EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2024/1226 af 24. april 2024 om, hvad der skal anses for strafbare handlinger og for sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger og om ændring af direktiv (EU) 2018/1673

(1)

For at sikre en effektiv anvendelse af Unionens restriktive foranstaltninger og det indre markeds integritet i Unionen og for at opnå et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er det nødvendigt at fastsætte minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

(2)

Unionens restriktive foranstaltninger såsom foranstaltninger vedrørende indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer, forbud mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed og forbud mod indrejse i eller transit gennem en medlemsstats område samt sektorspecifikke økonomiske og finansielle foranstaltninger og våbenembargoer er et vigtigt redskab til at fremme målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) som fastlagt i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Disse mål omfatter at værne om Unionens værdier, sikkerhed, uafhængighed og integritet, at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkerettens principper og at bevare freden samt at forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med målene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt.

(3)

For at sikre en effektiv anvendelse af Unionens restriktive foranstaltninger er det nødvendigt, at medlemsstaterne har strafferetlige eller ikkestrafferetlige sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, inklusive deri fastsatte forpligtelser såsom vedrørende indberetning, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Det er også nødvendigt, at disse sanktioner omfatter omgåelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

(4)

Effektiv anvendelse af Unionens restriktive foranstaltninger kræver fælles minimumsregler vedrørende definitionerne af strafbar adfærd, hvorved Unionens restriktive foranstaltninger overtrædes. Medlemsstaterne bør sikre, at en sådan adfærd udgør en strafbar handling, når den er forsætlig og i strid med et forbud eller en forpligtelse, der udgør en af Unionens restriktive foranstaltninger eller, hvor det er nødvendigt at gennemføre de pågældende foranstaltninger i national ret, er fastlagt i en national bestemmelse til gennemførelse af Unionens restriktive foranstaltninger. Visse former for adfærd bør også udgøre en strafbar handling, hvis der handles groft uagtsomt. For så vidt angår de strafbare handlinger, der er definerede i dette direktiv, bør begrebet »grov uagtsomhed« fortolkes i overensstemmelse med national ret under hensyntagen til relevant retspraksis fra EU-Domstolen. Medlemsstaterne bør kunne beslutte, at overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger, der involverer pengemidler, økonomiske ressourcer, varer, tjenesteydelser, transaktioner eller aktiviteter af en værdi på under 10 000 EUR, ikke udgør strafbare handlinger. Udelukkelsen af visse overtrædelser fra dette direktivs anvendelsesområde berører ikke forpligtelser, der er fastlagt i retsakter, der fastsætter Unionens restriktive foranstaltninger, for at sikre, at overtrædelser kan straffes med strafferetlige eller ikkestrafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

(5)

Retsakter, der fastsætter Unionens restriktive foranstaltninger, kan fastsætte undtagelser fra eller fravigelser af de forbud, der er fastsat i dem. Adfærd, der enten er omfattet af en undtagelse i henhold til en retsakt, der fastsætter Unionens restriktive foranstaltninger, eller er godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder ved en fravigelse i overensstemmelse med en retsakt, der fastsætter Unionens restriktive foranstaltninger, bør ikke betragtes som en overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

(6)

En effektiv anvendelse af Unionens restriktive foranstaltninger kræver navnlig fælles minimumsregler for overtrædelser af foranstaltninger, der består i indefrysning af pengemidler eller økonomiske ressourcer som fastsat i de relevante rådsforordninger. Disse foranstaltninger omfatter forbud mod direkte eller indirekte at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed eller til fordel for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af foranstaltninger, der består i indefrysning af pengemidler eller økonomiske ressourcer, samt forpligtelsen til at indefryse alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører eller ejes, besiddes eller kontrolleres af de samme personer, enheder eller organer.

