+Artikel 38 Vurdering af overholdelsen af kravene vedrørende fordeling af overskud og tab
---+Artikel 38 1
---+Artikel 38 2
---+Artikel 38 3
---+Artikel 38 4
---+Artikel 38 5
---+Artikel 38 6
---+Artikel 38 7
---+Artikel 38 8
|
Artikel 38 Vurdering af overholdelsen af kravene vedrørende fordeling af overskud og tab
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 38 1
|
1. Når de kompetente myndigheder vurderer, om et instituts interne model anvendes forsvarligt, jf. artikel 325bi, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, i forbindelse med kravene til de tekniske elementer, der skal indgå i de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, for så vidt angår kravene vedrørende fordeling af overskud og tab som omhandlet i nævnte forordnings artikel 325bg, kontrollerer de, om tidsrækkerne for de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, der anvendes med henblik på backtesting-kravene, svarer til tidsrækkerne for de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, der anvendes til kravet vedrørende fordeling af overskud og tab, jf. artikel 13 i delegeret forordning (EU) 2022/2059.
|
|
Artikel 38 2
|
2. Ved vurderingen af, om et institut overholder artikel 325bi, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår kravene til de tekniske elementer, der skal indgå i de teoretiske ændringer i porteføljeværdien med henblik på kravene vedrørende fordeling af overskud og tab, jf. nævnte forordnings artikel 325bg, kontrollerer de kompetente myndigheder, at de interne retningslinjer, der er omhandlet i litra e):
|
a)
|
sikrer, at de arbejdsdage, der anvendes til beregning af de teoretiske ændringer i porteføljens værdi, er de samme som de dage, der anvendes til både beregningen af risikomålet for expected shortfall, jf. artikel 325bb i forordning (EU) nr. 575/2013, og det stressscenariobaserede risikomål, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 325bk
|
|
b)
|
indeholder oplysninger om, hvorvidt instituttet tilpasser det tidsbestemte øjebliksbillede, for hvilket det beregner de teoretiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, til det tidsbestemte øjebliksbillede, for hvilket det beregner de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, jf. artikel 6, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/2059
|
|
c)
|
indeholder oplysninger om, hvorvidt der er risikofaktorer, for hvilke instituttet i beregningen af de teoretiske ændringer anvender inputdata eller værdier, som er anvendt til at beregne de hypotetiske ændringer, og, i afkræftende fald, at der ikke er nogen risikofaktorer, for hvilke en sådan behandling anvendes, jf. artikel 14 i delegeret forordning (EU) 2022/2059
|
|
d)
|
omfatter alle de forhold, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2 og 3, i delegeret forordning (EU) 2022/2059, for så vidt angår risikofaktorer, for hvilke instituttet i beregningen af de teoretiske ændringer anvender inputdata eller værdier, der er anvendt til at beregne de hypotetiske ændringer, jf. nævnte delegerede forordnings artikel 14
|
|
e)
|
fastsætter de afhjælpningsprocedurer, der skal følges ved beregning af de teoretiske ændringer i tilfælde af uforudsete hændelser, undtagelser, fejl og mangelfuld prissætning
|
|
f)
|
omfatter alle de forhold, der er nævnt i artikel 15, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2022/2059.
|
Med henblik på litra c) kontrollerer de kompetente myndigheder, såfremt den pågældende behandling anvendes for nogle, men ikke alle, risikofaktorer, om der i de interne retningslinjer er fastsat objektive kriterier for udvælgelsen af de risikofaktorer, for hvilke denne behandling anvendes.
Med henblik på litra d) kontrollerer de kompetente myndigheder, om instituttet anvender kvantitative kriterier i sin vurdering af virkningen af den tilpasning, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, litra b), i delegeret forordning (EU) 2022/2059.
|
|
Artikel 38 3
|
3. Ved vurderingen af, om et instituts interne model anvendes forsvarligt, jf. artikel 325bi, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår kravene vedrørende fordeling af overskud og tab som omhandlet i artikel 325bg i nævnte forordning, skal de kompetente myndigheder:
|
a)
|
i forbindelse med beregningen af de teoretiske ændringer i porteføljeværdien:
|
i)
|
kontrollere, om de arbejdsdage, der anvendes til beregning af de teoretiske ændringer i porteføljens værdi, er de samme som de dage, der anvendes til beregningen af risikomålet for expected shortfall, jf. artikel 325bb i forordning (EU) nr. 575/2013, og det stressscenariobaserede risikomål, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 325bk
|
|
ii)
|
kontrollere, om de positioner, der er anvendt til at beregne de hypotetiske ændringer, også er anvendt til at beregne de teoretiske ændringer
|
|
iii)
|
kontrollere, om positionerne antages at være uændrede, når instituttet beregner de teoretiske ændringer, jf. artikel 12, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2022/2059
|
|
iv)
|
kontrollere, at de prissætningsmetoder, parametriseringer af modeller, markedsdata og andre teknikker, der anvendes i den interne risikomålingsmodel, ikke adskiller sig fra dem, der anvendes til beregning af de teoretiske ændringer, jf. artikel 12, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/2059
|
|
v)
|
kontrollere, at de teoretiske ændringer i porteføljeværdien alene afspejler ændringer i værdier for risikofaktorer, som er udsat for stød, ved beregningen af risikomålet for expected shortfall, jf. artikel 325bb i forordning (EU) nr. 575/2013, eller det stressscenariobaserede risikomål, jf. artikel 325bk i nævnte forordning, som krævet i henhold til artikel 12, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2022/2059
|
|
vi)
|
kontrollere, at de afhjælpningsprocedurer, der er omhandlet i stk. 2, litra e), er robuste og følges i praksis, når der forekommer uforudsete hændelser, undtagelser, fejl og mangelfuld prissætning
|
|
|
b)
|
for så vidt angår resultatet af fordelingen af overskud og tab:
|
i)
|
kontrollere, om Spearmans korrelationskoefficient og Kolmogorov-Smirnovs testparameter er beregnet korrekt
|
|
ii)
|
kontrollere, om de risikofaktorer, for hvilke instituttet i beregningen af de teoretiske ændringer anvender de inputdata, der er anvendt til at beregne de hypotetiske ændringer, jf. artikel 14, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2022/2059, udelukkende er risikofaktorer, der opfylder betingelserne i nævnte artikel
|
|
iii)
|
kontrollere, at de risikofaktorer, hvis værdier er anvendt i beregningen af de hypotetiske ændringer og anvendes af instituttet til at beregne de teoretiske ændringer, jf. artikel 14, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/2059, udelukkende er risikofaktorer, der opfylder betingelserne i nævnte artikel.
|
|
For så vidt angår litra a), nr. ii), vurderer de kompetente myndigheder, om instituttets IT-systemer sikrer, at beregningen af disse ændringer sker ved anvendelse af de samme positioner. Med henblik herpå kan de kompetente myndigheder kræve, at instituttet fremlægger en fortegnelse over de positioner, der er taget højde for i de faktiske og teoretiske ændringer, idet disse positioner sammenholdes.
Med henblik på litra a), nr. iv), kontrollerer de kompetente myndigheder, om instituttets systemer sikrer, at de værdiansættelsesfunktioner, der er anvendt ved beregning af de teoretiske ændringer, også anvendes ved beregning af risikomålet for expected shortfall, jf. artikel 325bb i forordning (EU) nr. 575/2013, og det stressscenariobaserede risikomål, jf. nævnte forordnings artikel 325bk.
Med henblik på litra a), nr. v), kontrollerer de kompetente myndigheder, om institutternes systemer sikrer, at de øvrige risikofaktorers værdi holdes konstant, når de teoretiske ændringer beregnes. De kompetente myndigheder kan supplere deres vurdering med den vurderingsmetode, der er omhandlet i stk. 5.
Med henblik på litra a), nr. vi), gennemgår de kompetente myndigheder historikken for uforudsete hændelser, undtagelser, fejl og mangelfuld prissætning i beregningerne af ændringerne i porteføljeværdierne og vurderer, om og hvordan de er blevet afhjulpet, samt, alt efter relevans, hvordan disse fejl indvirker på resultaterne af backtesting og test vedrørende fordeling af overskud og tab.
|
|
Artikel 38 4
|
4. Med henblik på stk. 3, litra a), nr. iii), skal de kompetente myndigheder anvende en af følgende vurderingsmetoder:
|
a)
|
kræve, at instituttet på en given dag og på den efterfølgende dag, jf. artikel 12, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2022/2059, fremlægger fortegnelsen over de positioner i porteføljen, på grundlag af hvilke det beregner teoretiske ændringer, idet det vurderes, om disse fortegnelser svarer til hinanden
|
|
b)
|
kontrollere, at de teoretiske risikoændringer typisk er tættere på de hypotetiske end på de faktiske ændringer, og ved hjælp af de rapporter, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra b) og c), identificere de dage i tidsrækkerne, hvor de faktiske og hypotetiske ændringer afviger mest fra hinanden som følge af en ændring i sammensætningen af handelsenhedens portefølje, og kontrollere, at de teoretiske ændringer for så vidt angår disse dage ikke påvirkes af en sådan ændring i porteføljens sammensætning.
|
|
|
Artikel 38 5
|
5. Med henblik på stk. 3, litra a), nr. v), kan de kompetente myndigheder:
|
a)
|
når instituttet beregner risikomålet for expected shortfall, jf. artikel 325bb i forordning (EU) nr. 575/2013, eller det stressscenariobaserede risikomål, jf. artikel 325bk i nævnte forordning, kræve, at instituttet fremlægger et udsnit af de finansielle instrumenter i dets portefølje, hvis priser afhænger både af risikofaktorer, der er udsat for stød, og risikofaktorer, der ikke er udsat for stød
|
|
b)
|
når instituttet beregner de teoretiske ændringer vedrørende de finansielle instrumenter, der er omhandlet i litra a), kontrollere, om værdien af risikofaktorer, der ikke er udsat for stød, holdes konstant på en given referencedato.
|
|
|
Artikel 38 6
|
6. Med henblik på stk. 3, litra b), nr. i), skal de kompetente myndigheder for så vidt angår de væsentligste handelsenheder eller alle handelsenheder:
|
a)
|
kræve, at instituttet fremlægger de tidsrækker for hypotetiske og teoretiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, der anvendes til at beregne Spearmans korrelationskoefficient og Kolmogorov-Smirnovs testparameter, jf. artikel 6 i delegeret forordning (EU) 2022/2059
|
|
b)
|
beregne Spearmans korrelationskoefficient i overensstemmelse med artikel 7 i delegeret forordning (EU) 2022/2059 og Kolmogorov-Smirnovs testparameter i overensstemmelse med nævnte delegerede forordnings artikel 8
|
|
c)
|
kontrollere, om værdierne for Spearmans korrelationskoefficient og Kolmogorov-Smirnovs testparameter som opnået i henhold til litra b), svarer til de værdier, som instituttet har opnået
|
|
d)
|
kontrollere, om klassificeringen af handelsenhederne i de zoner, der er omhandlet i artikel 9 i delegeret forordning (EU) 2022/2059, er korrekt.
|
|
|
Artikel 38 7
|
7. Med henblik på stk. 3, litra b), nr. ii), skal de kompetente myndigheder:
|
a)
|
identificere de væsentligste risikofaktorer, i forbindelse med hvilke instituttet har anvendt den behandling, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2022/2059
|
|
b)
|
kontrollere, om de hypotetiske og teoretiske ændringer beregnes ved anvendelse af den samme risikofaktor
|
|
c)
|
kontrollere, om værdien for de risikofaktorer, der er omhandlet i litra a), afviger alene som følge af inputdataenes forskellige kilder eller udtrækningstidspunkter.
|
Den omhu, ved hvilken den kompetente myndighed foretager vurderingen, skal stå i et rimeligt forhold til den virkning, som tilpasningen af risikofaktorernes inputdata har på de teoretiske ændringer og resultaterne af testen vedrørende fordeling af overskud og tab, jf. artikel 15, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/2059.
|
|
Artikel 38 8
|
8. Med henblik på stk. 3, litra b), nr. iii), skal de kompetente myndigheder:
|
a)
|
identificere de væsentligste risikofaktorer, i forbindelse med hvilke instituttet har anvendt den behandling, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/2059
|
|
b)
|
for så vidt angår de risikofaktorer, der er omhandlet i litra a), opnå indgående kendskab til de teknikker fra værdiansættelsessystemerne, der anvendes til at udlede værdien for risikofaktoren fra inputdataene, jf. artikel 14, stk. 2, litra b), i delegeret forordning (EU) 2022/2059
|
|
c)
|
på grundlag af nærværende stykkes litra b) vurdere, om betingelserne i artikel 14, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/2059 er opfyldt, under hensyntagen til eventuelle begrundelser i henhold til nævnte forordnings artikel 15, stk. 3.
|
Den omhu, ved hvilken den kompetente myndighed foretager vurderingen, skal stå i et rimeligt forhold til den virkning, som tilpasningen af risikofaktorernes værdier har på de teoretiske ændringer og resultaterne af testen vedrørende fordeling af overskud og tab, jf. artikel 15, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/2059.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|