+Artikel 76 Behandling af personoplysninger
---+Artikel 76 1
---+Artikel 76 2
---+Artikel 76 3
---+Artikel 76 4
---+Artikel 76 5

Artikel 76 Behandling af personoplysninger

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 76 1

1.   I det omfang det er strengt nødvendigt med henblik på at forhindre hvidvask af penge og finansiering af terrorisme kan forpligtede enheder behandle særlige kategorier af personoplysninger, jf. artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, og personoplysninger, som vedrører straffedomme og lovovertrædelser, jf. nævnte forordnings artikel 10, med forbehold af de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2 og 3.

Artikel 76 2

2.   Forpligtede enheder skal kunne behandle personoplysninger, der er omfattet af artikel 9 i forordning (EU) 2016/679, forudsat at:

a)

de oplyser deres kunder eller potentielle kunder om, at sådanne datakategorier kan blive behandlet med henblik på at opfylde kravene i denne forordning

b)

dataene hidrører fra pålidelige kilder og er nøjagtige og ajourførte

c)

de ikke træffer beslutninger, der vil føre til partiske og diskriminerende resultater på grundlag af disse data

d)

de vedtager foranstaltninger med et højt sikkerhedsniveau i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) 2016/679, navnlig hvad angår fortrolighed.

Artikel 76 3

3.   Forpligtede enheder skal være i stand til at behandle personoplysninger, der er omfattet af artikel 10 i forordning (EU) 2016/679, forudsat at de opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og at:

a)

sådanne personoplysninger vedrører hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme

b)

de forpligtede enheder har indført procedurer, der under behandlingen af sådanne data giver mulighed for at skelne mellem påstande, efterforskninger, retssager og domfældelser, idet der tages hensyn til den grundlæggende ret til retfærdig rettergang, retten til et forsvar og uskyldsformodningen.

Artikel 76 4

4.   Personoplysninger må kun behandles af forpligtede enheder på grundlag af denne forordning med det formål at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og må ikke behandles yderligere på en måde, der er uforenelig med dette formål. Det er forbudt at behandle personoplysninger på grundlag af denne forordning til kommercielle formål.

Artikel 76 5

5.   Forpligtede enheder kan vedtage afgørelser som følge af automatiske processer, herunder profilering som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679, eller af processer, der involverer systemer med kunstig intelligens som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/xxx (45), forudsat at:

a)

de data, der behandles af sådanne systemer, er begrænset til data, der er indhentet i henhold til denne forordnings kapitel III

b)

enhver beslutning om at indgå eller nægte at indgå eller opretholde en forretningsforbindelse med en kunde eller om at gennemføre eller nægte at gennemføre en lejlighedsvis transaktion for en kunde eller om at øge eller mindske omfanget af de kundekendskabsprocedurer, der anvendes i henhold til denne forordnings artikel 20, er genstand for meningsfuld menneskelig indgriben for at sikre, at en sådan beslutning er nøjagtig og hensigtsmæssig, og

c)

kunden kan få en forklaring på den afgørelse, som den forpligtede enhed har truffet, og kan anfægte denne afgørelse, bortset fra en indberetning som omhandlet i denne forordnings artikel 69.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav