3. Med henblik på stk. 1, litra b), tager de kompetente myndigheder hensyn til:
|
a)
|
risikokontrolenhedens dokumenterede holdning, når enten ledelsesorganet eller det relevante udvalg i den interne udvalgsstruktur drøfter et eller flere af de spørgsmål, der er omhandlet i stk. 1, litra b)
|
|
b)
|
referaterne fra instituttets ledelsesorgan eller relevante udvalg i den interne udvalgsstruktur og de deri angivne handlingspunkter
|
|
c)
|
rapporterne fra risikokontrolenheden om interne positionslofter og eventuelle afgørelser vedrørende overskridelser af lofter
|
|
d)
|
oplysninger fra instituttets personale og øverste ledelse, hvis det er relevant.
|
Med henblik på litra b) vurderer de kompetente myndigheder, i hvilket omfang risikokontrolenheden er involveret, når instituttets ledelsesorgan eller relevante udvalg i den interne udvalgsstruktur drøfter et eller flere af de spørgsmål, der er omhandlet i stk. 1, litra b). De kompetente myndigheder identificerer tilfælde, hvor risikokontrolenhedens holdning og den endelige afgørelse, der træffes af enten ledelsesorganet eller det relevante udvalg i den interne udvalgsstruktur, afviger fra hinanden.