+Artikel 34 Generelle undtagelser
---+Artikel 34 1.
---+Artikel 34 2.
---+Artikel 34 3.
---+Artikel 34 4.
---+Artikel 34 5.
---+Artikel 34 6.
---+Artikel 34 7.
---+Artikel 34 8.
---+Artikel 34 9.
|
Artikel 34 Generelle undtagelser
Generelle undtagelser
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 34 1.
|
Undtagen for så vidt angår artikel 32, stk. 2, litra a), er motorer, der er bestemt til eksport til tredjelande, ikke omfattet af denne forordning.
|
|
Artikel 34 2.
|
Undtagen for så vidt angår artikel 32, stk. 2, litra b), er motorer, der anvendes af de væbnede styrker, ikke omfattet af denne forordning. Med henblik på dette stykke anses brandvæsenet, civilforsvarstjenester, ordensmagten og akutmedicinske tjenester ikke for at være en del af de væbnede styrker.
|
|
Artikel 34 3.
|
Uden at det berører artikel 32, og med originaludstyrsfabrikantens samtykke kan en fabrikant levere en motor, der er adskilt fra sit system til efterbehandling af udstødningen, til denne originaludstyrsfabrikant.
|
|
Artikel 34 4.
|
Uanset artikel 5, stk. 3, skal medlemsstaterne tillade, at motorer, som ikke er blevet EU-typegodkendt i overensstemmelse med denne forordning, midlertidigt bringes i omsætning med henblik på driftsprøvning.
|
|
Artikel 34 5.
|
Uanset artikel 18, stk. 2, og artikel 22, stk. 3, meddeler medlemsstaterne EU-typegodkendelse for motorer og giver tilladelse til, at motorer bringes i omsætning, når de opfylder emissionsgrænseværdierne for forurenende luftarter og partikler for motorer til særlige formål, jf. bilag VI, på betingelse af at motorerne er beregnet til montering i mobile ikkevejgående maskiner til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære som defineret i artikel 2, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU (
7
).
|
|
Artikel 34 6.
|
Uanset artikel 18, stk. 2, og artikel 22, stk. 3, kan medlemsstaterne efter anmodning meddele EU-typegodkendelse og give tilladelse til, at motorer bringes i omsætning, når de opfylder emissionsgrænseværdierne for forurenende luftarter og partikler for motorer til særlige formål, jf. bilag VI, på betingelse af at motorerne er beregnet til montering i mobile ikkevejgående maskiner, der udelukkende anvendes til søsætning og bjærgning af redningsbåde, der føres af en national redningstjeneste.
|
|
Artikel 34 7.
|
Uanset artikel 5, stk. 3, og artikel 18, stk. 2, kan medlemsstaterne for så vidt angår motorer i kategori RLL eller RLR, og som er bragt i omsætning i Unionen senest den 31. december 2011, tillade, at udskiftningsmotorer bringes i omsætning, hvis den godkendende myndighed efter nærmere undersøgelse anerkender og konkluderer, at montering af en motor, der er i overensstemmelse med de gældende emissionsgrænser, jf. bilag II, tabel II-7 og II-8, indebærer betydelige tekniske vanskeligheder. I et sådant tilfælde skal udskiftningsmotorerne enten være i overensstemmelse med de emissionsgrænser, som de skulle have opfyldt for at blive bragt i omsætning i Unionen den 31. december 2011, eller være i overensstemmelse med strengere emissionsgrænser. For motorer i kategorierne RLL og RLR, som blev bragt i omsætning i Unionen efter den 31. december 2011, kan medlemsstaterne give tilladelse til at bringe udskiftningsmotorer i omsætning, som er i overensstemmelse med de emissionsgrænser, som de motorer, der skal udskiftes, skulle opfylde, da de oprindelig blev bragt i omsætning i Unionen.
|
|
Artikel 34 8.
|
For motorer i kategorierne RLL eller RLR kan medlemsstaterne give tilladelse til at bringe motorer i omsætning, som er i overensstemmelse med de seneste gældende emissionsgrænser som fastsat i den relevante lovgivning, der finder anvendelse den 5. oktober 2016, forudsat at:
a)
disse motorer indgår i et projekt, som den 6. oktober 2016 befinder sig på et avanceret udviklingstrin som defineret i direktiv 2008/57/EF, og
b)
brugen af motorer i overensstemmelse med de gældende emissionsgrænser, der er fastsat i tabel II-7 eller II-8 i bilag II, vil medføre uforholdsmæssigt høje omkostninger.
Senest den 17. september 2017 sender hver medlemsstat Kommissionen en liste over alle sådanne projekter.
|
|
Artikel 34 9.
|
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 med henblik på at supplere denne forordning med de nærmere tekniske specifikationer og betingelser for, hvordan:
a)
en fabrikant kan levere en motor adskilt fra sit system til efterbehandling af udstødningen til en originaludstyrsfabrikant, jf. stk. 3
b)
motorer, som ikke er blevet EU-typegodkendt i henhold til denne forordning, jf. stk. 4, midlertidigt kan bringes i omsætning med henblik på driftsprøvning
c)
motorer, der overholder emissionsgrænseværdierne for forurenende luftarter og partikler for motorer til særlige formål i bilag VI, jf. stk. 5 og 6, kan meddeles EU-typegodkendelse og gives tilladelse til at bringes i omsætning.
Disse delegerede retsakter vedtages senest den 31. december 2016.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|