(7)

Unionens restriktive foranstaltninger indeholder indrejserestriktioner (rejseforbud), som bør være omfattet af dette direktiv. Sådanne foranstaltninger, der normalt fastsættes i en rådsafgørelse, som vedtages på grundlag af artikel 29 i TEU, og gennemføres i national ret, pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forhindre udpegede personer i at rejse ind i eller gennem alle zoner i en medlemsstats område.

(8)

Medlemsstaterne opfordres til at være særligt opmærksomme på mekanismerne for tildeling af statsborgerskab og opholdsret for at forhindre personer, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, i at anvende disse mekanismer til at overtræde Unionens restriktive foranstaltninger.

(9)

At indgå i eller videreføre transaktioner af enhver art, herunder finansielle transaktioner, samt tildeling eller fortsat gennemførelse af offentlige kontrakter eller koncessionskontrakter, der falder under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF (4), 2014/23/EU (5), 2014/24/EU (6) eller 2014/25/EU (7), med et tredjeland, organer i et tredjeland eller enheder og organer, der direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af et tredjeland eller organer i et tredjeland, bør udgøre en strafbar handling, hvor forbuddet mod eller begrænsningen af denne adfærd udgør en af Unionens restriktive foranstaltninger.

(10)

Unionens restriktive foranstaltninger omfatter forbud mod handel, import, eksport, salg, køb, overførsel, transit eller transport af varer eller tjenesteydelser. Overtrædelse af sådanne forbud bør udgøre en strafbar handling, herunder hvor varerne importeres eller eksporteres fra eller til et tredjeland med henblik på at få dem overført til et bestemmelsessted, for hvilket forbuddet mod import, eksport, salg, køb, overførsel, transit eller transport af de pågældende varer udgør en af Unionens restriktive foranstaltninger. Direkte eller indirekte levering af teknisk bistand, mæglervirksomhed, forsikring og enhver anden tjenesteydelse med forbindelse til de pågældende varer eller tjenesteydelser bør også udgøre en strafbar handling. Med henblik herpå omfatter begrebet »varer« produkter såsom militærteknologi og -udstyr, varer, software og teknologi, der er opført på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr vedtaget af Rådet den 20. februar 2023 (8) eller er opført i bilag I og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 (9).

(11)

Unionens restriktive foranstaltninger omfatter sektorspecifikke økonomiske og finansielle foranstaltninger vedrørende levering af finansielle tjenesteydelser eller udførelse af finansielle aktiviteter. Sådanne finansielle tjenesteydelser og aktiviteter omfatter, men er ikke begrænset til, finansiering og finansiel bistand, investering og levering af investeringstjenester, udstedelse af omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, modtagelse af indskud, levering af specialiserede tjenester til finansielle betalingsmeddelelser, handel med pengesedler, kreditvurderingstjenester samt levering af kryptoaktiver og -tegnebøger. Overtrædelse af de pågældende sektorspecifikke økonomiske og finansielle foranstaltninger bør udgøre en strafbar handling.

(12)

Unionens restriktive foranstaltninger omfatter sektorspecifikke økonomiske og finansielle foranstaltninger vedrørende levering af andre tjenester end finansielle tjenesteydelser. Sådanne tjenester omfatter, men er ikke begrænset til, levering af juridisk rådgivning, tillidstjenester, PR-tjenester, regnskabsføring, revision, bogføring og skatterådgivning, virksomheds- og ledelsesrådgivning, IT-rådgivning, radio- og TV-virksomhed og arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Overtrædelse af de pågældende sektorspecifikke økonomiske og finansielle foranstaltninger bør udgøre en strafbar handling.

(13)

Ingen af bestemmelserne i dette direktiv bør forstås således, at de pålægger fysiske personer forpligtelser, der ville berøre retten til ikke at inkriminere sig selv og til ikke at udtale sig, som fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 (10), for de medlemsstater, der er bundet af det, og i artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«).

(14)

En effektiv anvendelse af Unionens restriktive foranstaltninger kræver fælles minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger, der består i en adfærd, hvorved Unionens restriktive foranstaltninger omgås.

