+Artikel 2 Anvendelsesområde
---+Artikel 2 1
---+Artikel 2 2
---+Artikel 2 3
---+Artikel 2 4
---+Artikel 2 5

Artikel 2 Anvendelsesområde

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 2 1

1.   Denne forordning finder anvendelse på pengeoverførsler uanset valuta, der afsendes eller modtages af en betalingstjenesteudbyder eller en mellembetalingsformidler, der er etableret i Unionen. Den finder også anvendelse på overførsler af kryptoaktiver, herunder overførsler af kryptoaktiver, der udføres ved hjælp af krypto-ATM'er, hvis enten ordregiverens eller ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester eller mellemudbyder af kryptoaktivtjenester har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Unionen.

Artikel 2 2

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på de tjenester, der er anført i artikel 3, litra a)-m) og o), i direktiv (EU) 2015/2366.

Artikel 2 3

3.   Denne forordning finder ikke anvendelse på pengeoverførsler eller på overførsler af elektroniske pengetokens, som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 7), i forordning (EU) 2023/1114, der foretages ved hjælp af et betalingskort, et elektronisk pengeinstrument eller en mobiltelefon eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der anvender teknologi med forud- eller efterbetaling og har tilsvarende karakteristika, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

dette kort, instrument eller udstyr anvendes udelukkende til at betale for varer eller tjenesteydelser og

b)

nummeret på dette kort, instrument eller udstyr medsendes ved alle overførsler i forbindelse med transaktionen.

Denne forordning finder dog anvendelse, hvis et betalingskort, et elektronisk pengeinstrument, en mobiltelefon eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der anvender teknologi med forud- eller efterbetaling og har tilsvarende karakteristika, anvendes til overførsler af penge eller elektroniske pengetokens mellem fysiske personer, der som forbrugere optræder med et andet formål end handel, forretning eller en professionel aktivitet.

Artikel 2 4

4.   Denne forordning finder ikke anvendelse på personer, som ikke har anden aktivitet end at omarbejde papirdokumenter til elektroniske data, og som gør dette i henhold til en kontrakt med en betalingstjenesteudbyder, eller på personer, som ikke har anden aktivitet end at forsyne betalingstjenesteudbydere med et meddelelsessystem eller andre støttesystemer i forbindelse med pengeoverførsler eller med clearing- og afviklingssystemer.

Denne forordning finder ikke anvendelse på pengeoverførsler, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

de indebærer, at betaler hæver kontanter på sin egen betalingskonto

b)

de udgør pengeoverførsler til en offentlig myndighed som betaling af skatter, bøder eller andre afgifter inden for en medlemsstat

c)

både betaler og betalingsmodtager er betalingstjenesteudbydere, der handler for egen regning

d)

de udføres ved hjælp af udveksling af billeder af checks, herunder elektronisk clearede checks.

Denne forordning finder ikke anvendelse på overførsler af kryptoaktiver, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

både ordregiver og ordremodtager er udbydere af kryptoaktivtjenester, der handler for egen regning

b)

overførslerne er person-til-person-overførsler af kryptoaktiver, der foretages uden inddragelse af en udbyder af kryptoaktivtjenester.

Elektroniske pengetokens, jf. definitionen i artikel 3, stk. 1, nr. 7), i forordning (EU) 2023/1114, behandles som kryptoaktiver i henhold til nærværende forordning.

Artikel 2 5

5.   En medlemsstat kan beslutte ikke at anvende denne forordning på pengeoverførsler på sit område til en betalingsmodtagers betalingskonto, der udelukkende giver mulighed for at betale for levering af varer eller tjenesteydelser, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er omfattet af direktiv (EU) 2015/849

b)

betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er i stand til ved hjælp af en entydig transaktionsidentifikator via betalingsmodtageren at spore pengeoverførsler fra den person, der har indgået en aftale med betalingsmodtageren om levering af varer eller tjenesteydelser

c)

pengeoverførslens beløb overstiger ikke 1 000 EUR.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav