+Artikel 8 Korrigerende foranstaltninger
---+Artikel 8 1.
---+Artikel 8 2.
---+Artikel 8 3.
---+Artikel 8 4.

Artikel 8 Korrigerende foranstaltninger

Korrigerende foranstaltninger

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 8 1.

Hvis Kommissionen i sin årlige vurdering i henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2018/1999 og under hensyntagen til den påtænkte anvendelse af de fleksibilitetsmuligheder, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 5, 6 og 7, finder, at en medlemsstat ikke gør tilstrækkelige fremskridt med at opfylde forpligtelserne i nærværende forordnings artikel 4, skal den pågældende medlemsstat inden for tre måneder forelægge Kommissionen en korrigerende handlingsplan, der omfatter:

a) 

en detaljeret redegørelse for, hvorfor den pågældende medlemsstat ikke gør tilstrækkelige fremskridt med at opfylde disse forpligtelser

b) 

en vurdering af, hvordan EU-finansiering har støttet den pågældende medlemsstats bestræbelser på at opfylde disse forpligtelser, og af, hvordan den agter at anvende en sådan finansiering til at gøre fremskridt med at opfylde dem

c) 

yderligere foranstaltninger, der supplerer den pågældende medlemsstats integrerede nationale energi– og klimaplan i henhold til forordning (EU) 2018/1999 eller styrker dens gennemførelse, og som den skal gennemføre for at opfylde disse forpligtelser gennem nationale politikker og foranstaltninger og gennemførelse af Unionens tiltag, ledsaget af en udførlig vurdering, der underbygges af kvantitative data, hvis sådanne foreligger, af de planlagte reduktioner af drivhusgasemissionerne som følge af disse foranstaltninger

d) 

en stram tidsplan for gennemførelsen af sådanne foranstaltninger, som gør det muligt at foretage en vurdering af de årlige fremskridt med gennemførelsen.

Hvis en medlemsstat har oprettet et nationalt klimarådgivningsorgan, kan den søge rådgivning hos dette for at identificere de nødvendige foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, litra c).

Artikel 8 2.
I overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram bistår Det Europæiske Miljøagentur Kommissionen i arbejdet med at vurdere alle sådanne korrigerende handlingsplaner.
Artikel 8 3.
Kommissionen kan afgive en udtalelse om holdbarheden af de korrigerende handlingsplaner, der er forelagt i overensstemmelse med stk. 1, og skal i så fald gøre det senest fire måneder efter modtagelsen af disse planer. Den berørte medlemsstat skal tage nøje hensyn til Kommissionens udtalelse og kan revidere sin korrigerende handlingsplan i overensstemmelse hermed. Hvis den berørte medlemsstat ikke følger Kommissionens udtalelse eller en væsentlig del deraf, skal denne medlemsstat give Kommissionen en begrundelse.
Artikel 8 4.

Hver medlemsstat offentliggør sin korrigerende handlingsplan, jf. stk. 1, og enhver begrundelse, jf. stk. 3. Kommissionen offentliggør sin udtalelse, jf. stk. 3.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav