+Artikel 66 Fortrolighed
---+Artikel 66 1
---+Artikel 66 2
---+Artikel 66 3
---+Artikel 66 4
---+Artikel 66 5
---+Artikel 66 6
---+Artikel 66 7

Artikel 66 Fortrolighed

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 66 1

1.   Medlemsstaterne sikrer, at kravene om tavshedspligt er bindende for følgende personer, myndigheder og organer, og at ingen af disse offentliggør fortrolige oplysninger:

a)

afviklingsmyndighederne

b)

tilsynsmyndighederne og EIOPA

c)

de kompetente ministerier

d)

administratorer, som er udpeget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 44

e)

potentielle købere, som tilsynsmyndighederne har kontaktet, eller som afviklingsmyndighederne har henvendt sig til, uanset om denne kontakt eller henvendelse var et led i forberedelserne til anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet, og uanset om denne henvendelse har ført til et køb

f)

revisorer, bogholdere, juridiske og professionelle rådgivere, valuarer og andre eksperter, der engageres direkte eller indirekte af afviklingsmyndighederne, af tilsynsmyndighederne, af de kompetente ministerier eller af potentielle købere som omhandlet i litra e)

g)

organer, der administrerer forsikringsgarantiordninger

h)

det organ, der har ansvar for finansieringsordningerne

i)

centralbanker og andre myndigheder, der er involveret i afviklingsprocessen

j)

et overgangsselskab eller et porteføljeadministrationsselskab

k)

enhver anden person, der permanent eller lejlighedsvist leverer eller har leveret tjenesteydelser direkte eller indirekte til personer som omhandlet i litra a)-j)

l)

den øverste ledelse, medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganet og medarbejderne i de i litra a)-j) omhandlede organer eller enheder før, under og efter deres udpegelse

m)

den relevante afviklingsmyndighed, der er udpeget i henhold til artikel 3 i direktiv 2014/59/EU, og den kompetente myndighed som omhandlet i forordning (EU) nr. 575/2013.

Artikel 66 2

2.   Uden at dette berører den generelle karakter af kravene i stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at de i stk. 1 omhandlede personer har forbud mod at videregive fortrolige oplysninger, som de modtager som led i deres erhvervsarbejde eller fra en tilsynsmyndighed eller afviklingsmyndighed i forbindelse med den pågældende myndigheds funktioner, til enhver person eller myndighed, undtagen i følgende situationer:

a)

videregivelsen foretages som led i udøvelsen af deres arbejde i henhold til dette direktiv

b)

videregivelsen foretages i summarisk eller samlet form på en sådan måde, at de enkelte enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), ikke kan identificeres

c)

videregivelsen foretages med udtrykkelig forhåndsgodkendelse fra den myndighed eller den enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), som udleverede oplysningerne.

Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede personer vurderer de mulige virkninger, som videregivelse af oplysninger kunne have for samfundets interesser, for så vidt angår finanspolitik, valutapolitik eller økonomisk politik, for fysiske og juridiske personers forretningsmæssige interesser, for formålet med inspektioner, for undersøgelser og for revisioner.

Proceduren for vurdering af de i andet afsnit omhandlede virkninger skal omfatte en særlig vurdering af virkningerne af enhver videregivelse af indholdet og detaljerne i forebyggende genopretningsplaner og afviklingsplaner, som omhandlet i artikel 5, 7, 9, 10 og 12 og resultaterne af enhver vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 6, 8 og 13.

Medlemsstaterne sikrer, at en person eller en enhed som omhandlet i stk. 1 gøres civilretligt ansvarlig i tilfælde af en overtrædelse af nærværende artikel.

Artikel 66 3

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de personer, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b), c), g), i) og j), har indført interne regler, som sikrer overholdelse af fortrolighedskravene i stk. 1 og 2, herunder regler, der sikrer tavshedspligt omkring oplysninger, som udveksles mellem personer, der er direkte involveret i afviklingsprocessen.

Artikel 66 4

4.   Denne artikels stk. 1-3 må ikke forhindre:

a)

ansatte og eksperter i de organer og enheder, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-i), i at udveksle oplysninger indbyrdes inden for det enkelte organ eller den enkelte enhed

b)

afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne, herunder deres ansatte og eksperter, i at udveksle oplysninger indbyrdes og med andre afviklingsmyndigheder i Unionen, andre tilsynsmyndigheder i Unionen, kompetente ministerier, centralbanker, forsikringsgarantiordninger, myndigheder med ansvar for almindelig insolvensbehandling, myndigheder med ansvar for opretholdelsen af stabiliteten i det finansielle system i medlemsstaterne ved anvendelse af makroprudentielle regler, personer, der udfører lovpligtig revision af regnskaber, EIOPA eller, med forbehold af artikel 80, tredjelandsmyndigheder, der varetager funktioner, som svarer til de funktioner, der varetages af afviklingsmyndighederne, eller, efter strenge fortrolighedskrav, med en potentiel køber, med henblik på planlægning eller gennemførelse af en afviklingshandling

c)

udveksling af oplysninger mellem afviklingsmyndigheder og skattemyndigheder i samme medlemsstat, for så vidt som en sådan udveksling er tilladt i henhold til national ret; hvis disse oplysninger stammer fra en anden medlemsstat, må de kun udveksles med udtrykkeligt samtykke fra den myndighed, som oplysningerne stammer fra.

Artikel 66 5

5.   Medlemsstaterne kan give tilladelse til udveksling af oplysninger med følgende:

a)

med forbehold af strenge fortrolighedskrav, enhver anden person, hvor det er nødvendigt af hensyn til planlægningen eller gennemførelsen af en afviklingshandling

b)

parlamentariske undersøgelsesudvalg i deres medlemsstater, revisionsretter i deres medlemsstater og andre enheder med ansvar for undersøgelser i deres medlemsstater, under passende omstændigheder

c)

nationale myndigheder med ansvar for tilsyn med betalingssystemer, myndigheder med ansvar for almindelige insolvensprocedurer, myndigheder med offentlig tilsynspligt med andre enheder i den finansielle sektor, myndigheder med ansvar for tilsyn med de finansielle markeder, kreditinstitutter og investeringsselskaber og inspektører, der handler på deres vegne, medlemsstaternes myndigheder med ansvar for opretholdelse af stabilitet i det finansielle system i medlemsstaterne ved brug af makroprudentielle regler og myndigheder med ansvar for beskyttelse af det finansielle systems stabilitet og personer, der har til opgave at udføre lovpligtig revision.

Artikel 66 6

6.   Stk. 1-5 berører ikke national ret vedrørende videregivelse af oplysninger til brug ved retslig behandling af straffe- eller civilretlige sager.

Artikel 66 7

7.   EIOPA udsteder senest den 29. januar 2027 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 med henblik på at præcisere, hvordan oplysninger bør formidles i summarisk eller samlet form til de i stk. 2, litra b), i nærværende artikel omhandlede formål.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav