+Artikel 57 Produkter med digitale elementer, der overholder kravene og udgør en væsentlig cybersikkerhedsrisiko
---+Artikel 57 1.
---+Artikel 57 2.
---+Artikel 57 3.
---+Artikel 57 4.
---+Artikel 57 5.
---+Artikel 57 6.
---+Artikel 57 7.
---+Artikel 57 8.
---+Artikel 57 9.
---+Artikel 57 10.
---+Artikel 57 11.
|
Artikel 57 Produkter med digitale elementer, der overholder kravene og udgør en væsentlig cybersikkerhedsrisiko
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 57 1.
|
En medlemsstats markedsovervågningsmyndighed pålægger en erhvervsdrivende at træffe alle passende foranstaltninger, hvor den efter at have foretaget en evaluering i henhold til artikel 54 finder, at et produkt med digitale elementer og de processer, som fabrikanten har indført, overholder denne forordning, men at de udgør en væsentlig cybersikkerhedsrisiko og en risiko for:
a)
menneskers sundhed eller sikkerhed
b)
overholdelsen af forpligtelser i henhold til EU-ret eller national ret, der har til formål at beskytte de grundlæggende rettigheder
c)
tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten eller fortroligheden af tjenester, der leveres ved brug af et elektronisk informationssystem af væsentlige enheder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2555, eller
d)
andre aspekter af beskyttelsen af den offentlige interesse.
De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, kan omfatte foranstaltninger til at sikre, at det pågældende produkt med digitale elementer og de processer, som fabrikanten har indført, ikke længere udgør de relevante risici, når det gøres tilgængeligt på markedet, tilbagetrækning fra markedet af det pågældende produkt med digitale elementer eller tilbagekaldelse af det, og de skal stå i et rimeligt forhold til arten af disse risici.
|
|
Artikel 57 2.
|
Fabrikanten eller andre relevante erhvervsdrivende sikrer, at der træffes korrigerende foranstaltninger med hensyn til de produkter med digitale elementer, som de har gjort tilgængelige på markedet i hele Unionen, inden for den tidsfrist, der er fastsat af medlemsstatens i stk. 1 omhandlede markedsovervågningsmyndighed.
|
|
Artikel 57 3.
|
Medlemsstaten underretter omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 1. Denne underretning skal omfatte alle tilgængelige oplysninger, særlig de data, der er nødvendige til identifikation af de pågældende produkter med digitale elementer, disse produkters oprindelse og forsyningskæde, arten af den pågældende risiko og arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.
|
|
Artikel 57 4.
|
Kommissionen drøfter straks spørgsmålet med medlemsstaterne og den relevante erhvervsdrivende og evaluerer de trufne nationale foranstaltninger. På grundlag af resultaterne af denne evaluering træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt foranstaltningen er berettiget eller ej, og foreslår om nødvendigt passende foranstaltninger.
|
|
Artikel 57 5.
|
Kommissionen retter den i stk. 4 omhandlede afgørelse til medlemsstaterne.
|
|
Artikel 57 6.
|
Hvor Kommissionen har tilstrækkelig grund til at antage, herunder på grundlag af oplysninger fra ENISA, at et produkt med digitale elementer, selv om det overholder denne forordning, udgør de i denne artikels stk. 1 omhandlede risici, skal den informere den relevante markedsovervågningsmyndighed eller de relevante markedsovervågningsmyndigheder og kan anmode den eller dem om at foretage en evaluering og følge de procedurer, der er omhandlet i artikel 54 og i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3.
|
|
Artikel 57 7.
|
Under omstændigheder, der berettiger et hurtigt indgreb for at bevare et velfungerende indre marked, og hvor Kommissionen har tilstrækkelig grund til at antage, at det i stk. 6 omhandlede produkt med digitale elementer fortsat udgør de i stk. 1 omhandlede risici, og de relevante nationale markedsovervågningsmyndigheder ikke har truffet effektive foranstaltninger, foretager Kommissionen en evaluering af risiciene forbundet med det pågældende produkt med digitale elementer og kan anmode ENISA om at fremlægge en analyse for at understøtte denne evaluering, og Kommissionen underretter de relevante markedsovervågningsmyndigheder herom. De relevante erhvervsdrivende samarbejder i nødvendigt omfang med ENISA.
|
|
Artikel 57 8.
|
På grundlag af den evaluering, der er omhandlet i stk. 7, kan Kommissionen beslutte, at der skal træffes en korrigerende eller restriktiv foranstaltning på EU-plan. Med henblik herpå hører den straks de berørte medlemsstater og den eller de relevante erhvervsdrivende.
|
|
Artikel 57 9.
|
På grundlag af den i denne artikels stk. 8 omhandlede høring kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at træffe afgørelse om korrigerende eller restriktive foranstaltninger på EU-plan, herunder krav om, at de pågældende produkter med digitale elementer skal trækkes tilbage fra markedet eller tilbagekaldes inden for en rimelig tidsfrist, alt efter risikoens art. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 62, stk. 2.
|
|
Artikel 57 10.
|
Kommissionen meddeler omgående de i stk. 9 omhandlede gennemførelsesretsakter til den eller de relevante erhvervsdrivende. Medlemsstaterne gennemfører disse gennemførelsesretsakter straks og underretter Kommissionen herom.
|
|
Artikel 57 11.
|
Stk. 6-10 finder anvendelse, indtil den ekstraordinære situation, der begrundede Kommissionens indgreb, ikke længere er til stede, og så længe det pågældende produkt med digitale elementer fortsat udgør de i stk. 1 omhandlede risici.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|