+Artikel 74 1.

Artikel 74 1.

►M4  I samarbejde med EBA og de kompetente myndigheder og de relevante myndigheder udarbejder ESMA rapporter, som forelægges for Kommissionen, og som indeholder vurderinger af udviklingstendenser, potentielle risici og sårbare elementer og om nødvendigt anbefalinger angående forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger på markederne for de tjenesteydelser, som er omfattet af denne forordning. Sådanne rapporter skal indeholde en vurdering af følgende: ◄

▼M4

a) 

afviklingseffektiviteten i indenlandske og grænseoverskridende aktiviteter for hver medlemsstat, idet der tages hensyn til mindst følgende:

i) 

antallet og mængden af afviklingsfejl og udviklingen inden for disse

ii) 

indvirkningen af bøder på afviklingsfejl på tværs af instrumenter

iii) 

varigheden af og hovedårsagerne til afviklingsfejl

iv) 

kategorierne af finansielle instrumenter og markeder, hvor de højeste afviklingsfejlrater observeres

v) 

en international sammenligning af afviklingsfejlrater

vi) 

værdien af de i artikel 7 omhandlede bøder

vii) 

hvis det er relevant, antallet og omfanget af obligatoriske dækningskøb som omhandlet i artikel 7a

viii) 

eventuelle foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har truffet for at afhjælpe situationer, hvor en CSD's afviklingseffektivitet over en seksmåneders periode er betydelig lavere end de gennemsnitlige afviklingseffektivitetsniveauer, der er registreret på EU-markedet

aa) 

afviklingseffektivitetsniveauerne sammenlignet med situationen på de vigtigste kapitalmarkeder i tredjelande samt med hensyn til handlede instrumenter og typer af transaktioner, der gennemføres på sådanne markeder

b) 

hensigtsmæssigheden af bøder for afviklingsfejl, navnlig behovet for yderligere fleksibilitet i forbindelse med disse bøder for afviklingsfejl i forhold til illikvide finansielle instrumenter

c) 

antallet og omfanget af transaktioner, der afvikles uden for de værdipapirafviklingssystemer, der drives af CSD'er, og deres udvikling over tid, herunder en sammenligning med antallet og omfanget af transaktioner, der afvikles i de værdipapirafviklingssystemer, der drives af CSD'er, baseret på de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 9, og andre relevante oplysninger samt denne udviklings indvirkning på konkurrencen på afviklingsmarkedet og eventuelle risici for den finansielle stabilitet som følge af internaliseret afvikling

▼B

d) 

de grænseoverskridende tjenesteydelser, som er omfattet af denne forordning, baseret på antallet og arten af CSD-links, antallet af udenlandske deltagere i de værdipapirafviklingssystemer, som drives af CSD'er, antallet og omfanget af transaktioner, hvori sådanne deltagere medvirker, antallet af udenlandske udstedere, der registrerer deres værdipapirer hos en CSD i overensstemmelse med artikel 49, og alle andre relevante kriterier

e) 

behandlingen af anmodninger om adgang i artikel 49, 52 og 53 for at fastslå, hvorfor anmodninger om adgang fra CSD'er, CCP'er og markedspladser afvises, tendenser i sådanne afvisninger og måder, hvorpå de risici, der er identificeret, kan formindskes fremover, således at der kan gives adgang og eventuelle andre væsentlige hindringer for konkurrencen inden for finansielle efterhandelsydelser

f) 

behandlingen af ansøgninger indgivet i henhold til procedurerne i artikel 23, stk. 3-7, og artikel 25, stk. 4-10

g) 

i givet fald peerevalueringprocessen for grænseoverskridende tilsyn i artikel 24, stk. 6, og om hyppigheden af sådanne evalueringer bør reduceres fremover, herunder en angivelse af, om sådanne resultater indikerer behov for mere formelle kollegier af tilsynsførende

h) 

anvendelse af medlemsstaternes regler om civilretligt ansvar for tab forårsaget af CSD'er

i) 

de procedurer og betingelser, under hvilke CSD'er er meddelt tilladelse til at udpege kreditinstitutter eller til selv at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i overensstemmelse med artikel 54 og 55, herunder en vurdering af den virkning, en sådan bestemmelse kan få for den finansielle stabilitet og konkurrenceevne for afvikling og bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i Unionen

j) 

anvendelsen af reglerne i artikel 38 om beskyttelse af deltageres og deres kunders værdipapirer, navnlig dem i artikel 38, stk. 5

k) 

anvendelsen af bøder og navnlig behovet for yderligere at harmonisere de administrative sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af kravene i denne forordning.

▼M4

l) 

behandlingen af underretninger, der indgives i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2a.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav