|
2.15
|
Intern linje mellem Lienz, Malta og Obersielach (AT) (nr. 3.28.2 på den femte liste over projekter af fælles interesse)
|
|
2.16
|
Sammenkobling mellem Hradec (CZ) og Röhrsdorf (DE)
|
|
2.17
|
Sammenkobling mellem Galatina (IT) og Thesprotia (EL) [p.t. kendt under betegnelsen »GRITA 2«]
|
|
2.18
|
Intern linje mellem St. Peter og Dürnrohr (AT)
|
|
2.19
|
Intern linje mellem Foggia og Forli (IT) [p.t. kendt under betegnelsen »HG Adriatic Corridor«]
|
|
2.20
|
Sammenkobling mellem Sajóivánka (HU) og Rimavská Sobota (SK) (nr. 3.17 på den fjerde liste over projekter af fælles interesse)
|
|
2.21
|
Pumpekraftværkoplagring i Yadenitsa (BG) (nr. 3.23 på den fjerde liste over projekter af fælles interesse)
|
|
2.22
|
Pumpekraftværkoplagring i Kozjak (SI)
|
|
2.23
|
Pumpekraftværkoplagring i Batak (BG)
|
|
2.24
|
Pumpekraftværkoplagring i Dospat (BG)
|
Projekter af gensidig interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
2.12
|
Sammenkobling mellem Subotica (RS) og Sándorfalva (HU) [p.t. kendt under betegnelsen »Pannonian Corridor«]
|
|
2.13
|
Sammenkobling mellem Sidi Barrani shore (EG) og Mesogeia/St Stefanos (EL) [p.t. kendt under betegnelsen »GREGY Interconnector«]
|
|
2.25
|
Anden sammenkobling mellem Villanova (IT) og Lastva (ME)
|
|
2.26
|
Sammenkobling mellem Bobov Dol (BG) og Leskovac 2 (RS) [p.t. kendt under betegnelsen »Central Balkan Corridor«]
|
|
2.27
|
Sammenkobling mellem Anaklia (GE) og Constanta Sud (RO) [p.t. kendt under betegnelsen »Black Sea interconnection cable«]
|
|
2.28
|
Sammenkobling mellem Mukacheve (UA) og Veľké Kapušany (SK)
|
|
2.29
|
Sammenkobling mellem Artsyz (UA) og Isaccea (RO)
|
3) Sammenkoblingsplan for elektricitet på det baltiske energimarked (BEMIP elektricitet)
Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
3.2
|
El-oplagring i form af pumpekraft i Estland
|
|
3.3
|
Integration og harmonisering af de baltiske staters elektricitetsnet med de europæiske net, der omfatter følgende projekter af fælles interesse.
3.3.3 Intern linje mellem Paide og Sindi (EE)
3.3.5 Yderligere infrastrukturelle aspekter af gennemførelsen af synkroniseringen af de baltiske landes system med det kontinentaleuropæiske net
3.3.6 Sammenkobling mellem Litauen og Polen [p.t. kendt under betegnelsen »Harmony Link«]
3.3.11 Intern linje mellem Dunowo og Żydowo Kierzkowo (PL)
3.3.12 Intern linje mellem Piła Krzewina og Żydowo Kierzkowo (PL)
3.3.13 Intern linje mellem Morzyczyn-Dunowo-Słupsk-Żarnowiec (PL)
3.3.14 Intern linje mellem Żarnowiec-Gdańsk/Gdańsk Przyjaźń-Gdańsk Błonia (PL)
|
|
3.5
|
Fjerde sammenkobling mellem Finland og Sverige [p.t. kendt under betegnelsen »Aurora line 2«]
|
|
3.6
|
Sammenkobling mellem Finland og Estland [p.t. kendt under betegnelsen »Estlink 3«]
|
|
3.7
|
Sammenkobling mellem Finland og Sverige [p.t. kendt under betegnelsen »Fenno-Skan 3«]
|
|
3.8
|
Sammenkobling mellem Sverige og Danmark [p.t. kendt under betegnelsen »Upgrade to Konti-Skan«]
|
|
3.9
|
Grænseoverskridende styrkelsesprojekt mellem Letland og Litauen
|
|
3.10
|
El-oplagring i form af pumpekraft i Finland [p.t. kendt under betegnelsen »Kemijoki PSP«]
|
4) Offshoreelnettene i de nordlige have (NSOG):
Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
4.2
|
Offshore-hybridsammenkobling mellem Belgien og Danmark [p.t. kendt under betegnelsen »Triton Link«]
|
|
4.3
|
Offshorehøjspændingsstation og -forbindelse til Menuel (FR) [p.t. kendt under betegnelsen »Offshore Wind connection Centre Manche 1«]
|
|
4.4
|
Offshorehøjspændingsstation og -forbindelse til Tourbe (FR) [p.t. kendt under betegnelsen »Offshore Wind connection Centre Manche 2«]
|
|
4.7
|
Offshorevindforbindelse Fécamp-Grand Large 1 (FR)
|
|
4.8
|
Offshorevindforbindelse Fécamp-Grand Large 2 (FR)
|
|
4.9
|
Offshore-hybridsammenkobling mellem Tyskland og Nederlandene
|
Projekter af gensidig interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
4.5
|
Hybridsammenkobling mellem Prinses-Elisabetheiland (BE) og Kent (UK) [p.t. kendt under betegnelsen »Nautilus«]
|
|
4.6
|
HVDC-hybridsammenkobling mellem Storbritannien og Nederlandene [p.t. kendt under betegnelsen »LionLink«]
|
|
4.10
|
Offshore-hybridsammenkobling mellem Det Forenede Kongerige og Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »HansaLink — Phase 1«]
|
5) Sammenkoblingsplan for offshoreelnettene på det baltiske energimarked (BEMIP offshore):
Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
5.1
|
Offshore-hybridsammenkobling mellem Letland og Estland [p.t. kendt under betegnelsen »Elwind«]
|
|
5.2
|
Offshore-hybridsammenkoblingen Bornholm Energy Island (BEI) mellem Danmark og Tyskland
|
6) Offshoreelnettene i syd og vest (SW offshore):
Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
6.1
|
Offshorevindforbindelse Occitanie (FR)
|
|
6.2
|
Offshorevindforbindelse PACA (FR)
|
|
6.3
|
Offshorevindforbindelse Golfe de Lion Centre (FR)
|
7) Offshoreelnettene i syd og øst (SE offshore):
Der blev ikke indsendt nogen projekter for denne korridor.
8) Atlantiske offshorenet:
Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
8.1
|
Offshorevindforbindelse Sydbretagne (FR)
|
|
8.2
|
Offshorevindforbindelse Sydatlanten Oléron 1 (FR)
|
|
8.3
|
Offshorevindforbindelse Sydatlanten Oléron 2 (FR)
|
|
8.4
|
Offshorevindforbindelse Golfe de Gascogne Sud (FR)
|
|
8.5
|
Offshorevindforbindelse Bretagne Nord-Ouest (FR)
|
9) Brintsammenkoblinger i Vesteuropa (HI West)
Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
9.1
|
Korridor Portugal — Spanien — Frankrig — Tyskland:
9.1.1 Intern brintinfrastruktur i Portugal
9.1.2 Brintsammenkobling Portugal — Spanien
9.1.3 Intern brintinfrastruktur i Spanien
9.1.4 Brintsammenkobling Spanien — Frankrig [p.t. kendt under betegnelsen »BarMar«]
9.1.5 Intern brintinfrastruktur i Frankrig med forbindelse til Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »HyFen«]
9.1.6 Intern brintinfrastruktur i Tyskland med forbindelse til Frankrig [p.t. kendt under betegnelsen »H2Hercules South-West«]
|
|
9.2
|
Grænseoverskridende brintknudepunkter (»hydrogen valleys«) mellem Frankrig og Tyskland:
9.2.1 Brintknudepunkt i Tyskland til den franske grænse [p.t. kendt under betegnelsen »RHYn«]
9.2.2 Brintknudepunkt i Frankrig til den tyske grænse [p.t. kendt under betegnelsen »Mosahyc«]
|
|
9.3
|
Intern brintinfrastruktur i Frankrig til den belgiske grænse [p.t. kendt under betegnelsen »Franco-Belgian H2 corridor«]
|
|
9.4
|
Intern brintinfrastruktur i Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »H2ercules West«]
|
|
9.5
|
Intern brintinfrastruktur i Belgien [p.t. kendt under betegnelsen »Belgian Hydrogen Backbone«]
|
|
9.6
|
Intern brintinfrastruktur i Nederlandene [p.t. kendt under betegnelsen »National Hydrogen Backbone«]
|
|
9.7
|
Brintsammenkoblinger, National Hydrogen Backbone (NL) — Tyskland
Tysk del:
9.7.1 Brintsammenkobling fra nord-syd-backbone-nettet i øst til Oude (NL) [pt. kendt under betegnelsen »H2ercules North«]
9.7.2 Brintsammenkobling fra nord-syd-backbone-nettet i øst til Vlieghuis (NL) — Vlieghuis — Ochtrup (DE)
9.7.3 Brintsammenkobling fra Nederlandene til Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »Delta Rhine Corridor H2«]
9.7.4 Brintsammenkobling Tyskland — Nederlandene [p.t. kendt under betegnelsen »Hyperlink«]
9.7.5 Brintsammenkobling fra nord-syd-backbone-nettet i Winterswijk/Vreden til Tyskland [pt. kendt under betegnelsen »H2ercules North-West«]
|
|
9.8
|
Offshorebrintrørledning Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »AquaDuctus«]
|
|
9.9
|
Brintsammenkoblinger mellem Danmark og Tyskland:
9.9.1 Intern brintinfrastruktur i Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »HyperLink III«]
9.9.2 Intern brintinfrastruktur i Danmark [p.t. kendt under betegnelsen »DK Hydrogen Pipeline West«]
|
|
9.10
|
Ammoniakmodtagelsesanlæg i Belgien:
9.10.1 Ammoniakmodtagelsesanlæg Antwerpen
9.10.2 Ammoniakmodtagelsesanlæg Amplifhy Antwerpen
9.10.3 Ammoniakmodtagelsesanlæg Zeebrugge New Molecules development
9.10.4 Ammoniakmodtagelsesanlæg Antwerpen VEPA
|
|
9.11
|
Ammoniakmodtagelsesanlæg i Tyskland:
9.11.1 Ammoniakmodtagelsesterminal Brunsbüttel
9.11.3 Ammoniakmodtagelsesanlæg Wilhelmshaven (Uniper)
|
|
9.12
|
9.12.2 Ammoniakmodtagelsesanlæg Amplifhy Rotterdam
|
|
9.13
|
Ammoniakmodtagelsesanlæg Dunkerque (FR)
|
|
9.15
|
Elektrolysefaciliteter i Spanien:
9.15.4 Elektrolyseanlægget i Andalusiens grønne brintknudepunkt — Huelva
9.15.5 Brintknudepunktelektrolyseanlægget i Asturias
9.15.6 Elektrolyseanlægget Valdo Eume
9.15.7 Elektrolyseanlægget Catalina
9.15.8 Elektrolyseanlægget ErasmoPower2X
|
|
9.16
|
Elektrolysefaciliteter i Frankrig:
9.16.6 Elektrolyseanlægget GHYga H2
9.16.7 Elektrolyseanlægget H2V 59
|
|
9.17
|
9.17.4 Eletrolyseanlægget ScheldeH2 (NL)
|
|
9.18
|
Elektrolysefaciliteter i Tyskland:
9.18.3 Elektrolyseanlægget Rheinfelden
9.18.4 Elektrolyseanlægget GreenRoot
|
|
9.20
|
Dansk brintlager (DK)
|
|
9.21
|
Brintlager Hystock Opslag (NL)
|
|
9.22
|
Brintlagre i Tyskland:
9.22.1 Salthy-brintlager Harsefeld
9.22.3 Salthy-brintlager Harsefeld II A+B
9.22.4 EWE-brintlager Huntorf
9.22.5 UST-brintlager Krummhörn
9.22.6 Lager NWKG H2
9.22.7 EWE-brintlager Jemgum
9.22.8 Gasunie SpHyGER Etzel
9.22.9 RWE-brintlagerudvidelsen Gronau-Epe (nr. 9.22.2 på den første EU-liste)
9.22.10 RWE-brintlageret Gronau-Epe – 2. udvidelse
9.22.11 UST-brintlager Epe
|
|
9.24
|
Brintlagre i Spanien:
9.24.1 Brintlager North — 1
9.24.2 Brintlager North — 2
|
|
9.26
|
Brintsammenkoblinger Frankrig — Luxembourg — Belgien:
9.26.1 Brintsammenkobling Frankrig — Luxembourg [p.t. kendt under betegnelsen »Hy4link (FR)«]
9.26.2 Intern brintrørledning i Luxembourg til den belgiske grænse [p.t. kendt under betegnelsen »Hy4link (LU)«]
|
|
9.27
|
Intern brintinfrastruktur i Frankrig fra Bordeaux til Middelhavskysten:
9.27.1 MidHY
9.27.2 HySoW Middelhavet
9.27.3 HySoW Atlanterhavet
|
|
9.28
|
Intern brintinfrastruktur i Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »HyperLink 4-5«]
|
|
9.29
|
Brintkorridoren Italien — Schweiz — Tyskland:
9.29.1 Intern brintinfrastruktur i Italien fra Poggio Renatico til den schweiziske grænse
9.29.2 Intern brintinfrastruktur i Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »Alpine HyWay«]
|
|
9.30
|
Elektrolysefaciliteter i Danmark:
9.30.1 HØST PtX Esbjerg (tidligere kendt under betegnelsen »Jyske Banke Nord PtX«) elektrolyseanlæg (nr. 9.19 på den første EU-liste)
9.30.2 Elektrolyseanlægget Hela
9.30.3 Elektrolyseanlægget Vidar
9.30.4 Elektrolyseanlægget Plug Idomlund
9.30.5 Elektrolyseanlægget i Esbjerg
|
|
9.31
|
Elektrolyseanlægget H2Austria&Bavaria+Store (AT)
|
|
9.32
|
Elektrolyseanlægget CHYMIA (BE)
|
|
9.33
|
Brintlagre i Frankrig:
9.33.1 GeoH2-lager (nr. 9.23 på den første EU-liste)
9.33.2 Lager HyPSTER_3
9.33.3 HySoW-lager
|
Projekter af gensidig interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
9.34
|
Intern brintinfrastruktur i Schweiz (en del af brintkorridoren Italien — Schweiz — Tyskland) [p.t. kendt under betegnelsen »Alpine H2 corridor«]
|
|
9.35
|
Brintsammenkobling Belgien — Det Forenede Kongerige
|
10) Brintsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (HI East):
Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
10.1
|
SoutH2-korridoren Tunesien — Italien — Østrig — Tyskland:
10.1.1 Intern brintinfrastruktur i Italien [p.t. kendt under betegnelsen »Italian H2 Backbone«]
10.1.2 Intern brintinfrastruktur i Østrig [p.t. kendt under betegnelsen »H2 Readiness of the TAG pipeline system«]
10.1.3 Intern brintinfrastruktur i Østrig [p.t. kendt under betegnelsen »H2 Backbone WAG og Penta West«]
10.1.4 Intern brintinfrastruktur i Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »HyPipe Bavaria — The Hydrogen Hub«]
|
|
10.2
|
Brintsammenkobling mellem Tjekkiet og Tyskland:
10.2.1 Intern brintinfrastruktur i Tjekkiet mod Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »Czech H2 Backbone West«]
10.2.2 Intern brintinfrastruktur i Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »FLOW East — Making Hydrogen Happen«]
10.2.3 Intern brintinfrastruktur i Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »H2ercules Network South-East«]
|
|
10.3
|
Brintsammenkobling Grækenland — Bulgarien:
10.3.1 Intern brintinfrastruktur i Grækenland til den bulgarske grænse [p.t. kendt under betegnelsen »H2DRIA pipeline«]
10.3.2 Intern brintinfrastruktur i Bulgarien i retning af den græske grænse
|
|
10.5
|
Den centraleuropæiske brintkorridor Ukraine — Slovakiet — Tjekkiet — Tyskland:
10.5.1 Intern brintinfrastruktur i Slovakiet [p.t. kendt under betegnelsen »Slovak Hydrogen Backbone«]
10.5.2 Intern brintinfrastruktur i Tjekkiet [p.t. kendt under betegnelsen »Czech Hydrogen Backbone North«]
|
|
10.6
|
Brintsammenkobling Slovakiet — Ungarn:
10.6.1 Intern brintinfrastruktur i Slovakiet [p.t. kendt under betegnelsen »SK-HU H2 corridor«]
10.6.2 Intern brintinfrastruktur i Ungarn [p.t. kendt under betegnelsen »HU/SK hydrogen corridor«]
