+Artikel 20 Vurdering af, om den interne risikomålingsmodel, herunder værdiansættelsesmodellen, er rimelig nøjagtig
---+Artikel 20 1
---+Artikel 20 2
---+Artikel 20 3

Artikel 20 Vurdering af, om den interne risikomålingsmodel, herunder værdiansættelsesmodellen, er rimelig nøjagtig

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 20 1

1.   Ved vurderingen af, om den interne risikomålingsmodel, herunder en eventuel værdiansættelsesmodel, har vist sig at være rimelig nøjagtig til risikomåling og ikke er væsentligt forskellig fra de modeller, som instituttet anvender til sine interne risikomålingsmodeller, jf. artikel 325bi, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 575/2013, skal de kompetente myndigheder:

a)

kontrollere, om instituttet har fortegnelser, og om disse fortegnelser omfatter:

i)

de værdiansættelsesfunktioner eller -metoder, der anvendes i den interne risikomålingsmodel, og de værdiansættelsesfunktioner eller -metoder, der anvendes til at beregne porteføljens daglige slutværdi

ii)

for hver af de værdiansættelsesfunktioner eller -metoder, der er omhandlet i nr. i), en kortfattet beskrivelse, hovedtrækkene, antagelser, nøgleparametre for disse værdiansættelsesfunktioner eller -metoder, hvordan disse træk, antagelser og parametre blev kalibreret, og hvordan disse værdiansættelsesfunktioner eller -metoder gennemføres

iii)

en beskrivelse af spektret af de finansielle instrumenter og råvarer, der indgår i den interne risikomålingsmodel, der er omfattet af hver værdiansættelsesfunktion eller -metode

iv)

en beskrivelse af spektret af de finansielle instrumenter og råvarer, der er omfattet af hver værdiansættelsesfunktion eller -metode ved beregningen af porteføljens daglige slutværdi

v)

et eller flere parametre til måling af væsentligheden af positioner, der er værdiansat med den tilsvarende værdiansættelsesfunktion eller -metode i den interne risikomålingsmodel

vi)

et eller flere parametre til måling af væsentligheden af positioner, der er værdiansat med den tilsvarende værdiansættelsesfunktion og -metode ved beregningen af porteføljens daglige slutværdi

vii)

en omfattende afstemning mellem de værdiansættelsesfunktioner og -metoder, der anvendes i den interne risikomålingsmodel, og de værdiansættelsesfunktioner og -metoder, der anvendes ved beregningen af porteføljens daglige slutværdi

b)

kontrollere, om de fortegnelser, der er omhandlet i litra a), ajourføres mindst én gang om året, og om instituttets interne retningslinjer giver mulighed for en specifik ajourføring, når dette måtte være nødvendigt på grund af væsentlige ændringer i oplysningerne i fortegnelserne

c)

kontrollere, om alle forskellene mellem de værdiansættelsesfunktioner, der anvendes til at beregne den daglige slutværdi, og de værdiansættelsesfunktioner, der anvendes i den interne risikomålingsmodel, er valideret som led i den interne validering, der er omhandlet i artikel 325bj i forordning (EU) nr. 575/2013

d)

på grundlag af resultatet af fordelingen af overskud og tab og backtesting-resultatet vurdere, om der er værdiansættelsesfunktioner, der kan være mangelfulde

e)

analysere konklusionerne i de seneste rapporter fra instituttets interne validering, jf. artikel 325bj i forordning (EU) nr. 575/2013, vedrørende nøjagtigheden af den interne risikomålingsmodel

f)

analysere konklusionerne i de seneste rapporter om instituttets interne gennemgang af nøjagtigheden af den interne risikomålingsmodel, jf. artikel 325bi, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 575/2013

g)

kontrollere, om instituttet har dokumenteret forskellene mellem den interne risikomålingsmodel og de modeller, som instituttet anvender til sin interne risikostyring for samme omfang af positioner, og om instituttet er i stand til at redegøre for disse forskelle

h)

analysere resultaterne af de test, som instituttet har udført som led i sin interne validering for at kontrollere, om de forudsætninger, som den interne risikomålingsmodel baseres på, er hensigtsmæssige og ikke resulterer i, at risikoen undervurderes eller overvurderes, jf. artikel 325bj, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, navnlig for handelsenheder med de største forskelle mellem kapitalgrundlagskravene beregnet efter den alternative standardmetode, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013, og kapitalgrundlagskravene beregnet i overensstemmelse med den interne risikomålingsmodel.

Med henblik på litra d) kan de kompetente myndigheder, hvis det er relevant, kræve, at instituttet for en række instrumenter og råvarer, for hvilke den kompetente myndighed ønsker at teste nøjagtigheden af værdiansættelsesfunktionerne, beregner de risikoteoretiske ændringer, der er omhandlet i kapitel 2, afdeling 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2059 (10), og de hypotetiske ændringer, der er omhandlet i nævnte delegerede forordnings kapitel 1, afdeling 2, og kræve, at instituttet begrunder forskelle i resultater mellem de to foranstaltninger.

Artikel 20 2

2.   Hvis positioner svarende til produktklasser, der er tildelt en handelsenhed, bogføres back-to-back med positioner i en anden enhed i koncernen, som ikke er omfattet af det højeste konsolideringsniveau i Unionen, og den kompetente myndighed har brug for mere dokumentation for at kontrollere, at den interne risikomålingsmodel er rimelig nøjagtig, kan den kompetente myndighed kræve, at institutterne fremlægger:

a)

de faktiske, hypotetiske og risikoteoretiske ændringer over 60 arbejdsdage i værdien af handelsenhedens portefølje uden afdækning med den enhed i koncernen, som tages i betragtning

b)

value-at-risk-værdierne på handelsenhedsniveau, jf. artikel 325bf i forordning (EU) nr. 575/2013, over 60 arbejdsdage uden afdækning med den enhed i koncernen, som tages i betragtning

c)

en vurdering af resultatet af fordelingen af overskud og tab og backtesting-resultatet i lyset af de ændringer i porteføljens værdier, der er omhandlet i litra a), og de value-at-risk-værdier, der er omhandlet i litra b).

Artikel 20 3

3.   Hvis markedsrisikoen for positioner svarende til visse produktklasser overføres til en anden enhed i koncernen, som ikke er omfattet af det højeste konsolideringsniveau i Unionen, og virkningerne af en sådan overførsel reelt ligner virkningerne af positioner, der bogføres back-to-back, kan de kompetente myndigheder anvende stk. 2.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav