36. De kompetente myndigheder bør som minimum overveje følgende niveauer af detaljeringsgrad: a. …

De kompetente myndigheder bør som minimum overveje følgende niveauer af detaljeringsgrad:

• a. Porteføljeniveau: Differentiering efter aktivklasse (f.eks. virksomhedslån, realkreditlån, statsengagementer, aktier og erhvervsobligationer).
• b. Sektorniveau: Klassificering efter erhvervssektor (f.eks. højemissionsindustrier, energi, fast ejendom, landbrug). For visse sektorer kan en højere detaljeringsgrad være relevant (f.eks. elproduktion, sektorer påvirket af banebrydende teknologi, fossilbaserede industrier). For fast ejendom kan det være relevant at skelne mellem eksponeringer i erhvervsejendomme og beboelsesejendomme.
• c. Geografisk niveau: Opdeling efter region (f.eks. NUTS-niveau 3) for at vurdere eksponering over for lokalitetsspecifikke ESG-risici, navnlig fysiske risici.
• d. Modpartsniveau: Detaljeringsgrad ned til den enkelte låntager eller grupper af låntagere, hvor koncentrationsrisici er betydelige.
• e. Risikokategori: Særskilt identificering af fysiske risici (akutte og kroniske klimarelaterede trusler), overgangsrisici (ændringer i politik, teknologi og marked) samt andre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (f.eks. tab af biodiversitet, forurening, sociale og ledelsesmæssige risici).

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder

• EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/