|
|
10.7
|
Brintkorridor Grækenland — Italien:
10.7.1 Intern brintinfrastruktur i Grækenland [p.t. kendt under betegnelsen »Komnina — Florovouni pipeline«]
10.7.2 Offshore-brintrørledning mellem Grækenland og Italien [p.t. kendt under betegnelsen »H2 Poseidon pipeline«]
|
|
10.8
|
Ammoniakmodtagelsesanlæg »Ionian Energy Terminal« (GR)
|
|
10.9
|
Elektrolysefaciliteten Thalis 1 (GR)
|
|
10.10
|
EWE-brintlageret i Rüdersdorf (DE)
|
|
10.11
|
Det underjordiske brintlager Fiume Treste Livello (IT)
|
Projekter af gensidig interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
10.12
|
Offshore-brintrørledning mellem Tunesien og Italien [p.t. kendt under betegnelsen »North Africa Hydrogen Corridor«] (en del af SoutH2-korridoren)
|
|
10.13
|
Intern brintinfrastruktur i Ukraine [p.t. kendt under betegnelsen »Central European Hydrogen Corridor (UKR part)«]
|
11) Sammenkoblingsplan for brint på det baltiske energimarked (BEMIP brint):
Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:
|
Nr.
|
Definition
|
|
11.1
|
Brintsammenkobling mellem Sverige og Finland [p.t. kendt under betegnelsen »Nordic Hydrogen Route — Bothnian Bay«]
|
|
11.2
|
Brintsammenkobling mellem Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »Nordic-Baltic Hydrogen Corridor«]
|
|
11.3
|
Brintsammenkobling mellem Finland og Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen »Baltic Sea Hydrogen Collector«]
|
|
11.4
|
Brintsammenkoblinger mellem Tyskland og Polen [p.t. kendt under betegnelsen »Pomeranian Green Hydrogen cluster«]
|
|
11.5
|
Elektrolysefaciliteter i Finland:
11.5.1 Porvoo Phase 2
11.5.2 Project FOX
11.5.3 Projektet Plug Power Kristinestad
|
12) Det prioriterede tematiske område for udrulning af intelligente elnet:
Projekter af fælles interesse udviklet inden for det tematiske område:
|
Nr.
|
Definition
|
|
12.2
|
CARMEN (BG, RO) skal styrke det grænseoverskridende samarbejde og datadelingen mellem TSO'er, styrke samarbejdet mellem TSO'er og DSO'er, støtte netudvidelsen og øge kapaciteten til integration af nye vedvarende energikilder og forbedre nettets stabilitet, sikkerhed og fleksibilitet
|
|
12.3
|
Danube InGrid (HU, SK) skal effektivt integrere alle markedsbrugeres adfærd og handlinger, der er forbundet med elnettene i Ungarn og Slovakiet
|
|
12.4
|
Gabreta Smart Grids (CZ, DE) skal øge nettets værtskapacitet, muliggøre fjernovervågning og -kontrol af MV-net og forbedre netobservationsmulighederne og netplanlægningen
|
|
12.5
|
GreenSwitch (AT, HR, SI) skal øge værtskapaciteten for distribuerede vedvarende energikilder og effektiv integration af nye belastninger, forbedre synligheden af distributionsnettet og øge den grænseoverskridende kapacitet
|
|
12.6
|
Selena (CZ, HU, SK) skal øge energisikkerheden, -effektiviteten og -modstandsdygtigheden i Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Slovakiet ved at modernisere og integrere deres eldistributionsnet
|
|
12.7
|
Tune (HU, SI, SK) skal øge kontrollerbarheden og styrke elnettene i Slovenien, Slovakiet og Ungarn
|
13) Det prioriterede tematiske område for grænseoverskridende kuldioxidnet
Projekter af fælles interesse udviklet inden for det tematiske område:
|
Nr.
|
Definition
|
|
13.1
|
CO2 TransPorts skal etablere infrastruktur til at lette fangst, transport og lagring af CO2 i stor skala fra havneområderne Rotterdam, Antwerpen og Nordsøen
|
|
13.2
|
Aramis — grænseoverskridende transport og oplagring af CO2, opsamling fra udledere i oplandet omkring Rotterdams havneområde, transport med rørledning til oplagring på den nederlandske kontinentalsokkel
|
|
13.4
|
Bifrost — transport- og oplagringsprojekt med offshoreoplagring i DK fra udledere fra Danmark, Tyskland og Polen
|
|
13.5
|
Callisto — udvikling af multimodale CO2-knudepunkter i Middelhavsområdet til oplagring af CO2-emissioner fra Frankrig og Italien i oplagringssteder ud for Ravennas kyst
|
|
13.6
|
CCS Baltic Consortium — grænseoverskridende CO2-transport via rørledning og jernbane/tankvogn mellem Letland og Litauen med en multimodal LCO2-terminal i Klaipeda
|
|
13.7
|
Delta Rhin-korridoren — projekt til transport af CO2 via rørledninger fra udledere i Ruhr-distriktet i Tyskland og Rotterdam-området i Nederlandene til offshoreoplagring ud for den nederlandske kyst
|
|
13.8
|
EU2NSEA — grænseoverskridende CO2-net udviklet mellem Belgien, Tyskland og Norge til også at indsamle CO2 fra DK, FR, LV, NL, PL og SE med oplagring på den norske kontinentalsokkel
|
|
13.10
|
Norne — transportinfrastruktur i Danmark med onshore- og eventuelt offshore-oplagring til udledere fra primært DK, SE, BE og UK, som skal transportere til DK med skib
|
|
13.11
|
Prinos — Apollo CO2 — Offshoreoplagring i Prinos-feltet for emissioner fra EL via rørledning og fra BG, HR, CY, EL, IT og SI med skib
|
|
13.12
|
Pycasso — transport og oplagring af CO2 på landbaserede oplagringsanlæg i det sydvestlige FR til industrielle udledere fra FR og ES
|
|
13.15
|
BaltiCO2Net — projektet omfatter 17 initiativer til CO2-fangst på industrielle udledningssteder i fem EU-medlemsstater (DK, DE, LV, PL, SE) med planlagt lagring på land i Danmark
|
|
13.16
|
ECO2CEE — LCO2-terminal i Gdansk, der via rørledning modtager CO2 fra den polske industri, og en terminal i Klaipeda, der modtager CO2 fra et litauisk anlæg via rørledning/jernbane/tankvogn (nr. 13.3 på den første EU-liste)
|
Projekter af gensidig interesse udviklet inden for det tematiske område:
|
Nr.
|
Definition
|
|
13.13
|
Northern Lights — et projekt vedrørende grænseoverskridende CO2-forbindelser mellem flere europæiske opsamlingsprojekter (bl.a. i Belgien, Tyskland, Irland, Frankrig og Sverige) med henblik på transport med skib til oplagring på den norske kontinentalsokkel
|
|
13.14
|
Nautilus CCS — Emissioner fra områderne Le Havre, Dunkerque, Duisburg og Rogaland skal opsamles og transporteres med skib til forskellige dræn i Nordsøen (udvidelse af nr. 12.8 på den femte liste over projekter af fælles interesse)
|
|
13.17
|
Atlas — Atlas-offshorelager (NO) og transport via regelmæssige transportfartøjer med kapacitet til direkte afskibning og flydende anlæg med CO2-fangst-, lagrings- og afskibningsfunktioner (FCSO) som en mulighed for CO2, der er indfanget på industrianlæg i EU
|
|
13.18
|
Carbon Connect — en ca. 200 km grænseoverskridende undersøisk rørledning til transport og lagring af menneskeskabt CO2 fra Zeebrugge (Belgien) til den britiske sektor i den sydlige del af Nordsøen
|
|
13.19
|
German Carbon Transport Grid — projektet har til formål at opbygge og drive et omfattende net af CO2-rørledninger i Tyskland, transportere emissioner til CO2-dræn i Nordeuropa og forbinde nettet med forskellige nationale net
|
14) Det prioriterede tematiske område for intelligente gasnet
|
Nr.