(15)

Et eksempel på en adfærd, hvorved Unionens restriktive foranstaltninger omgås, og som er stadig mere udbredt, er udpegede personers, enheders og organers praksis med at bruge pengemidler eller økonomiske ressourcer, der direkte eller indirekte ejes, besiddes eller kontrolleres af de pågældende udpegede personer, enheder eller organer, overføre dem til tredjemand eller på anden måde disponere over dem med henblik på at skjule de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer. Desuden udgør den praksis, der består i at afgive urigtige eller vildledende oplysninger, herunder ufuldstændige relevante oplysninger, med henblik på at hemmeligholde det forhold, at en udpeget person eller enhed eller et udpeget organ er den endelige ejer eller begunstigede af pengemidler eller økonomiske ressourcer, som er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, også en omgåelse af Unionens restriktive foranstaltninger. Denne adfærd, der omgår Unionens restriktive foranstaltninger, bør derfor udgøre en strafbar handling i henhold til dette direktiv.

(16)

Manglende overholdelse af en forpligtelse til at indberette til de kompetente administrative myndigheder fastlagt i retsakter, der fastsætter Unionens restriktive foranstaltninger, bør udgøre en strafbar handling i henhold til dette direktiv.

(17)

En effektiv anvendelse af Unionens restriktive foranstaltninger kræver fælles minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger, der består i at overtræde eller ikke at opfylde specifikke vilkår i tilladelser udstedt af de kompetente myndigheder til at foretage visse aktiviteter, som i mangel af en sådan tilladelse er en overtrædelse af et forbud eller en begrænsning, der udgør en af Unionens restriktive foranstaltninger. Enhver aktivitet, der udføres uden tilladelse, vil afhængigt af sagens omstændigheder kunne betragtes som en overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, der består i indefrysning af pengemidler eller økonomiske ressourcer, rejseforbud, våbenembargoer eller andre sektorspecifikke økonomiske og finansielle foranstaltninger.

(18)

Retlige aktører som defineret af medlemsstaterne bør være omfattet af dette direktiv, herunder forpligtelsen til at indberette overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger, når de leverer tjenesteydelser i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter såsom juridiske, finansielle eller handelsmæssige tjenesteydelser. Der er en klar risiko for, at de pågældende retlige aktørers tjenester misbruges til at overtræde Unionens restriktive foranstaltninger. Der bør imidlertid være undtagelser fra enhver forpligtelse til at indberette oplysninger, som de modtager fra eller indhenter om en af deres klienter, når de vurderer klientens retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer klienten under eller i forbindelse med retslige procedurer, herunder rådgiver om indledning eller undgåelse af sådanne retslige procedurer. En sådan juridisk rådgivning bør derfor fortsat være omfattet af tavshedspligt, medmindre den retlige aktør forsætligt deltager i overtrædelsen af Unionens restriktive foranstaltninger, den juridiske rådgivning ydes med henblik på at overtræde Unionens restriktive foranstaltninger, eller den retlige aktør ved, at klienten søger juridisk rådgivning med henblik på at overtræde Unionens restriktive foranstaltninger.

(19)

Unionens restriktive foranstaltninger bør ikke føre til forskelsbehandling af kredit- og finansieringsinstitutters kunder eller til uberettiget udelukkelse af dem fra adgang til finansielle tjenesteydelser.

(20)

Dette direktiv har ikke til formål at kriminalisere humanitær bistand til personer i nød eller aktiviteter til støtte for grundlæggende menneskelige behov, der ydes i overensstemmelse med principperne om upartiskhed, medmenneskelighed, neutralitet og uafhængighed og, i givet fald, den humanitære folkeret.

(21)

Anstiftelse og medvirken til begå en strafbare handling i henhold til dette direktiv bør kriminaliseres. Forsøg på at begå visse strafbare handlinger i henhold til dette direktiv bør også kriminaliseres.

(22)

Sanktionerne over for fysiske personer for strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger som defineret i dette direktiv bør være effektive, have afskrækkende virkning og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Med henblik herpå bør der fastsættes mindsteniveauer for den maksimale fængselsstraf for fysiske personer. Der bør i straffesager også være mulighed for accessoriske sanktioner eller foranstaltninger.

(23)

Eftersom juridiske personer også er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, bør sådanne juridiske personer drages til ansvar for lovovertrædelser vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger som defineret i dette direktiv. Ved »juridiske personer« forstås herved enhver retlig enhed, der har denne status i henhold til gældende ret, dog ikke stater eller offentlige organer under udøvelsen af offentligretlige beføjelser samt offentligretlige internationale organisationer. Med henblik på at nå dette direktivs mål bør medlemsstater, hvis nationale ret fastsætter strafferetligt ansvar for juridiske personer, sikre, at deres nationale ret indeholder strafferetlige sanktioner som fastsat i dette direktiv, hvis typer og niveauer er effektive, har afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Med henblik på at nå dette direktivs mål bør medlemsstater, hvis nationale ret ikke fastsætter strafferetligt ansvar for juridiske personer, sikre, at deres nationale ret g indeholder administrative sanktioner som fastsat i dette direktiv, hvis typer og niveauer er effektive, har afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. De maksimale bødeniveauer, der er fastsat i dette direktiv for de heri definerede lovovertrædelser, bør i det mindste finde anvendelse på de alvorligste af disse lovovertrædelser. Det er vigtigt, at adfærdens alvor samt de berørte juridiske personers individuelle, finansielle og øvrige omstændigheder tages i betragtning for at sikre, at den pålagte sanktion er effektiv, har afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte de maksimale bødeniveauer enten som en procentdel af den pågældende juridiske persons samlede omsætning på verdensplan eller fastsætte faste beløb. Medlemsstaterne bør beslutte, hvilken af disse to muligheder de vil anvende, når de gennemfører dette direktiv.

(24)

Hvor medlemsstaterne ved fastsættelsen af de bøder, der skal pålægges juridiske personer, vælger at anvende kriteriet om en juridisk persons samlede omsætning på verdensplan, bør de beslutte, om denne omsætning skal beregnes på grundlag af det regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvor den strafbare handling blev begået, eller det regnskabsår, der går forud for afgørelsen om pålæggelse af bøden. Medlemsstaterne bør også overveje at fastsætte regler for de tilfælde, hvor det ikke er muligt at fastsætte en bødes størrelse på grundlag af den juridiske persons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvor den strafbare handling blev begået, eller i det regnskabsår, der går forud for afgørelsen om pålæggelse af bøden. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne kunne tage hensyn til andre kriterier, såsom den samlede omsætning på verdensplan i et andet regnskabsår. Hvor disse regler omfatter fastsættelse af bøder i faste beløb, bør det ikke være nødvendigt, at de maksimale niveauer af disse beløb når de niveauer, der er fastsat i dette direktiv som mindstekravet for maksimale bøder fastsat i faste beløb.

(25)

Hvor medlemsstaterne vælger et maksimalt niveau for bøder, der fastsættes i faste beløb, bør sådanne niveauer fastsættes i national ret. De højeste bødeniveauer bør gælde for de groveste strafbare handlinger, der er definerede i dette direktiv, og som begås af juridiske personer med økonomisk styrke. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, hvordan disse højeste bødeniveauer skal beregnes, herunder fastlægge særlige betingelser herfor. Medlemsstaterne opfordres til regelmæssigt at revidere de bødeniveauer, der fastsættes i faste beløb, med hensyn til inflationsrater og andre udsving i pengeværdien i overensstemmelse med procedurerne i deres nationale ret. Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, bør fastsætte maksimale bødeniveauer i deres valuta, som svarer til de i dette direktiv fastsatte niveauer i euro på datoen for dets ikrafttræden. Disse medlemsstater opfordres til regelmæssigt at revidere bødeniveauerne, også med hensyn til udviklingen i vekselkursen.

(26)

Fastsættelsen af det maksimale bødeniveau berører ikke dommeres eller domstoles skønsbeføjelser i straffesager til at pålægge passende sanktioner i de enkelte sager. Da dette direktiv ikke fastsætter nogen mindste bødesatser, bør dommerne eller domstolene under alle omstændigheder pålægge passende sanktioner under hensyntagen til den pågældende juridiske persons individuelle, finansielle og øvrige omstændigheder og adfærdens alvor.

(27)

De sanktionsniveauer, der pålægges i praksis, bør tilnærmes yderligere, og effektiviteten af de pågældende niveauer bør fremmes gennem fælles skærpende omstændigheder, der i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i national ret afspejler alvoren af den begåede strafbare handling. Begrebet »skærpende omstændigheder« bør forstås som enten faktiske forhold, der gør det muligt for en national dommer eller domstol at pålægge strengere straffe for den strafbare handling end den straf, der normalt idømmes uden sådanne forhold, eller som muligheden for at behandle flere strafbare handlinger kumulativt for at øge sanktionsniveauet. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med national ret sikre, at mindst ét af følgende forhold kan betragtes som skærpende omstændigheder: lovovertrædelsen blev begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA (11); den strafbare handling omfattede falske eller forfalskede dokumenter; lovovertrædelsen blev begået af en professionel tjenesteyder i strid med en sådan professionel tjenesteyders professionelle forpligtelser; lovovertrædelsen blev begået af en embedsmand som led i sine tjenestepligter, som kan være en hvilken som helst relevant embedsmand, uanset om vedkommende har en officiel offentlig funktion i Unionen, i medlemsstaterne eller i tredjelande, eller en anden person, der udøver en offentlig funktion; lovovertrædelsen gav eller forventedes at give betydelige økonomiske fordele eller forhindre betydelige udgifter, direkte eller indirekte; lovovertræderen ødelagde bevismateriale eller intimiderede eller påvirkede vidner eller anmeldere; eller den fysiske eller juridiske person har tidligere fået en endelig dom. Medlemsstater bør sikre, at mindst én af disse skærpende omstændigheder er fastsat som en mulig skærpende omstændighed i overensstemmelse med gældende regler i deres retssystem om skærpende omstændigheder. Under alle omstændigheder bør det ligge inden for dommerens eller domstolens skønsbeføjelser at afgøre, hvorvidt straffen skal skærpes under hensyntagen til de specifikke omstændighederne i hver enkelt sag.

(28)

Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med national ret sikre, at mindst ét af følgende forhold kan betragtes som formildende omstændigheder: lovovertræderen giver de kompetente myndigheder oplysninger, som de ellers ikke ville have været i stand til at opnå, og som hjælper dem med at identificere eller retsforfølge andre lovovertrædere, eller lovovertræderen giver de kompetente myndigheder oplysninger, som de ellers ikke ville have været i stand til at opnå, og som hjælper dem med at fremskaffe bevismateriale. Det bør ved vurderingen af de formildende omstændigheder ligge inden for dommerens eller domstolens skønsbeføjelser at afgøre, hvorvidt straffen skal mildnes under hensyntagen til de specifikke omstændigheder i hver enkelt sag. Disse omstændigheder kan omfatte karakteren, timingen og omfanget af de oplysninger, der gives, og graden af samarbejdsvilje, som lovovertræderen udviser.

(29)

Indefrysning af pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er indført ved Unionens restriktive foranstaltninger, er af administrativ karakter. Der bør derfor skelnes mellem en sådan indefrysning og beslaglæggelsesforanstaltninger af strafferetlig karakter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU (12). Medlemsstaterne bør sikre, at redskaber benyttet til og udbytte af de i dette direktiv omhandlede lovovertrædelser kan indefryses og konfiskeres. Medlemsstater bundet af direktiv 2014/42/EU bør gøre dette i overensstemmelse med nævnte direktiv. Specifikt i tilfælde, hvor den udpegede person eller repræsentanten for en udpeget enhed eller for et udpeget organ begår eller deltager i visse lovovertrædelser vedrørende omgåelse af Unionens restriktive foranstaltninger, er der herudover behov for at sikre, at pengemidler og økonomiske ressourcer, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, kan indefryses og konfiskeres, selv når de muligvis ikke udgør redskaber eller udbytte i henhold til direktiv 2014/42/EU. I disse tilfælde kan den udpegede person eller enhed eller det udpegede organ som følge af den skjulende adfærd fortsat have adgang til og gøre fuld brug af eller afhænde de pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, og som er blevet skjult. Disse pengemidler eller økonomiske ressourcer bør derfor indefryses og konfiskeres i overensstemmelse med direktiv 2014/42/EU. Dette bør ikke berøre rettighederne hos tredjemænd, der har handlet i god tro.

(30)

Medlemsstaterne bør desuden fastsætte regler om forældelsesfrister, der er nødvendige for effektivt at bekæmpe strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, uden at dette berører nationale regler, der ikke fastsætter forældelsesfrister for efterforskning, retsforfølgning og håndhævelse. Medlemsstaterne har i henhold til dette direktiv tilladelse til at fastsætte kortere forældelsesfrister end dem, der er fastsat i dette direktiv, forudsat at det i deres retssystemer er muligt at afbryde eller suspendere sådanne kortere forældelsesfrister i tilfælde af handlinger, der kan bestemmes nærmere i overensstemmelse med national ret.

(31)

I betragtning af navnlig lovovertrædernes globale aktiviteter, samt den grænseoverskridende karakter af de strafbare handlinger, der er defineret i dette direktiv og muligheden for at foretage grænseoverskridende efterforskning, bør medlemsstaterne fastlægge jurisdiktion med henblik på effektivt at bekæmpe sådanne strafbare handlinger.

(32)

For at sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgning af overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger bør medlemsstaterne give deres kompetente myndigheder effektive efterforskningsværktøjer som dem, der findes i deres nationale ret til bekæmpelse af organiseret kriminalitet eller andre sager om alvorlig kriminalitet, hvis og i det omfang anvendelsen af disse værktøjer er hensigtsmæssig og står i et rimeligt forhold til karakteren og grovheden af de strafbare handlinger som fastsat i national ret. Sådanne værktøjer vil kunne omfatte aflytning af kommunikation, skjult overvågning, herunder elektronisk overvågning, kontrollerede leverancer, overvågning af bankkonti og andre finansielle efterforskningsværktøjer. Disse værktøjer bør anvendes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og under fuld overholdelse af chartret. Det er bydende nødvendigt, at retten til beskyttelse af personoplysninger respekteres.

(33)

Personer, der er omhandlet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (13), og som giver de kompetente myndigheder oplysninger om tidligere, igangværende eller planlagte overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger, herunder forsøg på at omgå dem, som de har modtaget i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter, risikerer at blive udsat for repressalier i denne forbindelse. Sådanne indberetninger fra indberettende personer kan styrke håndhævelsen af Unionens restriktive foranstaltninger ved at give oplysninger, der f.eks. omhandler forhold vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, omstændigheder omkring sådanne overtrædelser og de involverede personer, virksomheder og tredjelande. Det bør derfor sikres, at der er truffet passende foranstaltninger til, at sådanne indberettende personer kan anvende fortrolige kanaler til at advare de kompetente myndigheder, og til at beskytte dem mod repressalier. Med henblik herpå bør det fastsættes, at direktiv (EU) 2019/1937 finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser, på de betingelser, der er fastsat deri.

(34)

For at sikre et effektivt, integreret og sammenhængende håndhævelsessystem bør medlemsstaterne tilrettelægge internt samarbejde og intern kommunikation mellem alle deres kompetente myndigheder der er involveret i administrativ og strafferetlig håndhævelse.

(35)

For at sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgning af overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger bør medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejde med hinanden gennem og med Europol, Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed inden for rammerne af deres respektive beføjelser og i overensstemmelse med de gældende retlige rammer. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør også udveksle oplysninger om praktiske spørgsmål indbyrdes og med Kommissionen. Kommissionen kan om nødvendigt oprette et netværk af eksperter og fagfolk for at udveksle bedste praksis og yde bistand til medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på at lette efterforskningen af lovovertrædelser vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger. En sådan bistand bør ikke indebære, at Kommissionen deltager i de medlemsstaternes kompetente myndigheders efterforskning og retsforfølgning af individuelle straffesager og bør ikke forstås således, at den omfatter finansiel støtte eller nogen anden budgetmæssig forpligtelse fra Kommissionens side.

(36)

For effektivt at kunne bekæmpe de strafbare handlinger, der er defineret i dette direktiv, er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne indsamler nøjagtige, sammenhængende og sammenlignelige statistiske data om disse strafbare handlinger. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der findes et passende system til registrering, fremstilling og fremsendelse af eksisterende statistiske data om de lovovertrædelser, der er defineret i dette direktiv. Det er vigtigt, at disse statistiske data anvendes af medlemsstaterne til brug for den strategiske og operationelle planlægning af håndhævelsesaktiviteter, til analyse af omfanget af og tendenserne forbundet med lovovertrædelser vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger og til at informere borgerne. Medlemsstaterne bør fremsende relevante statistiske data til Kommissionen om sager vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, udtrukket fra data, der allerede findes på centraliseret eller decentraliseret niveau i hele medlemsstaten. Kommissionen bør regelmæssigt vurdere og i en rapport offentliggøre resultaterne af sin vurdering på grundlag af de statistiske data, som medlemsstaterne fremsender.

(37)

En ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 (14) bør sikre, at overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger vil blive betragtet som en underliggende forbrydelse for hvidvask af penge i overensstemmelse med nævnte direktiv.

(38)

I betragtning af det presserende behov for at drage enkeltpersoner og juridiske personer, der er involveret i overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, til ansvar, bør medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden for 12 måneder fra datoen for dets ikrafttræden.

(39)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(40)

I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, har Irland ved skrivelse af 3. marts 2023 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(41)

Målene for dette direktiv, nemlig at fastsætte fælles minimumsregler vedrørende definitionerne af lovovertrædelser vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger og adgang til strafferetlige sanktioner for strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, kan ikke i tilstrækkelig grad opnås af medlemsstaterne under hensyntagen til den iboende grænseoverskridende karakter af overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger og risikoen for, at de kan underminere opfyldelsen af Unionens mål om at opretholde international fred og sikkerhed og værne om Unionens fælles værdier, men kan på grund af dette direktivs omfang og virkning bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(42)

Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne sikre, at mistænktes og tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager overholdes. I den forbindelse bør forpligtelser i henhold til dette direktiv ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser i henhold til EU-retten om proceduremæssige rettigheder i straffesager, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU (15), 2012/13/EU (16), 2013/48/EU (17), (EU) 2016/343, (EU) 2016/800 (18) og (EU) 2016/1919 (19).

(43)

Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig anerkendes i chartret, herunder retten til frihed og sikkerhed, beskyttelse af personoplysninger, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, ejendomsretten, adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang, uskyldsformodning og retten til et forsvar, herunder retten til ikke at inkriminere sig selv og til ikke at udtale sig, legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem strafbare handlinger og straf, herunder princippet om, at strafferetlige sanktioner ikke må have tilbagevirkende kraft, samt ne bis in idem-princippet. Dette direktiv sigter mod at sikre fuld overholdelse af disse rettigheder og principper og skal gennemføres i overensstemmelse hermed —