3. Den forebyggende koncerngenopretningsplan og eventuelle planer, der er udarbejdet for de enkelte datterforsikrings- eller genforsikringsselskaber, skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5-8, og ajourføres i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4.
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 8, tredje afsnit, skal der indføres passende ordninger for regelmæssig overvågning af indikatorerne.
I den forebyggende koncerngenopretningsplan skal det anføres, om der er hindringer for gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger i koncernen, herunder i de enkelte enheder, der er omfattet af planen, og om der er væsentlige praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af passiver eller aktiver inden for koncernen.