|
Definition
|
|
14.1
|
GREENCONNECT (»Grid for Renewable gas Enabling Efficient Networks and Cross-border Operation for New Net-zero Energy interConnection and Transmission« — net for vedvarende gas, der muliggør effektive net og grænseoverskridende drift af nye sammenkoblinger og transmission af energineutral energi)
|
|
14.2
|
Kroatien og Slovenien — projekt om intelligente gasnet
|
|
14.3
|
Projektet SmartSwitch — omdannelse af de eksisterende græske og bulgarske gastransmissionssystemer til intelligente net med henblik på integration af brint og vedvarende gasser i nettet
|
15) Projekter, der bevarer deres status som projekter af fælles interesse (undtagelsen i artikel 24):
|
Nr.
|
Definition
|
|
15.1
|
Sammenkobling mellem Malta og det europæiske gasnet — sammenkobling af rørledning med Italien ved Gela
|
|
15.2
|
Rørledning fra gasreserverne i det østlige Middelhav til det græske fastland via Cypern og Kreta [p.t. kendt under betegnelsen »EastMed Pipeline«] med målings- og reguleringsstation ved Megalopoli
|
C. LISTER OVER »PROJEKTER, DER IKKE LÆNGERE BETRAGTES SOM PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE ELLER PROJEKTER AF GENSIDIG INTERESSE« OG »PROJEKTER, DER NU ER INTEGRERENDE DELE AF ANDRE PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE ELLER PROJEKTER AF GENSIDIG INTERESSE«
1) Nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI vest elektricitet«)
Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse eller projekt af gensidig interesse
2) Nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI øst elektricitet«)
Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse eller projekt af gensidig interesse
3) Sammenkoblingsplan for elektricitet på det baltiske energimarked (BEMIP elektricitet)
Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse eller projekt af gensidig interesse
|
3.1
|
|
3.3.1
|
|
3.3.2
|
|
3.3.4
|
|
3.3.7
|
|
3.3.8
|
|
3.3.9
|
|
3.3.10
|
|
3.3.15
|
|
3.4.1
|
|
3.4.2
|
4) Offshoreelnettene i de nordlige have (NSOG)
Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse eller projekt af gensidig interesse
9) Brintsammenkoblinger i Vesteuropa (HI West)
Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse eller projekt af gensidig interesse
|
9.11.2
|
|
9.12.1
|
|
9.12.3
|
|
9.14
|
|
9.15.1
|
|
9.15.2
|
|
9.15.3
|
|
9.16.1
|
|
9.16.2
|
|
9.16.3
|
|
9.16.4
|
|
9.16.5
|
|
9.17.1
|
|
9.17.2
|
|
9.17.3
|
|
9.18.1
|
|
9.18.2
|
|
9.19
|
|
9.22.2
|
|
9.25
|
10) Brintsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (HI East)
Projekter, der nu er integrerende dele af andre projekter af fælles interesse eller projekter af gensidig interesse
|
Projektets oprindelige projektnummer
|
Nummeret på det projekt af fælles interesse eller det projekt af gensidig interesse, hvori projektet nu er integreret
|
|
10.4
|
10.5 og 10.13
|
12) Det prioriterede tematiske område for udrulning af intelligente elnet
Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse eller projekt af gensidig interesse
13) Det prioriterede tematiske område for grænseoverskridende kuldioxidnet
Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse eller projekt af gensidig interesse