+Artikel 5
---+Artikel 5 1.
---+Artikel 5 2.
---+Artikel 5 3.
---+Artikel 5 4.
---+Artikel 5 5.
---+Artikel 5 6.
|
Artikel 5
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 5 1.
|
Myndigheden udfører følgende opgaver med hensyn til ML/TF-risici, som det indre marked står over for:
a)
overvågning af udviklingen på tværs af det indre marked og vurdering af trusler, sårbarheder og risici i forbindelse med ML/TF
b)
overvågning af udviklingen i tredjelande og vurdering af trusler, sårbarheder og risici i forbindelse med deres AML/CFT-systemer, der påvirker eller potentielt kan påvirke det indre marked
c)
indsamling og analyse af oplysninger fra sine egne og tilsynsmyndighedernes tilsynsaktiviteter om påviste svagheder i forpligtede enheders anvendelse af AML/CFT-reglerne, deres risikoeksponering, pålagte sanktioner og de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet
d)
oprettelse og ajourføring af en central AML/CFT-database med oplysninger indsamlet fra tilsynsmyndigheder eller opstået ved myndighedens aktiviteter
e)
analyse af de oplysninger, der er indsamlet i den centrale database, og udveksling af disse analyser med tilsynsorganer, tilsynsmyndigheder og ikkeAML/CFT-myndigheder på grundlag af need-to-know- og fortrolighedskriterier
f)
støtte til analysen af ML/TF-risici og risikoen for manglende gennemførelse og omgåelse af målrettede finansielle sanktioner, der påvirker det indre marked, jf. artikel 7 i direktiv (EU) 2024/1640
g)
støtte til samt lettelse og styrkelse af samarbejde og udveksling af oplysninger mellem forpligtede enheder og tilsynsorganer, tilsynsmyndigheder og ikkeAML/CFT-myndigheder med henblik på at udvikle en fælles forståelse af ML/TF-risici og trusler mod det indre marked, herunder gennem deltagelse i partnerskaber for informationsudveksling inden for AML/CFT
h)
udgivelse af publikationer og tilbydelse af uddannelse samt andre tjenester efter anmodning for at øge bevidstheden om og imødegå ML/TF-risici
i)
underretning af Kommissionen om tilfælde, hvor myndigheden under udførelsen af sine opgaver opdager, at en medlemsstat har gennemført direktiv (EU) 2024/1640 ukorrekt eller ufuldstændigt
j)
udførelse af andre specifikke opgaver som fastsat i denne forordning eller i andre lovgivningsmæssige retsakter, jf. artikel 1, stk. 2.
▼M1
k)
bistand til Kommissionen med hensyn til at vurdere anvendelsen af de relevante reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der vedtages af Kommissionen, vurdering af anvendelsen af retningslinjer og henstillinger udstedt af myndigheden og forslag om ændringer hertil, hvor det er relevant, herunder ændringer med henblik på at:
i)
fjerne overflødige eller forældede indberetningskrav og minimere omkostningerne, samtidig med at datas anvendelighed og kvalitet bevares
ii)
sikre proportionale og ensartede indberetningskrav, og
iii)
afhjælpe reguleringsmæssige mangler i forbindelse med indberetningskrav.
▼B
|
|
Artikel 5 2.
|
Myndigheden udfører følgende opgaver med hensyn til udvalgte forpligtede enheder:
a)
sikring af, at de udvalgte forpligtede enheder overholder de krav, der gælder for dem i henhold til forordning (EU) 2024/1624 og forordning (EU) 2023/1113, herunder forpligtelser vedrørende gennemførelsen af målrettede finansielle sanktioner
b)
gennemførelse af tilsynskontroller og vurderinger på individuelt plan og koncernniveau for at fastslå, om de interne politikker, procedurer og kontroller, som de udvalgte forpligtede enheder har indført, er tilstrækkelige til at overholde de krav, der finder anvendelse på dem, og på grundlag af disse tilsynskontroller og vurderinger pålægge specifikke krav, anvende administrative foranstaltninger og pålægge bøder og tvangsbøder i henhold til artikel 21, 22 og 23
c)
deltagelse i koncerntilsyn, navnlig i AML/CFT-tilsynskollegier, herunder når en udvalgt forpligtet enhed er en del af en koncern, der har hovedsæde, datterselskaber eller filialer uden for Unionen
d)
udvikling og ajourføring af et system til vurdering af de udvalgte forpligtede enheders risici og sårbarheder med henblik på at give input til myndighedens og tilsynsmyndighedernes tilsynsaktiviteter, herunder gennem indsamling af data fra disse enheder gennem strukturerede spørgeskemaer og andre online- eller offlineredskaber.
|
|
Artikel 5 3.
|
Myndigheden udfører følgende opgaver med hensyn til finansielle tilsynsorganer:
a)
ajourføring af en liste over finansielle tilsynsorganer i Unionen
b)
gennemførelse af regelmæssige vurderinger for at sikre, at alle finansielle tilsynsorganer har de nødvendige ressourcer, beføjelser og strategier til at udføre deres opgaver på AML/CFT-området og tilrådighedsstillelse af resultaterne af sådanne vurderinger
c)
som svar på en anmodning fra de finansielle tilsynsorganer for myndigheden om at påtage sig direkte tilsyn eller på myndighedens eget initiativ træfning af passende foranstaltninger under ekstraordinære omstændigheder, der kræver myndighedens indgriben, og i forbindelse med ikkeudvalgte forpligtede enheders overholdelse eller risikoeksponering
d)
fremme af AML/CFT-tilsynskollegiernes virkemåde i den finansielle sektor
e)
bidrag, i samarbejde med finansielle tilsynsorganer, til konvergens i tilsynspraksis og fremme af høje tilsynsstandarder på AML/CFT-området, herunder i forbindelse med verifikation af overholdelse af AML/CFT-krav vedrørende målrettede finansielle sanktioner
f)
koordinering af udveksling af personale og oplysninger mellem finansielle tilsynsorganer i Unionen på AML/CFT-området
g)
bistand på AML/CFT-området til finansielle tilsynsorganer efter deres specifikke anmodninger, herunder anmodninger om mægling mellem finansielle tilsynsorganer
h)
bilæggelse med bindende virkning af tvister mellem finansielle tilsynsorganer om de foranstaltninger, der skal træffes over for en forpligtet enhed, herunder AML/CFT-tilsynskollegier, efter en specifik anmodning som omhandlet i litra g).
