+Artikel 36 Fradrag i egentlige kernekapitalposter
---+Artikel 36 1.
---+Artikel 36 2.
---+Artikel 36 3.
---+Artikel 36 4.
---+Artikel 36 5.

Artikel 36 Fradrag i egentlige kernekapitalposter

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 36 1.

Institutterne foretager følgende fradrag i egentlige kernekapitalposter:

a) 

tab i det løbende regnskabsår

▼M8

b) 

immaterielle aktiver med undtagelse af forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvirkes negativt af instituttets afvikling, insolvens eller likvidation

▼B

c) 

udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet

▼M17

d) 

for institutter, der beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringsbeløb ved hjælp af den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), IRB-underskuddet, hvis det er relevant, beregnet i overensstemmelse med artikel 159

▼B

e) 

instituttets balanceførte aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser

f) 

et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder af egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som et institut er forpligtet til at købe i henhold til en faktisk forpligtelse eller eventualforpligtelse i medfør af en eksisterende kontrakt

g) 

direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når disse enheder har en besiddelse i krydsejerskab med instituttet, og de kompetente myndigheder er af den opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag

h) 

instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder

i) 

instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder

▼C3

j) 

de komponenter, som i henhold til artikel 56 skal fratrækkes de hybride kernekapitalposter, og som overstiger instituttets hybride kernekapitalposter

▼B

k) 

eksponteringsværdien af følgende poster, som opfylder betingelserne for at kunne tildeles en risikovægt på 1 250  %, hvis instituttet trækker denne eksponeringsværdi fra værdien af egentlige kernekapitalposter som et alternativ til at anvende en risikovægt på 1 250  %:

i) 

kvalificerede andele uden for den finansielle sektor

▼M5

ii) 

securitiseringspositioner i overensstemmelse med artikel 244, stk. 1, litra b), artikel 245, stk. 1, litra b), og artikel 253

▼B

iii) 

leveringsrisiko (free deliveries) i overensstemmelse med artikel 379, stk. 3

iv) 

positioner i en kurv, for hvilke et institut ikke kan fastsætte risikovægten efter IRB-metoden, i overensstemmelse med artikel 153, stk. 8

▼M17 —————

▼M17

vi) 

eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU, der tildeles en risikovægt på 1 250  % i overensstemmelse med artikel 132, stk. 2, andet afsnit

▼B

l) 

enhver form for skat på kernekapitalposter, som kan forudses på beregningstidspunktet, undtagen når instituttet behørigt tilpasser størrelsen af de egentlige kernekapitalposter, hvis skatten reducerer det beløb, hvormed disse poster kan anvendes til dækning af risici eller tab.

▼M7

m) 

det relevante beløb for utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer.

▼M8

n) 

for så vidt angår et minimumsværditilsagn, jf. artikel 132c, stk. 2, ethvert beløb, der fremkommer, hvis den aktuelle markedsværdi af de andele eller aktier i CIU'er, der er omfattet af minimumsværditilsagnet, er lavere end nutidsværdien af minimumsværditilsagnet, og for hvilket instituttet ikke allerede har indregnet en reduktion af egentlige kernekapitalposter.

▼B

Artikel 36 2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere reglerne for anvendelse af fradragene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende artikel, og de tilknyttede fradrag i artikel 56, litra a), c), d) og f), og artikel 66, litra a), c) og d).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 36 3.

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de typer kapitalinstrumenter i finansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010  ( 27 ), i tredjelandsforsikringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virksomheder, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende kapitalgrundlagsposter:

a) 

egentlige kernekapitalposter

b) 

hybride kernekapitalposter

c) 

supplerende kapitalposter.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 36 4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere reglerne for anvendelse af de fradrag, der er omhandlet i stk. 1, litra b), herunder væsentligheden af de negative virkninger på værdien, som ikke giver anledning til tilsynsmæssige betænkeligheder.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 36 5.
Med det ene formål at beregne det relevante beløb for utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, litra m), uanset artikel 47c og efter at have underrettet den kompetente myndighed, er det relevante beløb for utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer erhvervet af et specialiseret gældsomlægningsinstitut nul. Undtagelsen i dette afsnit finder anvendelse på individuelt niveau og i tilfælde af koncerner, hvor alle institutter betragtes som specialiserede gældsomlægningsinstitutter, på konsolideret niveau.

I dette stykke forstås ved »specialiseret gældsomlægningsinstitut« et institut, der i det foregående regnskabsår opfyldte samtlige følgende betingelser på både individuelt og konsolideret niveau:

a) 

Instituttets hovedaktivitet er køb, forvaltning og omlægning af misligholdte eksponeringer i overensstemmelse med en klar og effektiv intern beslutningsproces, der gennemføres af dets ledelsesorgan.

b) 

Den regnskabsmæssige værdi målt uden hensyntagen til eventuelle kreditrisikojusteringer af de lån, som det selv har udstedt, overstiger ikke 15 % af dets samlede aktiver.

c) 

Mindst 5 % af den regnskabsmæssige værdi målt uden hensyntagen til eventuelle kreditrisikojusteringer af de lån, som det selv har udstedt, udgør en hel eller delvis refinansiering, eller justering af de relevante vilkår, af de erhvervede misligholdte eksponeringer, der betragtes som en kreditlempelse i henhold til artikel 47b.

d) 

Den samlede værdi af instituttets aktiver overstiger ikke 20 mia. EUR.

e) 

Instituttet opretholder løbende en net stable funding ratio på mindst 130 %.

f) 

Instituttets anfordringsindskud overstiger ikke 5 % af instituttets samlede passiver.

Det specialiserede gældsomlægningsinstitut underretter straks den kompetente myndighed, hvis én eller flere af betingelserne i andet afsnit ikke længere er opfyldt. De kompetente myndigheder underretter mindst én gang om året EBA om, hvordan de institutter, der er omfattet af deres tilsyn, anvender dette stykke.

EBA udarbejder, opretholder og offentliggør en liste over specialiserede gældsomlægningsinstitutter. EBA overvåger specialiserede gældsomlægningsinstitutters aktiviteter og aflægger senest den 31. december 2028 rapport til Kommissionen om resultaterne af denne overvågning og rådgiver, hvis det er relevant, Kommissionen om, hvorvidt betingelserne for at blive betragtet som »specialiseret gældsomlægningsinstitut« er tilstrækkeligt risikobaserede og hensigtsmæssige med henblik på at fremme det sekundære marked for misligholdte lån, og vurderer, om der er behov for supplerende betingelser.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav