1. Alle ansatte eller personer i sammenlignelige stillinger, herunder agenter og distributører, der direkte medvirker til, at den forpligtede enhed overholder denne forordning, forordning (EU) 2023/1113 og eventuelle administrative retsakter udstedt af et tilsynsorgan, skal gennemgå en vurdering af følgende, svarende til de risici, der er forbundet med de opgaver, der varetages, og hvis indhold er godkendt af compliancemedarbejderen:
|
a)
|
individuelle færdigheder, viden og ekspertise til at varetage deres funktioner effektivt
|
|
b)
|
godt omdømme, ærlighed og integritet.
|
Den i første afsnit omhandlede vurdering skal foretages, inden den ansatte eller en person i en sammenlignelig stilling, herunder agenter og distributører, påbegynder aktiviteterne, og den skal gentages regelmæssigt. Intensiteten af de efterfølgende vurderinger fastsættes på grundlag af de opgaver, der varetages af personen, og de risici, der er forbundet med den funktion, som denne varetager.