|
Disse retningslinjer præciserer, hvordan institutterne i genopretnings- og koncerngenopretningsplanerne bør medtage en oversigt over deres overordnede genopretningskapacitet i overensstemmelse med artikel 5 og 7 og bilagets afsnit A, punkt 1, i direktiv 2014/59/EU2 og kapitel 1, afdeling II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/10753 , og hvordan de kompetente myndigheder bør vurdere institutternes overordnede genopretningskapacitet som led i vurderingen af genopretningsplanerne og koncerngenopretningsplanerne i overensstemmelse med artikel 6 og 8 i nævnte direktiv og kapitel 1, afdeling III, i nævnte delegerede forordning.
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EF af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190). 3 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1075 af 23. marts 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kompetente myndighed skal vurdere i forbindelse med genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelserne for koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og indholdet i forbindelse med underretningskrav og meddelelsen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde i praksis (EUT L 184 af 8.7.2016, s. 1).
|