Artikel 9 Afviklingsplaner

1.   Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne efter høring af tilsynsmyndigheden udarbejder en afviklingsplan for hvert forsikrings- eller genforsikringsselskab, som ikke er del af en koncern, som er underlagt afviklingsplanlægning i henhold til artikel 10 og 11, og som opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2. Afviklingsplanen skal indeholde de afviklingshandlinger, som afviklingsmyndigheden kan træffe, hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet opfylder betingelserne for afvikling, jf. artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3.

2.   Afviklingsmyndighederne udarbejder afviklingsplaner for forsikrings- og genforsikringsselskaber, for hvilke de vurderer, at det i forhold til andre selskaber under deres ansvarsområde er mere sandsynligt, at afviklingshandlingen vil være i samfundets interesse, jf. artikel 19, stk. 5, i tilfælde af at det berørte selskab bryder sammen, eller for hvilke myndighederne vurderer, at de udfører en kritisk funktion. Disse vurderinger skal som minimum tage hensyn til nødvendigheden af at nå afviklingsmålene og selskabets størrelse, forretningsmodel, risikoprofil, indbyrdes forbundethed, substituerbarhed og navnlig dets grænseoverskridende virksomhed.

Afviklingsmyndighederne sikrer på grundlag af vurderingerne, der er omhandlet i første afsnit, at mindst 40 % af medlemsstatens marked for livsforsikring og genforsikring og mindst 40 % af dens marked for skadesforsikring og genforsikring – markedsandelen for livsforsikring er baseret på forsikringsmæssige bruttohensættelser og markedsandelen for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter – er underlagt afviklingsplanlægning. Ved beregningen af markedets dækningsgrad kan en koncerns datterselskaber tages i betragtning, hvis disse datterselskaber er omfattet af koncernafviklingsplanen.

Små og ikkekomplekse selskaber er ikke underlagt krav om afviklingsplanlægning, medmindre afviklingsmyndigheden finder, at et sådant selskab udgør en særlig risiko på nationalt eller regionalt plan.

3.   Hvis det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab udøver væsentlig grænseoverskridende virksomhed, forelægger afviklingsmyndighederne i hjemlandet udkastet til afviklingsplan for tilsyns- eller afviklingsmyndighederne i værtslandet. Tilsyns- eller afviklingsmyndighederne i værtslandet kan undersøge udkastet til afviklingsplan for at identificere eventuelle foranstaltninger i udkastet til afviklingsplan, som kan få negative virkninger for forsikringstagere, realøkonomien eller den finansielle stabilitet i deres medlemsstat, og fremsætte henstillinger herom til afviklingsmyndigheden i hjemlandet. Afviklingsmyndigheden i hjemlandet giver et begrundet svar på sin afgørelse om at følge eller ikke følge henstillingerne. Hvis afviklingsmyndigheden i hjemlandet ikke tager behørigt hensyn til henstillingerne fra tilsyns- eller afviklingsmyndigheden i værtslandet, kan tilsyns- eller afviklingsmyndigheden i værtslandet indbringe sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1094/2010.

4.   Når afviklingsplanerne indeholder en nærmere beskrivelse af anvendelsesmulighederne for afviklingsværktøjer og -beføjelser, skal de tage højde for relevante afviklingsscenarier, herunder scenariet, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabets sammenbrud er idiosynkratisk, og scenariet, hvor det finder sted i en periode med generel finansiel ustabilitet eller begivenheder, der berører hele systemet.

Der må i afviklingsplanerne ikke regnes med ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over, hvis det er relevant, anvendelse af forsikringsgarantiordninger eller af eventuelle finansieringsordninger.

5.   Afviklingsmyndighederne gennemgår og ajourfører i givet fald afviklingsplanerne mindst hvert andet år og under alle omstændigheder:

Forsikrings- og genforsikringsselskaberne og tilsynsmyndighederne meddeler straks afviklingsmyndighederne enhver hændelse, der nødvendiggør en revision eller ajourføring af afviklingsplanen.

6.   Med forbehold af artikel 4, opstilles der i afviklingsplanerne modeller for, hvordan afviklingsværktøjerne kan anvendes, og afviklingsbeføjelserne kan udøves på forsikrings- eller genforsikringsselskabet. Afviklingsplanerne skal indeholde alle af følgende i kvantificeret form, når det er passende og muligt:

Sammenfatningen af planens vigtigste elementer skal fremlægges for forsikrings- eller genforsikringsselskabet.

7.   Afviklingsmyndigheden fremsender afviklingsplanerne med eventuelle ændringer til de berørte tilsynsmyndigheder.

8.   EIOPA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere afviklingsplanens indhold.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. juli 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

9.   EIOPA udsteder senest den 29. januar 2027 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 med henblik på nærmere at præcisere kriterierne for identifikation af kritiske funktioner.