|
|
Artikel 5 4.
|
Myndigheden udfører følgende opgaver med hensyn til ikkefinansielle tilsynsorganer:
a)
ajourføring af en liste over ikkefinansielle tilsynsorganer i Unionen
b)
koordinering af peerevalueringer af tilsynsstandarder og -praksis på AML/CFT-området
c)
undersøgelse på AML/CFT-området af potentielle overtrædelser eller manglende anvendelse af EU-retten begået af ikkefinansielle tilsynsorganer og offentlige myndigheder, der fører tilsyn med selvregulerende organer, udstedelse af henstillinger om, hvordan de konstaterede overtrædelser kan afhjælpes, og, hvis tilsynsorganerne eller de offentlige myndigheder ikke efterlever henstillingerne, udstedelse af advarsler, der fastsætter de foranstaltninger, der skal gennemføres for at afbøde virkningerne af overtrædelsen
d)
gennemførelse af regelmæssige revisioner for at sikre, at alle ikkefinansielle tilsynsorganer har de nødvendige ressourcer og beføjelser til at udføre deres opgaver på AML/CFT-området
e)
bidrag til konvergens i tilsynspraksis og fremme af høje tilsynsstandarder på AML/CFT-området
f)
fremme af AML/CFT-tilsynskollegiers virkemåde inden for den ikkefinansielle sektor
g)
bistand til ikkefinansielle tilsynsorganer efter deres specifikke anmodninger, såsom anmodninger om at mægle mellem ikkefinansielle tilsynsorganer i tilfælde af en tvist om de foranstaltninger, der skal træffes over for en forpligtet enhed, herunder i forbindelse med AML/CFT-tilsynskollegier.
Hvis tilsynet med specifikke sektorer på nationalt plan uddelegeres til selvregulerende organer, udfører myndigheden de opgaver, der er fastsat i første afsnit, i forbindelse med offentlige organer, der fører tilsyn med sådanne organers aktiviteter.
|
|
Artikel 5 5.
|
Myndigheden udfører følgende opgaver med hensyn til FIU'er og deres aktiviteter i medlemsstater:
a)
ajourføring af en liste over FIU'er i Unionen
b)
overvågning af ændringer i FIU'ers retlige ramme og deres organisation, med fokus på ressourcer til udførelse af deres opgaver
c)
støtte til FIU'ernes arbejde og bidrag til forbedret samarbejde og koordinering mellem FIU'er
d)
bidrag til indkredsning og udvælgelse af sager, der er relevante for FIU'ernes gennemførelse af fælles analyser
e)
udvikling af passende metoder og procedurer til gennemførelse af FIU'ernes fælles analyser af grænseoverskridende sager
f)
oprettelse, koordinering, tilrettelæggelse og fremme af gennemførelsen af fælles analyser, der udføres af FIU'er
g)
tilvejebringelse af bistand til FIU'er efter deres specifikke anmodninger, såsom anmodninger om mægling i tilfælde af uenighed mellem FIU'er
h)
gennemførelse af peerevalueringer af FIU'ernes aktiviteter med henblik på at styrke deres sammenhæng og effektivitet og identificere bedste praksis
i)
udvikling af og tilrådighedsstillelse for FIU'erne af værktøjer og tjenester til forbedring af deres analysekapacitet samt af IT-tjenester og -værktøjer og tjenester og værktøjer til kunstig intelligens med henblik på sikker udveksling af oplysninger, herunder gennem hosting af FIU.net
j)
udvikling, udveksling og fremme af ekspertviden om afsløring, analyse og formidling af mistænkelige transaktioner
k)
levering af specialiseret uddannelse og bistand til FIU'er på deres anmodning herom, herunder ved at yde finansiel støtte, inden for rammerne af myndighedens mål og i overensstemmelse med de personale- og budgetressourcer, der er til rådighed
l)
på anmodning fra FIU'er støtte deres interaktion med forpligtede enheder ved at stille ekspertviden til rådighed for forpligtede enheder, herunder forbedring af deres kendskab og procedurer til afsløring af mistænkelige aktiviteter og transaktioner og deres indberetning til FIU'erne
m)
udarbejdelse og koordinering af vurderinger og strategiske analyser af ML/TF-trusler, -risici og -metoder, som FIU'erne har udpeget.
|
|
Artikel 5 6.
|
Med henblik på at udføre de opgaver, som den overdrages ved denne forordning, anvender myndigheden al relevant EU-ret, og såfremt denne EU-ret består af direktiver, den nationale lovgivning til gennemførelse af disse direktiver. Hvis den gældende EU-ret består af forordninger, og hvis disse forordninger aktuelt udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder, skal myndigheden anvende den nationale lovgivning, hvor disse valgmuligheder kommer til udtryk.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|