+Artikel 436 Offentliggørelse af anvendelsesområdet

Artikel 436 Offentliggørelse af anvendelsesområdet

Artikel 436

Offentliggørelse af anvendelsesområdet

Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende anvendelsesområdet for denne forordning:

a) 

navnet på det institut, på hvilket denne forordning finder anvendelse

b) 

en afstemning mellem de konsoliderede regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler og de konsoliderede regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med kravene vedrørende tilsynsmæssig konsolidering omhandlet i første del, afsnit II, afdeling 2 og 3. Denne afstemning skal vise forskellene mellem regnskabsmæssig og tilsynsmæssig konsolidering og de juridiske enheder, der er omfattet af den tilsynsmæssige konsolidering, når den afviger fra den regnskabsmæssige konsolidering; i oversigten over de juridiske enheder, der er omfattet af tilsynsmæssig konsolidering, beskrives den tilsynsmæssige konsolideringsmetode, når den er forskellig fra regnskabskonsolideringsmetoden, om disse enheder er fuldt eller proportionalt konsoliderede, og om interesserne i disse juridiske enheder er fratrukket kapitalgrundlaget

c) 

en opdeling af aktiver og passiver i de konsoliderede regnskaber, der er udarbejdet i overensstemmelse med kravene vedrørende tilsynsmæssig konsolidering i medfør af første del, afsnit II, afdeling 2 og 3, opdelt efter risikotype som omhandlet i denne del

d) 

en afstemning, som viser de vigtigste årsager til forskelle mellem de regnskabsmæssige værdier i regnskaberne ved tilsynsmæssig konsolidering som defineret i første del, afsnit II, afdeling 2 og 3, og eksponeringsværdien anvendt i tilsynsøjemed; denne afstemning suppleres med kvalitative oplysninger om disse vigtigste årsager til forskelle

e) 

for så vidt angår eksponeringer i og uden for handelsbeholdningen, som justeres i overensstemmelse med artikel 34 og artikel 105, en opdeling af beløbene for de elementer, der udgør et instituts forsigtige værdiansættelsesjustering, efter risikotype, og de samlede elementer for positioner i og uden for handelsbeholdningen hver for sig

f) 

alle nuværende eller forventede væsentlige, praktiske eller juridiske hindringer for en hurtig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af fordringer mellem moderselskabet og dets datterselskaber

g) 

det samlede beløb, hvormed det faktiske kapitalgrundlag er mindre end krævet i alle datterselskaber, der ikke er omfattet af konsolideringen, samt navnet eller navnene på disse datterselskaber

h) 

de omstændigheder, der ligger til grund for anvendelsen af undtagelsen i artikel 7 eller den individuelle konsolideringsmetode omhandlet i artikel 9, såfremt det er relevant.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav