+Artikel 465 8.

Artikel 465 8.

Med henblik på denne artikels stk. 5 skal samtlige følgende betingelser være opfyldt:

a) 

Eksponeringerne er kvalificeret til behandling i henhold til artikel 125, stk. 1.

b) 

De kvalificerende eksponeringer risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3.

c) 

Den beboelsesejendom, der sikrer de kvalificerede eksponeringer, befinder sig i den medlemsstat, som har udøvet skønsbeføjelsen.

d) 

Instituttets tab i et givent år, som instituttet har indberettet i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra a) og c), eller i henhold til artikel 101, stk. 1, litra a) og c), i den version af disse litra, der var gældende den 27. juni 2021, på den del af eksponeringerne, som er sikret ved pant i beboelsesejendom på op til den laveste værdi af det pantsatte beløb og 55 % af ejendomsværdien, medmindre andet er fastsat i henhold til artikel 124, stk. 9, overstiger i de seneste otte år i gennemsnit ikke 0,25  % af summen af ejendomsværdierne af alle udestående eksponeringer, som er sikret ved pant i beboelsesejendom.

e) 

For så vidt angår de kvalificerede eksponeringer har instituttet følgende rettigheder, som kan håndhæves i tilfælde af låntagerens misligholdelse eller manglende betaling:

i) 

ret til den beboelsesejendom, der sikrer eksponeringen, eller ret til at optage pant i beboelsesejendommen i overensstemmelse med artikel 108, stk. 5, litra g)

ii) 

ret til låntagerens øvrige aktiver og indkomst, enten kontraktligt eller i henhold til gældende national ret.

f) 

Den kompetente myndighed har kontrolleret, at betingelserne i litra a)-e) er opfyldt.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav