+Artikel 1 1

Artikel 1 1

1.   Tredjepartsudbyderen af informations- og teknologitjenester (IKT-tjenester) skal forelægge følgende oplysninger i sin begrundede ansøgning om frivillig anmodning, jf. artikel 31, stk. 11, i forordning (EU) 2022/2554, om at blive udpeget som kritisk i henhold til artikel 31, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2022/2554:

a)

den juridiske enheds navn

b)

den juridiske enheds identifikationskode

c)

kontaktpersonens navn og kontaktpunkt for den kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenester

d)

landet, hvor den juridiske enhed har sit vedtægtsmæssige hjemsted

e)

en beskrivelse af koncernstrukturen, herunder som minimum oplysninger om dens modervirksomhed og andre tilknyttede virksomheder, som leverer IKT-tjenester til finansielle enheder i EU. Nævnte oplysninger skal, når det er relevant, inkludere:

i)

de juridiske enheders navne

ii)

den juridiske enheds identifikationskode

iii)

landet, hvor den juridiske enhed har sit vedtægtsmæssige hjemsted

f)

et skøn over den markedsandel, som tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester besidder i Unionens finansielle sektor, og et skøn over typen af markedsandel efter finansiel enhed, jf. artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554, fra året for indgivelse af ansøgningen om at blive udpeget som kritisk og året forud for nævnte ansøgning

g)

en beskrivelse af hver af de IKT-tjenester, der leveres til finansielle enheder i Unionen, herunder:

i)

en beskrivelse af virksomhedens art og den type af IKT-tjenester, der leveres til finansielle enheder

ii)

en liste over de funktioner i finansielle enheder, som understøttes af de leverede IKT-tjenester, hvis sådanne findes

iii)

oplysninger om, hvorvidt de IKT-tjenester, der leveres til finansielle enheder, understøtter kritiske eller vigtige funktioner, hvis sådanne findes

h)

en liste over finansielle enheder, der gør brug af de IKT-tjenester, som tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester leverer, herunder følgende oplysninger for hver af de modtagende finansielle enheder, hvis sådanne foreligger:

i)

den juridiske enheds navn

ii)

den juridiske enheds identifikationskode, hvis tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester kender den

iii)

typen af finansiel enhed, jf. artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554

iv)

den geografiske beliggenhed, hvorfra IKT-tjenesterne leveres til denne specifikke juridiske enhed

i)

en liste over de kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, som indgår i den seneste foreliggende liste over sådanne udbydere offentliggjort af ESA'erne i henhold til artikel 31, stk. 9, i forordning (EU) 2022/2554, og som er afhængige af de tjenester, der leveres af ansøgeren, hvis en sådan foreligger

j)

en selvevaluering af følgende:

i)

graden af substituerbarhed for af de IKT-tjenester, som ansøgeren leverer, idet der tages hensyn til følgende:

—

den markedsandel, som tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester besidder i Unionens finansielle sektor

—

antallet af kendte relevante konkurrenter efter typen af IKT-tjenester eller gruppen af IKT-tjenester

—

en beskrivelse af særlige forhold vedrørende de leverede IKT-tjenester, herunder i forbindelse med eventuelle egne teknologier, eller de særlige kendetegn ved tredjepartsudbyderen af IKT-tjenesters organisation eller aktivitet

ii)

kendskab til, om der findes alternative tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, som kan levere de samme IKT-tjenester som den tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, der indgiver ansøgningen

k)

oplysninger om en fremtidig forretningsstrategi, som vedrører leveringen af IKT-tjenester og infrastrukturen i finansielle enheder i Unionen, herunder eventuelle planlagte ændringer i koncernen eller ledelsesstrukturen, adgangen til nye markeder eller aktiviteter

l)

identifikation af de underleverandører til den tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, som er blevet udpeget som kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester

m)

eventuelle andre begrundelser med relevans for ansøgningen fra tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester om at blive udpeget som kritisk.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav