+Artikel 11 Compliancefunktioner
---+Artikel 11 1
---+Artikel 11 2
---+Artikel 11 3
---+Artikel 11 4
---+Artikel 11 5
---+Artikel 11 6
---+Artikel 11 7

Artikel 11 Compliancefunktioner

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 11 1

1.   Forpligtede enheder udpeger ét medlem af ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion, som skal have ansvaret for at sikre overensstemmelse med denne forordning, forordning (EU) 2023/1113 og eventuelle administrative retsakter udstedt af et tilsynsorgan (»den complianceansvarlige«).

Den complianceansvarlige sikrer, at den forpligtede enheds interne politikker, procedurer og kontroller er i overensstemmelse med den forpligtede enheds risikoeksponering, og at de gennemføres. Den complianceansvarlige sikrer også, at der afsættes tilstrækkelige menneskelige og materielle ressourcer til dette formål. Den complianceansvarlige har ansvaret for at indhente oplysninger om betydelige eller væsentlige svagheder i sådanne politikker, procedurer og kontroller.

Hvis ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion er et organ, der har et kollektivt ansvar for sine beslutninger, har den complianceansvarlige ansvaret for at bistå og rådgive det og for at forberede de beslutninger, der er omhandlet i denne artikel.

Artikel 11 2

2.   Forpligtede enheder skal have en compliancemedarbejder, der skal udnævnes af ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion og indtage en tilstrækkelig høj hierarkisk position, og som skal have ansvaret for politikker, procedurer og kontroller i den daglige drift af den forpligtede enheds krav for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder i forbindelse med gennemførelsen af målrettede finansielle sanktioner, og være kontaktpunkt for de kompetente myndigheder. Compliancemedarbejderen skal også have ansvar for at indberette mistænkelige transaktioner til FIU'en i overensstemmelse med artikel 69, stk. 6.

I tilfælde af forpligtede enheder, som er omfattet af kontrol af deres øverste ledelse eller reelle ejere i henhold til artikel 6 i direktiv (EU) 2024/1640 eller i henhold til andre EU-retsakter, skal compliancemedarbejderne gøres til genstand for kontrol af, at de opfylder disse krav.

Hvis den forpligtede enheds størrelse og den lave risiko, der er forbundet med dens aktiviteter, berettiger det, kan en forpligtet enhed, som er del af en koncern, som compliancemedarbejder udnævne en person, som varetager denne funktion i en anden enhed i samme koncern.

Compliancemedarbejderen kan kun afsættes efter forudgående meddelelse til ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion. Den forpligtede enhed underretter tilsynsorganet om afsættelsen af compliancemedarbejderen og angiver, om beslutningen vedrører udførelsen af de opgaver, som er tildelt i henhold til denne forordning. Compliancemedarbejderen kan på eget initiativ eller efter anmodning give tilsynsorganet oplysninger om afsættelsen. Tilsynsorganet kan anvende disse oplysninger til at varetage sine opgaver i henhold til dette stykkes andet afsnit og artikel 37, stk. 4, i direktiv (EU) 2024/1640.

Artikel 11 3

3.   Forpligtede enheder skal udstyre compliancefunktionerne med tilstrækkelige ressourcer, herunder personale og teknologi, i forhold til den forpligtede enheds størrelse, art og risici, for at de effektivt kan varetage deres opgaver, og skal sikre, at de personer, som har ansvaret for disse funktioner, tillægges beføjelser til at foreslå eventuelle nødvendige foranstaltninger, der skal sikre, at den forpligtede enheds interne politikker, procedurer og kontroller er virkningsfulde.

Artikel 11 4

4.   Forpligtede enheder træffer foranstaltninger til at sikre, at compliancemedarbejderen beskyttes mod repressalier, forskelsbehandling og eventuel anden uretfærdig behandling, og at compliancemedarbejderens beslutninger ikke undergraves eller påvirkes uretmæssigt af den forpligtede enheds kommercielle interesser.

Artikel 11 5

5.   Forpligtede enheder sikrer, at compliancemedarbejderen og den person, som har ansvaret for revisionsfunktionen omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra b), uafhængigt kan rapportere direkte til ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion og, hvis et sådant organ findes, til ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og udtrykke betænkeligheder og advare ledelsesorganet, hvis en specifik risikoudvikling påvirker eller kan påvirke den forpligtede enhed.

Forpligtede enheder sikrer, at de personer, der direkte eller indirekte deltager i gennemførelsen af denne forordning, forordning (EU) 2023/1113 og eventuelle administrative retsakter udstedt af et tilsynsorgan, har adgang til alle oplysninger og data, der er nødvendige for at varetage deres opgaver.

Artikel 11 6

6.   Den complianceansvarlige aflægger regelmæssigt rapport til ledelsesorganet om gennemførelsen af den forpligtede enheds interne politikker, procedurer og kontroller. Navnlig skal den complianceansvarlige én gang om året eller, hvor det er relevant, hyppigere forelægge en rapport om gennemførelsen af den forpligtede enheds interne politikker, procedurer og kontroller, som compliancemedarbejderen har udarbejdet, for ledelsesorganet og skal holde dette organ orienteret om resultatet af eventuelle gennemgange heraf. Den complianceansvarlige tager de nødvendige tiltag til rettidigt at afhjælpe eventuelle konstaterede mangler.

Artikel 11 7

7.   Hvis den forpligtede enheds virksomheds art, herunder dens risici og kompleksitet, og dens størrelse berettiger det, kan den complianceansvarliges funktioner og compliancemedarbejderens funktioner varetages af den samme fysiske person Disse funktioner kan sammenlægges med andre funktioner.

Hvis den forpligtede enhed er en fysisk person eller en juridisk person, hvis aktiviteter udføres udelukkende af én fysisk person, skal denne person have ansvar for at varetage de opgaver, der er fastsat i denne artikel.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav