1. Denne forordning finder anvendelse på pengeoverførsler uanset valuta, der afsendes eller modtages af en betalingstjenesteudbyder eller en mellembetalingsformidler, der er etableret i Unionen. Den finder også anvendelse på overførsler af kryptoaktiver, herunder overførsler af kryptoaktiver, der udføres ved hjælp af krypto-ATM'er, hvis enten ordregiverens eller ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester eller mellemudbyder af kryptoaktivtjenester har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Unionen.