+Artikel 8 2.

Artikel 8 2.

De i stk. 1 omhandlede politikker og procedurer for IKT-operationer skal indeholde alle følgende:

a) 

en beskrivelse af IKT-aktiver, herunder alle følgende:

i) 

krav vedrørende sikker installering, vedligeholdelse, konfigurering og afinstallering af et IKT-system

ii) 

krav vedrørende forvaltning af informationsaktiver, der anvendes af IKT-aktiver, herunder behandling og håndtering heraf, hvad enten det sker automatisk eller manuelt

iii) 

krav vedrørende identifikation og kontrol af legacy-IKT-systemer,

b) 

kontroller og overvågning af IKT-systemer, herunder alle følgende:

i) 

krav til sikkerhedskopiering og genopretning af IKT-systemer

ii) 

krav til planlægning, som tager hensyn til indbyrdes afhængighed mellem IKT-systemer

iii) 

protokoller vedrørende revisionsspor og oplysninger om systemlog

iv) 

krav, som skal sikre, at udøvelsen af intern revision og anden test minimerer forstyrrelser i forretningsaktiviteterne

v) 

krav til adskillelse af IKT-produktionsmiljøer fra udviklings- og testmiljøer og andre ikkeproduktionsmiljøer

vi) 

krav om at foretage udvikling og test i miljøer, som er adskilt fra produktionsmiljøet

vii) 

krav om at foretage udvikling og test i produktionsmiljøer

c) 

fejlbehandling i IKT-systemer, herunder alle følgende:

i) 

procedurer og protokoller for fejlbehandling

ii) 

support- og fejlafhjælpningskontakter, herunder eksterne supportkontakter i tilfælde af uforudsete operationelle og tekniske problemer

iii) 

genstart af IKT-systemer, annullering af opdateringer og genopretningsprocedurer, som skal anvendes i tilfælde af forstyrrelser i IKT-systemer.

Med henblik på litra b), nr. v), skal adskillelsen omfatte alle komponenterne i miljøet, herunder konti, data eller sammenkoblinger, jf. kravene i artikel 13, stk. 1, litra a).

Med henblik på litra b), nr. vii), skal det i de politikker og procedurer, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes, at de omstændigheder, under hvilke der foretages test i et produktionsmiljø, er klart identificerede, begrundede, at de finder sted inden for et begrænset tidsrum, og at de er godkendt af den relevante funktion, jf. artikel 16, stk. 6. Finansielle enheder sikrer tilgængeligheden, fortroligheden, integriteten og autenticiteten af IKT-systemer og produktionsdata i forbindelse med udvikling og testaktiviteter i produktionsmiljøet.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav