+9. Hvad angår den i artikel 17, stk. 5), litra c) i direktiv 2014/59/EU angivne foranstaltning, der …
|
9. Hvad angår den i artikel 17, stk. 5), litra c) i direktiv 2014/59/EU angivne foranstaltning, der …
Hvad angår den i artikel 17, stk. 5), litra c) i direktiv 2014/59/EU angivne foranstaltning, der indfører specifikke eller regelmæssige informationskrav af relevans for en afvikling, gælder følgende specifikationer: - a) Afviklingsmyndighederne bør overveje at indføre informationskrav, hvis de vurderer, at disse krav gør dem i stand til mere effektivt at anvende de afviklingsværktøjer, der indgår i afviklingsstrategien, eller udarbejde en effektiv afviklingsplan.
- b) Afviklingsmyndighederne bør overveje at anmode institutterne om at udarbejde information til orientering af ledelsen om instituttets situation (ledelsesinformation), herunder regnskaber og information om kapital og efterstillet gæld, og stille den til rådighed for hver juridisk enhed, der er relevant for gennemførelsen af afviklingsstrategien, navnlig hvis det forventes at være et adgangspunkt i henhold til MPE-tilgangen, samt på anmodning fremlægge juridisk, enhedsspecifik information om alle enheder, hvis sammenbrud kan forventes at påvirke den finansielle stabilitet negativt uanset jurisdiktion.
- c) Hvis et instituts koncerninterne, operationelle serviceaftaler er komplekse, bør afviklingsmyndighederne overveje at anmode om den fornødne information til afdækning af aftalernes struktur.
- d) Ved anvendelse af denne foranstaltning bør afviklingsmyndighederne sikre, at institutterne er i stand til rettidigt at udarbejde opdateret information, der er nødvendig i henhold til afviklingsstrategien, og instituttets informationssystemer bør levere samtlige fornødne data til at udvikle og gennemføre afviklingsstrategien og understøtte en pålidelig værdiansættelse inden og under afviklingen, herunder dem krævet i henhold til artikel 36 og 74. Institutterne bør navnlig sikre tilgængeligheden af den information, som afviklingsmyndighederne kræver for at identificere:
- - kritiske funktioner
- - kreditorer eller typer af kreditorer, som forventes at absorbere tab under afviklingen
- - kreditorer i forhold til passiver af særlig relevans for kritiske funktioner eller gennemførelsen af afviklingsstrategien, såsom dækkede eller ikkedækkede indskud fra små og mellemstore virksomheder og fysiske personer (dvs. den enkelte kundes synspunkt)
- - positioner, tjenester og funktioner, der er afgørende i forhold til risikostyringen i den koncern, som skal opretholdes for at sikre videreførelsen af kritiske funktioner.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|