1. Forpligtede enheder udpeger ét medlem af ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion, som skal have ansvaret for at sikre overensstemmelse med denne forordning, forordning (EU) 2023/1113 og eventuelle administrative retsakter udstedt af et tilsynsorgan (»den complianceansvarlige«).
Den complianceansvarlige sikrer, at den forpligtede enheds interne politikker, procedurer og kontroller er i overensstemmelse med den forpligtede enheds risikoeksponering, og at de gennemføres. Den complianceansvarlige sikrer også, at der afsættes tilstrækkelige menneskelige og materielle ressourcer til dette formål. Den complianceansvarlige har ansvaret for at indhente oplysninger om betydelige eller væsentlige svagheder i sådanne politikker, procedurer og kontroller.
Hvis ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion er et organ, der har et kollektivt ansvar for sine beslutninger, har den complianceansvarlige ansvaret for at bistå og rådgive det og for at forberede de beslutninger, der er omhandlet i denne artikel.