+Artikel 68 Inspektioner foretaget af Kommissionen
---+Artikel 68 1.
---+Artikel 68 2.
---+Artikel 68 3.
---+Artikel 68 4.
---+Artikel 68 5.
---+Artikel 68 6.
---+Artikel 68 7.
---+Artikel 68 8.
---+Artikel 68 9.

Artikel 68 Inspektioner foretaget af Kommissionen

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 68 1.
Kommissionen må i overensstemmelse med artikel 67 foretage inspektioner af overførsler i henhold til artikel 60, stk. 1 og 2, i denne forordning.
Artikel 68 2.
Kommissionen må kun foretage en inspektion, hvis der er tilstrækkelig mistanke om ulovlig overførsel af affald.
Artikel 68 3.
Kommissionen forbereder og gennemfører inspektioner i tæt samarbejde med den berørte medlemsstats relevante myndigheder. Dette samarbejde omfatter udveksling af oplysninger og udveksling af synspunkter om planlægningen af inspektionerne og de skridt, der vil blive taget. Kommissionen tager hensyn til eventuelle inspektioner, igangværende retsforfølgelser eller retlige eller administrative procedurer, som en medlemsstats administrative eller retslige myndigheder foretager.

Kommissionen underretter 15 dage i forvejen det faste personale, der er ansvarlige for samarbejdet, eller de i artikel 65, stk. 2, omhandlede kontaktpunkter i den berørte medlemsstat, på hvis område inspektionen skal gennemføres, om inspektionens genstand, formål og retsgrundlag, således at de relevante myndigheder kan yde den nødvendige bistand. Til dette formål får embedsmænd fra de relevante myndigheder i den berørte medlemsstat mulighed for at deltage i inspektionerne. I hastende tilfælde, og hvis det ikke er muligt at overholde 15-dages fristen, giver Kommissionen meddelelse herom på det første passende tidspunkt.

Desuden skal inspektionerne efter anmodning fra den berørte medlemsstats relevante myndigheder foretages i fællesskab af Kommissionen og de relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat.

Artikel 68 4.
Personale og andre ledsagende personer, der af Kommissionen er bemyndiget til at foretage en inspektion, udøver deres beføjelser efter forelæggelse af en skriftlig bemyndigelse med angivelse af inspektionens genstand og formål.
Artikel 68 5.

Kommissionens personale, der foretager en inspektion, har beføjelse til:

a) 

at få adgang til alle lokaler, arealer og transportmidler tilhørende anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, transportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet

b) 

at undersøge alle relevante dokumenter vedrørende genstanden for og formålet med inspektionerne, uanset hvilket medium de er lagret på, og udfærdige eller indhente kopier eller uddrag af sådanne dokumenter i en hvilken som helst form

c) 

at anmode anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, transportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, om en redegørelse for forhold eller dokumenter vedrørende genstanden for og formålet med inspektionerne og registrere svarene

d) 

at indhente og registrere erklæringer fra anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, transportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, i forbindelse med genstanden for og formålet med inspektionerne

e) 

at foretage fysisk kontrol af affaldet og udtage prøver af affaldet med henblik på laboratorietest, hvor det er relevant.

Artikel 68 6.
Anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren og det anlæg, der modtager affaldet, skal samarbejde med Kommissionen i forbindelse med dens inspektioner.
Artikel 68 7.
De myndigheder i medlemsstaterne, der er involveret i inspektioner af overførsler af affald, og på hvis område Kommissionens inspektion skal foretages, yder efter Kommissionens anmodning den nødvendige bistand til Kommissionens personale.
Artikel 68 8.
Anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren og det anlæg, der modtager affaldet, er forpligtet til at underkaste sig Kommissionens inspektioner.
Artikel 68 9.
Konstaterer Kommissionen, at anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, modsætter sig en inspektion, yder de relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat Kommissionen den nødvendige bistand og anmoder, hvor det er relevant, om bistand fra de håndhævende myndigheder, således at Kommissionen kan foretage sin inspektion. Hvis en sådan bistand kræver bemyndigelse fra en retsmyndighed i overensstemmelse med nationale regler, anmodes der om en sådan bemyndigelse.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav