+Artikel 9 Genopretningsplaner
---+Artikel 9 1
---+Artikel 9 2
---+Artikel 9 3
---+Artikel 9 4
---+Artikel 9 5
---+Artikel 9 6
---+Artikel 9 7
---+Artikel 9 8
---+Artikel 9 9
---+Artikel 9 10
---+Artikel 9 11
---+Artikel 9 12
---+Artikel 9 13
---+Artikel 9 14
---+Artikel 9 15
---+Artikel 9 16
---+Artikel 9 17
---+Artikel 9 18
---+Artikel 9 19
---+Artikel 9 20
---+Artikel 9 21
---+Artikel 9 22
---+Artikel 9 23
|
Artikel 9 Genopretningsplaner
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 9 1
|
1. CCP'er udarbejder og vedligeholder en genopretningsplan, der fastsætter de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af både misligholdelsessituationer og situationer, der ikke er misligholdelsessituationer, og en kombination heraf for at genoprette deres finansielle sundhed uden nogen ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige og give dem mulighed for at videreføre kritiske funktioner efter en betydelig forværring af deres finansielle situation eller en risiko for overtrædelse af kapital- og tilsynskravene i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012.
|
|
Artikel 9 2
|
2. Foranstaltningerne i genopretningsplanen skal:
|
a)
|
udførligt og effektivt tage højde for alle de risici, der er identificeret i de forskellige scenarier, herunder eventuelle udækkede likviditetsmangler
|
|
b)
|
i tilfælde af tab som følge af en misligholdelsessituation sikre genetablering af en matched book og fuldstændig fordeling af udækkede tab på clearingmedlemmer, og på deres kunder, hvis disse kunder er CCP'ens direkte kreditorer, og på aktionærer under hensyntagen til samtlige interessenters interesser
|
|
c)
|
omfatte tabsabsorberingsordninger, der er tilstrækkelige til at dække de tab, som kan opstå som følge af alle typer situationer, der ikke er misligholdelsessituationer, og
|
|
d)
|
give mulighed for supplering af CCP'ens finansielle midler, herunder dens kapitalgrundlag, til et niveau, der er tilstrækkeligt til, at CCP'en kan opfylde sine forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, og støtte en fortsat og rettidig varetagelse af CCP'ens kritiske funktioner.
|
|
|
Artikel 9 3
|
3. Genopretningsplanen skal indeholde et sæt indikatorer baseret på CCP'ens risikoprofil, der angiver de omstændigheder, under hvilke foranstaltningerne i genopretningsplanen skal iværksættes. Indikatorerne kan være enten kvalitative eller kvantitative vedrørende CCP'ens finansielle sundhed og operationelle levedygtighed og bør gøre det muligt at iværksætte genopretningsforanstaltninger på så tidligt et tidspunkt, at der er tilstrækkelig tid til at gennemføre planen.
|
|
Artikel 9 4
|
4. CCP'er indfører passende ordninger til regelmæssig overvågning af de i stk. 3 omhandlede indikatorer. CCP'er indberetter resultaterne af denne overvågning til deres kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder fremsender oplysninger til tilsynskollegiet, hvis de anser sådanne oplysninger for væsentlige.
|
|
Artikel 9 5
|
5. ESMA udsteder i samarbejde med ESRB senest 12. februar 2022 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 med henblik på at præcisere minimumslisten over kvalitative og kvantitative indikatorer som omhandlet i nærværende artikels stk. 3.
|
|
Artikel 9 6
|
6. CCP'er medtager bestemmelser i deres forretningsbetingelser med en beskrivelse af de procedurer, som de skal følge, hvis de med henblik på at nå målene for genopretningsprocessen foreslår at:
|
a)
|
iværksætte foranstaltningerne i deres genopretningsplan, selv om de relevante indikatorer ikke er opfyldt, eller
|
|
b)
|
afstå fra at iværksætte foranstaltningerne i deres genopretningsplan, selv om de relevante indikatorer er opfyldt.
|
Enhver afgørelse truffet i henhold til dette stykke og begrundelsen for afgørelsen skal uden ophold meddeles den kompetente myndighed.
|
|
Artikel 9 7
|
7. Når en CCP har til hensigt at aktivere sin genopretningsplan, skal den meddele den kompetente myndighed arten og omfanget af de problemer, den har registreret, angive alle relevante omstændigheder og angive de genopretningsforanstaltninger eller andre foranstaltninger, som den påtænker at træffe for at afhjælpe situationen, samt den påtænkte tidsfrist for genopretningen af sin finansielle sundhed ved anvendelse af disse foranstaltninger.
Hvis den kompetente myndighed mener, at en genopretningsforanstaltning, som CCP'en påtænker at træffe, kan have alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system eller næppe vil være effektiv, kan den kræve, at CCP'en undlader at træffe denne foranstaltning.
Efter modtagelse af meddelelsen i denne artikels stk. 6, andet afsnit, vurderer den kompetente myndighed straks, om omstændighederne kræver anvendelse af beføjelserne til tidlig indgriben i henhold til artikel 18.
|
|
Artikel 9 8
|
8. Den kompetente myndighed skal omgående underrette afviklingsmyndigheden og tilsynskollegiet, og afviklingsmyndigheden skal omgående underrette afviklingskollegiet om alle meddelelser, der modtages i henhold til stk. 6, andet afsnit, og stk. 7, første afsnit, og om enhver efterfølgende instruks fra den kompetente myndighed i henhold til stk. 7, andet afsnit.
Hvis den kompetente myndighed underrettes i overensstemmelse med denne artikels stk. 7, første afsnit, skal den begrænse eller forbyde forrentning af egenkapital og instrumenter, der behandles som egenkapital, herunder udbytteudbetalinger og tilbagekøb fra CCP'ens side, i videst mulige omfang uden at udløse en misligholdelsessituation, og den kan begrænse eller forbyde betalinger af variabel aflønning som fastsat i CCP'ens lønpolitik i henhold til artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012, skønsmæssige pensionsydelser eller fratrædelsesgodtgørelser til den øverste ledelse som defineret i artikel 2, nr. 29), i forordning (EU) nr. 648/2012.
|
|
Artikel 9 9
|
9. CCP'er reviderer, afprøver og om nødvendigt ajourfører deres genopretningsplaner mindst en gang om året og under alle omstændigheder efter enhver ændring, der berører deres retlige eller organisatoriske struktur, deres forretningsaktiviteter eller finansielle situation, og som kan få væsentlige konsekvenser for disse planer eller på anden måde nødvendiggøre en ændring af planerne. De kompetente myndigheder kan kræve, at CCP'erne ajourfører deres genopretningsplaner hyppigere.
|
|
Artikel 9 10
|
10. Genopretningsplaner skal udarbejdes i henhold til bilagets afsnit A og tage hensyn til alle relevante indbyrdes afhængighedsforhold inden for den koncern, som CCP'en tilhører. De kompetente myndigheder kan kræve, at CCP'erne medtager yderligere oplysninger i deres genopretningsplaner. Hvis det er relevant, hører CCP'ens kompetente myndighed den kompetente myndighed for CCP'ens moderselskab.
|
|
Artikel 9 11
|
11. Genopretningsplaner:
|
a)
|
må ikke forudsætte nogen adgang til eller modtagelse af ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation eller likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser
|
|
b)
|
skal tage højde for interesserne hos alle de interessenter, der forventes at blive berørt af planen, herunder clearingmedlemmer og, i det omfang disse oplysninger foreligger, deres direkte og indirekte kunder, og
|
|
c)
|
skal sikre, at clearingmedlemmer ikke har ubegrænsede eksponeringer over for CCP'en, og at interessenters potentielle tab og manglende likviditet er gennemsigtige, målbare, håndterbare og kontrollerbare.
|
|
|
Artikel 9 12
|
12. ESMA udsteder i samarbejde med ESRB senest den 12. februar 2022 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010, der yderligere præciserer den række scenarier, der skal overvejes med henblik på nærværende artikels stk. 1. Ved udstedelsen af sådanne retningslinjer tager ESMA, hvis det er relevant, hensyn til stresstest som led i tilsynsprocessen.
|
|
Artikel 9 13
|
13. Hvis CCP'en er del af en koncern, og kontraktlige aftaler om støtte fra moderselskabet eller koncernstøtte udgør en del af genopretningsplanen, tager genopretningsplanen scenarier i betragtning, hvor disse aftaler ikke kan indfris.
|
|
Artikel 9 14
|
14. Efter en misligholdelsessituation eller en situation, der ikke er en misligholdelsessituation, anvender en CCP yderligere et beløb af sine præfinansierede egne dedikerede ressourcer forud for anvendelsen af de ordninger og foranstaltninger, der er omhandlet i afsnit A, nr. 15), i bilaget til denne forordning. Dette beløb må ikke være mindre end 10 % eller højere end 25 % af de risikobaserede kapitalkrav beregnet i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012.
For at opfylde dette krav kan CCP'erne ud over sine minimumskapitalkrav anvende den kapital, den ejer, til at opfylde den meddelelsestærskel, der er omhandlet i den delegerede retsakt, der er vedtaget på grundlag af artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012.
|
|
Artikel 9 15
|
15. ESMA udarbejder i tæt samarbejde med EBA og efter at have hørt ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere metoden til beregning og opretholdelse af det yderligere beløb af præfinansierede egne dedikerede ressourcer, der skal anvendes i henhold til stk. 14. Ved udarbejdelsen af disse tekniske standarder tager ESMA hensyn til samtlige følgende punkter:
|
a)
|
CCP'ernes struktur og interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet
|
|
b)
|
incitamentsstrukturen hos CCP'ernes aktionærer, ledelse og clearingmedlemmer og hos clearingmedlemmers kunder
|
|
c)
|
hensigtsmæssigheden i at CCP'er, afhængigt af de valutaer, hvori de finansielle instrumenter, de clearer, er udstedt, de valutaer, der accepteres som sikkerhedsstillelse, og den risiko, der hidrører fra deres aktiviteter, navnlig hvis de ikke clearer OTC-derivater som defineret i artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) nr. 648/2012, investerer det yderligere beløb af egne dedikerede ressourcer i andre aktiver end dem, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, i nævnte forordning, og
|
|
d)
|
de regler, der gælder for, og den praksis, der er i tredjelands-CCP'er, samt den internationale udvikling vedrørende genopretning og afvikling af CCP'er med henblik på at bevare konkurrenceevnen i internationalt aktive EU-CCP'er og EU-CCP'ers konkurrenceevne sammenlignet med tredjelands-CCP'ers, der leverer clearingydelser i Unionen.
|
Hvis ESMA på grundlag af kriterierne i første afsnit, litra c), konkluderer, at det er hensigtsmæssigt for visse CCP'er at investere dette yderligere beløb af præfinansierede egne dedikerede ressourcer i andre aktiver end dem, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012, angiver den også:
|
a)
|
den procedure, hvorved CCP'er, hvis disse ressourcer ikke er umiddelbart tilgængelige, kan benytte sig af genopretningsforanstaltninger, der kræver et finansielt bidrag fra ikkemisligholdende clearingmedlemmer.
|
|
b)
|
den procedure, som CCP'er skal følge for efterfølgende at refundere de ikkemisligholdende clearingmedlemmer som omhandlet i litra a) op til det beløb, der skal anvendes, i henhold til denne artikels stk. 14.
|
ESMA forelægger Kommissionen de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder senest den 12. februar 2022.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
|
Artikel 9 16
|
16. CCP'en udarbejder passende mekanismer til at inddrage tilknyttede FMI'er og interessenter, som i tilfælde af gennemførelse af genopretningsplanen vil bære tab, pådrage sig omkostninger eller bidrage til at dække manglende likviditet, i processen med udarbejdelsen af denne plan.
|
|
Artikel 9 17
|
17. CCP'ens bestyrelse vurderer, under hensyntagen til risikoudvalgets anbefalinger i henhold til artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, og godkender genopretningsplanen, før den indsendes til den kompetente myndighed.
|
|
Artikel 9 18
|
18. Hvis CCP'ens bestyrelse har besluttet ikke at følge risikoudvalgets anbefaling, underretter den straks den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 28, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012 og redegør udførligt for sin beslutning over for den kompetente myndighed.
|
|
Artikel 9 19
|
19. Genopretningsplaner integreres i CCP'ens ledelsesstruktur og overordnede risikostyringsramme.
|
|
Artikel 9 20
|
20. De foranstaltninger, der er fastsat i genopretningsplanerne, og som skaber finansielle eller kontraktlige forpligtelser for clearingmedlemmer og, hvor dette er relevant, kunder og indirekte kunder, tilknyttede FMI'er eller handelspladser, skal indgå i CCP'ernes forretningsbetingelser.
|
|
Artikel 9 21
|
21. CCP'er sikrer, at foranstaltningerne i genopretningsplanerne til enhver tid kan håndhæves i samtlige jurisdiktioner, hvor clearingmedlemmerne, de tilknyttede FMI'er eller handelspladserne er beliggende.
|
|
Artikel 9 22
|
22. CCP'ers forpligtelse til i deres genopretningsplaner at medtage retten til at foretage cash call til genopretning og, hvis det er relevant, nedbringe værdien af eventuelle gevinster, som CCP'erne skal udbetale til ikkemisligholdende clearingmedlemmer, finder ikke anvendelse på de enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4 og 5, i forordning (EU) nr. 648/2012.
|
|
Artikel 9 23
|
23. Clearingmedlemmer meddeler på en klar og gennemsigtig måde deres kunder, hvis og i hvilket omfang foranstaltninger i CCP'ens genopretningsplan kan påvirke dem.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|