+Artikel 21
---+Artikel 21 1.
---+Artikel 21 2.
---+Artikel 21 3.
---+Artikel 21 4.
---+Artikel 21 5.
---+Artikel 21 6.
|
Artikel 21
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 21 1.
|
Med henblik på udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, har myndigheden beføjelse til at anvende de administrative foranstaltninger, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2 og 3, til at kræve, at en udvalgt forpligtet enhed træffer de nødvendige foranstaltninger, hvis:
a)
det konstateres, at den udvalgte forpligtede enhed er i strid med EU-retsakter og national lovgivning som omhandlet i artikel 1, stk. 2
b)
myndigheden har tilstrækkelige og påviselige indikationer på, at den udvalgte forpligtede enhed sandsynligvis vil overtræde de EU-retsakter og den nationale lovgivning, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og anvendelsen af en administrativ foranstaltning kan forhindre en overtrædelse eller mindske risikoen herfor
c)
de interne politikker, procedurer og kontroller, der er indført i den udvalgte forpligtede enhed på grundlag af myndighedens behørigt begrundede vurdering ikke står i et rimeligt forhold til risiciene for hvidvask af penge, dens underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, som den udvalgte forpligtede enhed er eksponeret for.
|
|
Artikel 21 2.
|
Med henblik på artikel 6, stk. 1, har myndigheden navnlig beføjelse til at anvende følgende administrative foranstaltninger:
b)
påbyde forpligtede enheder at overholde, herunder at gennemføre, specifikke korrigerende foranstaltninger
c)
udstede en offentlig meddelelse, hvori den fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art identificeres
d)
udstede et påbud om, at den fysiske eller juridiske person skal bringe adfærden til ophør og undlade at gentage denne adfærd
e)
begrænse forretningsaktiviteter, transaktioner eller netværk af institutter, der omfatter den udvalgte forpligtede enhed, eller kræve afhændelse af aktiviteter
f)
kræve ændringer i ledelsesstrukturen
g)
hvis en udvalgt forpligtet enhed er underlagt godkendelse, foreslå inddragelse eller suspension af denne godkendelse til den myndighed, der har udstedt den. Hvis den myndighed, der har udstedt godkendelsen, ikke følger myndighedens forslag om at suspendere eller trække den tilbage, anmoder myndigheden den om skriftligt at begrunde dette.
|
|
Artikel 21 3.
|
Gennem de administrative foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, kan myndigheden navnlig:
a)
kræve fremlæggelse uden unødigt ophold af data eller oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af de opgaver, der er opført i artikel 5, stk. 2, kræve fremlæggelse af ethvert dokument eller pålægge yderligere eller hyppigere rapporteringskrav
b)
kræve en styrkelse af de interne politikker, procedurer og kontroller
c)
kræve, at der anvendes en særlig politik eller særlige krav vedrørende kategorier af kunder eller individuelle kunder, transaktioner, aktiviteter eller leveringskanaler, der udgør høje ML/TF-risici
d)
kræve gennemførelse af foranstaltninger til at mindske ML/TF-risiciene i forbindelse med udvalgte forpligtede enheders aktiviteter og produkter
e)
midlertidigt forbyde, at personer med ledelsesansvar i en udvalgt forpligtet enhed eller andre fysiske personer, der holdes ansvarlige for overtrædelsen, varetager ledelsesfunktioner i forpligtede enheder.
|
|
Artikel 21 4.
|
De administrative foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, ledsages, hvor det er relevant, af bindende frister for deres gennemførelse. Myndigheden følger op på og vurderer den forpligtede enheds gennemførelse af de foranstaltninger, der anmodes om.
|
|
Artikel 21 5.
|
De finansielle tilsynsorganer underretter uden unødig forsinkelse myndigheden, hvis de får kendskab til et eller flere tegn på, at en udvalgt forpligtet enhed har overtrådt forordning (EU) 2023/1113 eller forordning (EU) 2024/1624.
|
|
Artikel 21 6.
|
De administrative foranstaltninger skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|