Artikel 1
Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger, der har til formål at beskytte miljøet og menneskers sundhed og at bidrage til klimaneutralitet og til at opnå en cirkulær økonomi og nulforurening ved at forebygge eller mindske de skadelige virkninger, som overførsel af affald og behandlingen af affald på affaldets bestemmelsessted kan medføre. Ved forordningen indføres procedurer og kontrolordninger for overførsler af affald, der afhænger af overførslens oprindelse, bestemmelsessted og rute, affaldstypen og den behandling, affaldet skal gennemgå ved bestemmelsesstedet.