+Artikel 34 Anvendelsesområde for skærpede kundekendskabsprocedurer
---+Artikel 34 1
---+Artikel 34 2
---+Artikel 34 3
---+Artikel 34 4
---+Artikel 34 5
---+Artikel 34 6
---+Artikel 34 7
---+Artikel 34 8
|
Artikel 34 Anvendelsesområde for skærpede kundekendskabsprocedurer
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 34 1
|
1. I de situationer, der er omhandlet i artikel 29, 30, 31 og 36-46, samt i andre situationer med højere risiko, som forpligtede enheder har identificeret i henhold til artikel 20, stk. 2, andet afsnit, anvender forpligtede enheder skærpede kundekendskabsprocedurer for på passende vis at styre og afbøde sådanne risici.
|
|
Artikel 34 2
|
2. Forpligtede enheder undersøger oprindelsen af og bestemmelsesstedet for midler, der indgår i alle transaktioner, og formålet med alle transaktioner, som opfylder mindst én af følgende betingelser:
|
a)
|
transaktionen er kompleks
|
|
b)
|
transaktionen er usædvanligt stor
|
|
c)
|
transaktionen gennemføres efter et usædvanligt mønster
|
|
d)
|
transaktionen har intet åbenbart økonomisk eller lovligt formål.
|
|
|
Artikel 34 3
|
3. Med undtagelse af de tilfælde, der er omfattet af dette kapitels afdeling 2, tager forpligtede enheder, når de vurderer risiciene for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som hidrører fra en forretningsforbindelse eller lejlighedsvis transaktion, som minimum hensyn til de faktorer, der udgør en potentiel højere risiko, jf. bilag III, og de retningslinjer, der er vedtaget af AMLA i henhold til artikel 32, samt eventuelle andre indikatorer for højere risiko såsom underretninger udstedt af FIU'en og resultater af risikovurderingen på virksomhedsplan i henhold til artikel 10.
|
|
Artikel 34 4
|
4. Med undtagelse af de tilfælde, der er omfattet af dette kapitels afdeling 2, anvender forpligtede enheder i tilfælde med højere risiko, som omhandlet i denne artikels stk. 1, skærpede kundekendskabsprocedurer, som står i rimeligt forhold til de identificerede højere risici, hvilket kan omfatte følgende procedurer:
|
a)
|
indhentning af yderligere oplysninger om kunden og de reelle ejere
|
|
b)
|
indhentning af yderligere oplysninger om forretningsforbindelsens tilsigtede beskaffenhed
|
|
c)
|
indhentning af yderligere oplysninger om midlernes oprindelse og oprindelsen af kundens og den reelle ejers formue
|
|
d)
|
indhentning af oplysninger om begrundelsen for de påtænkte eller gennemførte transaktioner og deres overensstemmelse med forretningsforbindelsen
|
|
e)
|
indhentning af den øverste ledelses godkendelse med henblik på at etablere eller fortsætte en forretningsforbindelse
|
|
f)
|
gennemførelse af skærpet overvågning af forretningsforbindelsen ved at øge antallet og hyppigheden af kontroller og ved at udvælge transaktionsmønstre, der kræver nærmere undersøgelse
|
|
g)
|
krav om, at den første betaling foretages via en konto i kundens navn i et kreditinstitut, der er omfattet af standarder for kundekendskabsprocedurer, som ikke er mindre omfattende end dem, der er fastsat i denne forordning.
|
|
|
Artikel 34 5
|
5. Hvis en forretningsforbindelse, der er identificeret som havende en højere risiko, omfatter håndtering af aktiver med en værdi på mindst 5 000 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national eller udenlandsk valuta gennem skræddersyede tjenesteydelser for en kunde, der har samlede aktiver med en værdi på mindst 50 000 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national eller udenlandsk valuta, hvad enten det er i finansielle eller investerbare aktiver eller fast ejendom eller en kombination heraf, med undtagelse af den pågældende kundes private bopæl, anvender kreditinstitutter og finansieringsinstitutter og udbydere af tjenester til truster eller virksomheder følgende skærpede kundekendskabsprocedurer, ud over eventuelle skærpede kundekendskabsprocedurer, der anvendes i henhold til stk. 4:
|
a)
|
specifikke procedurer, herunder procedurer til afbødning af risici i forbindelse med skræddersyede tjenester og produkter, der tilbydes den pågældende kunde
|
|
b)
|
indhentning af yderligere oplysninger om kundens midlers oprindelse
|
|
c)
|
forebyggelse og håndtering af interessekonflikter mellem kunden og den øverste ledelse eller ansatte i den forpligtede enhed, der udfører opgaver i forbindelse med den forpligtede enheds regelefterlevelse i forhold til den pågældende kunde.
|
Senest den 10. juli 2027 udsteder AMLA retningslinjer for de foranstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter og udbydere af tjenester til truster og virksomheder skal træffe for at fastslå, om en kunde har samlede aktiver med en værdi på mindst 50 000 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national eller udenlandsk valuta i finansielle eller investerbare aktiver eller fast ejendom, og hvordan denne værdi opgøres.
|
|
Artikel 34 6
|
6. Med undtagelse af de tilfælde, der er omfattet af dette kapitels afdeling 2, kan medlemsstaterne, når de identificerer tilfælde med højere risici i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2024/1640, herunder som resultat af sektorspecifikke risikovurderinger, som medlemsstater har foretaget, pålægge forpligtede enheder at anvende skærpede kundekendskabsprocedurer og i givet fald beskrive disse procedurer. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og AMLA om deres beslutninger, der pålægger skærpede kundekendskabskrav for forpligtede enheder, der er etableret på deres område, inden for én måned efter vedtagelsen heraf, ledsaget af en begrundelse for de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som ligger til grund for en sådan beslutning.
Når de risici, som medlemsstaterne har identificeret i henhold til første afsnit, med sandsynlighed stammer fra lande uden for Unionen og kan få indvirkning på Unionens finansielle system, overvejer AMLA efter anmodning fra Kommissionen eller på eget initiativ at ajourføre de retningslinjer, som den har vedtaget i henhold til artikel 32.
|
|
Artikel 34 7
|
7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 85 med henblik på at supplere denne forordning, hvis den identificerer yderligere tilfælde med højere risiko som omhandlet i denne artikels stk. 1, der påvirker Unionen som helhed, og skærpede kundekendskabsprocedurer, som forpligtede enheder skal anvende i disse tilfælde, under hensyntagen til medlemsstaternes underretninger i henhold til nærværende artikels stk. 6, første afsnit.
|
|
Artikel 34 8
|
8. Skærpede kundekendskabsprocedurer skal ikke anvendes automatisk over for filialer eller datterselskaber af forpligtede enheder, som er etableret i Unionen og beliggende i de tredjelande, der er omhandlet i artikel 29, 30 og 31, hvis disse filialer eller datterselskaber til fulde overholder de politikker, procedurer og kontroller, der er indført på koncernplan, i overensstemmelse med artikel 17.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|